Vold på hospitaler: »Så snart det skete, flygtede jeg ud og råbte om hjælp«

Ansatte på hospitalerne oplever hver dag patienter i psykotisk tilstand udøve vold i større eller mindre grad mod dem. Selvom personalet har kæmpet med voldelige patienter i årevis, forsøger et hospital nu at ruste de ansatte til at undgå konflikter.

Anne-Maria Toldam har oplevet konsekvenserne af »delir« på egen krop. En patient angreb hende under indlæggelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

En klokke ringede på Hvidovre Hospital, hvor Mia gik rundt for at dele mad ud og høre, om patienterne havde brug for hjælp. På gangen kom en en ældre, kvindelig kollega ud fra en sygestue.

»Jeg kan ikke komme videre med patienten. Hun er blevet så sur. Kan du prøve at hjælpe?« spurgte hun.

Mia trådte et par skridt ind i en smal entré, hvor stuen kom sig til syne. Der var stille. En hospitalsseng fyldte det meste af lokalet, og fra den stirrede et par sorte øjne vredt på den nye gæst.

I et par sekunder fortsatte stilheden, før den blev brudt af en glasflaske, der fløj få centimeter forbi Mias ansigt og sprængtes mod væggen bag hende. Hun tog den eneste flugtvej ud, forfulgt af skældsord.

»Din fucking luder! I er nogle møgsvin! Skrid!« lød det fra hospitalssengen.

Syge patienter får psykose

»Set i bagklogskabens klare lys havde jeg nok ventet ti minutter, og ladet hende falde lidt ned,« fortæller sygeplejersken Mia med det borgerlige navn Anne-Maria Toldam, da Berlingske møder hende.

»Så snart det skete, flygtede jeg ud og råbte om hjælp,« fortæller Mia. Episoden stammer fra hendes første år som sygeplejerske, og hun er ikke alene om at opleve vold, trusler og skældsord fra den dag, hun trak i kitlen.

De sidste tre år er omkring 100 interne registreringer om vold, trusler og chikane dukket op på Amager og Hvidovre Hospital. Det viser en arbejdsmiljøredegørelse fra 2018. Ifølge Nina Bjørnholdt, som er arbejdsmiljøkonsulent på Hvidovre Hospital, skyldes mange af episoderne den psykotiske tilstand »delir«, hvor patienten kan risikere at blive voldelig overfor de ansatte.

»De griber fat, vrider vores tommelfinger om og kaster med glas eller kopper, der er inden for rækkevidde. Men det er ikke det hyppigste,« siger hun og fortæller, at patienterne for det meste griber fat, kradser og slår ud efter ansatte.

Ifølge en artikel fra Dansk Medicinsk Tidsskrift, der på forskellige afdelinger undersøgte 118 patienter over flere omgange fik 33 % af de indlagte den psykotiske tilstand, og halvdelen af dem udviste voldelig adfærd. Ifølge Region Hovedstaden rammes en fjerdedel af danske patienter af »delir«.

Sygeplejersker mangler træning

Nina Bjørnholdt mener, at SOSU-assistenter, portører, læger og sygeplejersker ikke er gode nok til at håndtere patienter med »delir«, selvom tilstanden har været kendt i årevis.

»Det er enormt hårdt for personalet ikke at have redskaberne til at håndtere det,« siger hun.

Hvidovre Hospital har derfor valgt at invitere de ansatte på kurser, hvor de skal oplæres i at håndtere, når indlagte går i »delir«. Både for patientens sikkerhed, men også for at undgå, at ansatte bliver slået, kradset og får kastet glas efter sig.

»Det kan godt være, at man på et teoretisk plan får af vide, hvad der kan ske. Men hvad skal man gøre, når det sker? For der er det hat og briller,« siger Nina Bjørnholdt.

På kurserne får de ansatte at vide, at de skal stå med siden til, så de virker mindre truende. De skal maksimalt bruge et til syv ord og helst stå to meter væk fra patientens ansigt.

Mareridt i vågen tilstand

Det er ikke alle patienterne, der husker, hvad der er sket, efter de har mistet besindelsen. Det er ofte ældre eller demente. Sygeplejersken Mia fortæller, at nogle kan huske alt, mens andre ikke kan huske noget.

»Nogle fortæller, at det er som at have et mareridt i vågen tilstand. De er bange, urolige, rastløse og konfuse,« siger hun.

Kun hvis de spørger ind til specifikke hændelser, som personalet kan nikke genkendende til, fortæller de, hvad der er sket, men aldrig, hvis en indlagt har fået et blackout.

»Vi kunne aldrig finde på at fortælle, hvad de lavede i sidste uge. Det ville være en ekstra lidelse at pådutte dem,« siger hun.

Fortjener de ikke at vide, hvad de har lavet?

Anne-Maria Toldam (Mia) er 55 år gammel og blev færdiguddannet fra Hvidovre Sygeplejerskeskole i 1989. (Foto: Oscar Scott Carl) Fold sammen
Læs mere

 

»Jo, det kan man sige. Men en gammel dement dame vil ikke kunne huske det, og bare lide i nuet. Vores opgave er at lindre lidelse, ikke skabe den,« siger hun.

Også patientens familie er vigtig, når personalet skal opklare, om der er tale om en reel psykose eller om den indlagte opfører sig sådan. Men når patienten får et blackout kan det være lige så frustrerende for familie og venner.

»Mange af de pårørende kommer ud og siger til os: Hvad er der sket med min mor, hun er helt anderledes, end hun plejer at være og hvad har I gjort ved hende?« siger hun og understreger:

»Det er lidelsesfuldt for patienterne at være i, men det er sandelig også lidelsesfuldt for de pårørende.«

Never ending story

Mia fortæller, at kurset om »delir«  kan være ligegyldigt, hvis ikke de lærer at håndtere og undgå konflikter med patienterne.

Et kursus i sig selv hjælper ikke så meget, hvis den viden vi får ikke bliver omsat, og der kommer en som jeg ind i billedet,« siger hun.

Har I været dårlige til at håndtere det, siden kurser er nødvendige?

»Vi har været så gode, som vi overhovedet kunne være. Der kommer hele tiden ny viden, og vi er ansvarlige for at opdatere os selv med den. Jeg syntes på ingen måde, at vi har været dårlige.«

Men i har haft behov for at blive bedre?

»Vi har altid et behov for at blive bedre. Det er en never ending story,« siger hun.

På Hvidovre Hospital har SOSU-assistenter, læger, sygeplejersker og portører kurser i, hvordan »delirøse« patienter skal håndteres. (Foto: Oscar Scott Carl) Fold sammen
Læs mere

Rettelse: I artiklen fremgik det tidligere, at omkring Hvidovre Hospital havde omkring 100 interne registeringer om vold, trusler om vold eller chikane i løbet af de seneste tre år. Det passer ikke, da Arbejdsmiljøredegørelsen fra 2018 også omfatter interne registreringer på Amager Hospital. Det er nu rettet.