Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
- Jeg tvivler på, at ægtepars lyst til at få børn afhænger af, om det koster 10.000 eller 30.000 kroner. Det tvivler jeg på. For hvis det er afgørende, skulle de slet ikke få børn, for det er jo pebernødder i forhold til, hvad det koster at have børn.
Sådan sagde Bertel Haarder (V) til Ugeskrift for Læger, da han under VK-regeringen var sundhedsminister og med til at indføre brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Men han havde ikke ret.
I dag har Dansk Fertilitetsselskab gjort regnskabet op. I 2011, det år barnløse par skulle betale for behandling, faldt fødselstallet med 900 børn.
Med den nuværende regerings tiltræden blev brugerbetalingen som noget af det første afskaffet. Men i Socialdemokratiet er der ærgrelse over de missede behandlinger.
- Konsekvensen af den førte politik er, at der i fremtiden vil være færre til at løfte fremtidens velfærdssamfund. Konsekvensen er også, at barnløse par, der ikke havde råd til selv at finansiere deres behandling, i dag er stillet dårligere. For i mellemtiden kan deres fertilitet været faldet yderligere, siger socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.
- Man blev advaret fra alle sider om, at børnetallet ville falde. Alligevel valgte man at gennemføre brugerbetaling. Vi kan selvfølgelig ikke lave om på det, der er sket, men vi kan sikre, at det ikke sker igen, siger hun.
Sophie Hæstorp Andersen hæfter sig ved, at Venstre overfor Berlingske siger, at man ikke vil gennemføre brugerbetaling på fertilitetsbehandling igen. Hun håber, at erfaringerne vil brede sig til også at gælde andre områder af sundhedsområdet.
- Vi kan lære, at brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen er en rigtig dårlig ide, uddyber hun.