Voldsmændene skal ikke få deres vilje

Weekendens terror­aktioner mødes med vrede fra alle steder i kulturlivet.

Mange borgere kom i går forbi Krudttønden på Østerbro i København, hvor attentatmanden angreb lørdag eftermiddag. Filminstruktøren Finn Nørgaard blev dræbt og tre betjente såret. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Terroren var ikke alene et anslag med to døde og fem sårede til følge. Attentaterne var også et direkte anslag mod ytringsfriheden og det frie ords vogtere.

Det siger formand for Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm.

»Folk, der ikke har lyttet, har nu fået vished om, hvad vi er oppe imod,« siger hun.

»Og nej, man kan ikke, som nogen mener, bare lade være med at invitere en tegner som Lars Vilks eller sige, at der også altid er problemer med jøder, for så ryger vores frihed og retten til at sige og gøre, hvad vi mener. Og så er vi lige præcis gået terroristernes ærinde.«

Ifølge Katrine Winkel Holm må stadigt flere leve med livvagter, sat uden for samfundet fordi de har holdt på retten til at ytre sig.

»De befinder sig i en form for husarrest. På den måde er de isoleret fra resten af samfundet, og det er vel, hvad terroristerne vil opnå. At lukke munden på dem.«

Hun kalder attentaterne for lige efter bogen.

»Man er gået efter jøder og efter en højt profileret satiretegner, der har fornærmet Muhammed. Man har opnået præcis det, man ville:

At skyde en eller to og skabe frygt blandt tusinder. Det er iskold beregning og terrorismens mest effektive våben.«

Også Dansk Pen, der er en global organisation af forfattere, journalister, oversættere og skribenter, som kæmper for ytringsfriheden og retten til det frie ord, mener, at attentaterne er en voldsom trussel.

»Det er en rædselsvækkende påmindelse om, at det åbne samfund også i Danmark står over for trusler imod ytringsfriheden,« mener vicepræsident i Dansk Pen, journalisten og forfatteren Lone Kühlmann.

»Det er kun få dage siden, at Danmark af en medieorganisation blev vurderet blandt de mest frie i verden. Det skal voldsmænd ikke slippe af sted med at ødelægge.«

Ifølge Lone Kühlmann er medierne selv med til at forstærke volden.

»Det har vist sig gang på gang, at har man en sag, man gerne vil have opmærksomhed omkring, skal man foretage sig noget meget drastisk,« siger hun.

At det er sket på 25-årsdagen for Irans mordtrussel mod den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie er samtidig en påmindelse om, at ytringsfrihed er et universelt, tværkulturelt anliggende, påpeger Lone Kühlmann.

Forfatter får blod på tanden

Kåre Bluitgen udkommer tilfældigvis med en stor religionssatire i romanform i næste uge.

»Jeg er lige så forfærdet som alle andre,« siger han.

»Men tragedien gør mig endnu mere fast i troen – for nu at bruge et religiøst udtryk. Den viser mere end nogensinde, at der er behov for at hævde vores ytringsfrihed.«

Kåre Bluitgen lagde også et af kimene til Muhammedkrisen i 2005. Han kunne ikke finde en illustrator til børnebogen »Koranen og profeten Muhammeds liv«, og da det endelig lykkedes, ville vedkommende være anonym. Morgenavisen Jyllands-Posten fandt ytringsfriheden truet og sendte de 12 famøse tegninger i trykken.

Forfatterens nyeste bog bliver »Den Bedste Bog«. Af ham selv beskrevet som en religionssatire med Mekka som omdrejningspunkt. Muhammeds liv vil spille en ikke ringe rolle i den – også de sider af livet, man sjældent skriver om.

»Vi romanforfattere skal ikke tage hensyn til nogen som helst,« siger Kåre Bluitgen.

»Hvis noget kan gøre op med fordomme og bryde grænser ned, så er det lige præcis kunsten.«

Og de seneste begivenheder har ikke ændret på dine planer?

»Tværtimod. Jeg frygter snarere, at det får endnu flere til at vakle i kampen for ytringsfriheden,« siger han.

»Vi burde faktisk overdænge samfundet med flere tegninger og nye bøger.«

Bluitgens kommende bog udgives af ham selv – sådan som hans oversættelse af Koranen og hans seneste bøger i almindelighed er blevet det.

»De egentlige forlag bliver bange for bøger som mine. Og det kan jeg ikke leve med i længden. Så ja, jeg udgiver selv igen.«

Journalister og tegnere fordømmer

Dansk Journalistforbund og specialforeningen Danske Bladtegnere med knap et halvt hundrede medlemmer fordømmer terrorhandlingerne »på det kraftigste«, hedder det i en pressemeddelelse.

»Det er et alvorligt angreb på vores frie samfund, at det skal være forbundet med livsfare at holde debatarrangementer. Vi vil have et samfund med en fri og åben dialog. For det er sådan, vi udvikler vores demokrati,« siger formanden for DJ, Mogens Blicher Bjerregård.

Lars Refn er formand for Danske Bladtegnere og oplever igen, at tegnerne er kommet i fokus:

»Vi har som bladtegnere oplevet, at vi er blevet skubbet forrest i kampen mod ekstremismen. Vi ønsker blot at kunne udføre vores arbejde i fred. Jeg håber, at alle ser gruen i at bruge terroren i et åbent samfund og i stedet slår ring om vores frihedsværdier.«

Lars Andersen tegner for bl.a. Berlingske og tror ikke, at weekendens handlinger vil gøre den store forskel i sig selv.

»Jeg vil slet ikke lade mig styre af noget udefra,« siger han.

»Flere af mine kolleger tegnede Muhammed for Jyllands-Posten i sin tid. Når jeg ikke gjorde det selv, var det, fordi jeg ikke følte mig kaldet til det. Det var simpelthen ikke et emne, jeg havde tænkt særligt over.«

 

Men hånden på hjertet: Hvis nu trangen til en tegning af Muhammed kom over dig, ville du så ikke tænke dig om en ekstra gang?

»Jeg har foreløbig ikke følt anledning til sådan en tegning. Hvis man tager magasinet Charlie Hebdo, så har det altid været på deres dagsorden »hvordan kan vi drille religionerne?« Det har bare ikke været på min. Men hvis der er ting, man ikke må røre ved, så kan det da godt være, at behovet føles større på sigt,« siger Lars Andersen.

Filminstruktør og talsmand for tolerance

Den dræbte i Kruddtønden lørdag eftermiddag var filminstruktør og en kendt talsmand for tolerance og tværkulturel forståelse.

Finn Nørgaard beskrives af flere som åbenhjertig, reflekteret og fordomsfri og stod for det modsatte af vold og religiøst vanvid. Han var 55 år og uddannet fra bl.a. Den Danske Filmskole og Den Journalistiske Efteruddannelse.

Nørgaard har de seneste år ejet Filmselskabet – en flittig leverandør af særligt dokumentarfilm til de landsdækkende medier samt virksomheder som SAS og Mærsk.

En dokumentarfilm som »En anden vej: Historien om fire nydanskere og en koncern­chef« fra 2009 fortalte om erhvervskvinden Stine Bosse og hendes samarbejde med fire nydanskere om konfliktløsning mellem unge af anden etnisk baggrund. Han har også instrueret film for kriminalforsorgen som »Jeg skal afsone« og »Det er for børn«.

Afdødes profil på Facebook er relativt tæt besat med opdateringer om islam og radikalisering.

Særligt sagerne om satiretegninger og især attentatet mod Charlie Hebdo i Paris for en måned siden har optaget ham.

»Det er rystende og skræmmende, at modige mennesker er myrdet af kujonagtige muslimske fascister«, skriver han 7. januar. »Den sætning er ikke karakteristisk for den Finn, jeg kendte,« siger Malene Trock Hempler, filosof, kommentator og hans ven gennem op mod to årtier.

»Han var optaget af samspillet mellem ytringsfrihed og kunst. Finn var et kosmopolitisk menneske. Åben, fordomsfri som få, altid interesseret i andre religioner og nye vinkler på livet. Hans død er frygtelig trist.«