Voldsom ballade i Aalborg

Autonome og en gruppe højreorienterede AaB-supporter tørnede lørdag nat sammen i Aalborg. En politimand kvæstet.

Der opstod voldsom ballade, da over ethundrede autonome først stødte sammen med nogle højreorienterede AaB supporter og herefter Politiet. Der skulle angiveligt være mindst én betjent, der er kørt på skadestuen med en brækket næse, oplyser tv-stationen Local Eyes.

Optøjerne startede på Vesterbro, og flyttede sig derefter til Café Tusindfryd i Kattesundet, som er et tilholdssted for venstreorienterede. Her blev der kastet flaske og andet efter politiet, så betjentene måtte finde skjolde og hjelme frem, inden de kunne bevæge sig op mod caféen.

Politiet anholdte 10-15 stykker af de autonome, hvor de måtte anvende magt ved flere af anholdelserne. Aalborg Politi fik hjælp fra de omkringliggende politi kredse, bl.a. Århus, Randers, Viborg, Hobro, Hjørring og Frederikshavn.

/ritzau/