Vismænd: Danmark kan spare en milliard årligt på togdrift

Jernbanerne bør sendes i udbud, men det bør gøres gradvist, mener Miljøøkonomisk Råd. Men transportminister Magnus Heunicke afviser rådets rapport som »fyldt med alvorlige fejl«, og vil derfor ikke diskutere substansen.

Arriva, der ejes af det tyske statsejede Deutsche Bahn, har som operatør af jernbanen i Midt- og Vestjylland sparet skatteyderne for foreløbig over 300 millioner kroner i tilskud til togkørsel Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne kan hvert år spare godt en milliard på togdriften i Danmark, svarende til en femtedel af omkostningerne, hvis togdriften sendes i udbud.

Sådan konkluderer vismændene i rollen som Miljøøkonomisk Råd i en rapport, der offentliggøres i dag.

Dermed slutter vismændene op om en lignende rapport fra regeringens Produktivitetskommission, som sidste sommer beregnede gevinsten ved udbud til brutto 0,9-1,3 milliarder kroner årligt. En skøn, som Produktivitetskommissionen efterfølgende nedsatte en smule. Brancheorganisationen Dansk Tog har i sin beregning af gevinsten ved at udbyde såvel regional- som intercitytrafikken også nået frem til en besparelse på en milliard kroner. Et konsulentfirma, Boston Consulting Group, skønnede på baggrund af DSBs økonomi i 2007, at der var mellem 400 og 650 millioner kroner at hente på udbud.

Men ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) er Miljøøkonomisk Råds rapport fyldt med fejl.

»Jeg må desværre sige, at Det Miljøøkonomiske Råds opgørelser er ret uforståelige og indeholder alvorlige fejl. Det er dybt bekymrende, og det overrasker mig meget, og det betyder desværre, at jeg ikke kan gå ind i en diskussion om substansen i rådets forslag omkring udbud,« siger ministeren i en skriftlig kommentar. Han tilføjer, at meget af det sparepotentiale, som forskellige konsulenter har peget på, stammer fra forhold, som et udbud ikke vil ændre på. Eksempelvis de DSB-ansattes løn- og arbejdsvilkår, som er overenskomstfastsatte. Ved et udbud skal en ny operatør overtage de ansatte til den gældende overenskomst.

De efterhånden mange rapporter om at DSBs togdrift koster mere end nødvendigt, har tidligere udløst et sparekrav til DSB, kaldet »Sundt DSB,« og som pålægger DSB at spare netop en milliard kroner om året. Målet skal nås ved udgangen af i år. Men »Sundt DSB« indfrier slet ikke sparepotentialet, siger vismændene. Størstedelen af sparemålet i »Sundt DSB« opnår DSB ved at komme ud af sine tabsgivende kontrakter på at køre tog i Sverige.

»Det skønnes derfor, at der stadig er et potentiale på omkring 1 milliard kroner i de danske aktiviteter i DSB,« hedder det i rapporten.

Men også her tager Miljøøkonomisk Råd fejl, mener Magnus Heunicke. »Det er faktuelt forkert, at effektiviseringerne skyldes afskedigelser i Sverige. Sundt DSB handler kun om de danske aktiviteter. Jeg undrer mig over, hvad Det Miljøøkonomiske Råd baserer deres tal på, når faktum er, at der er sparet 800 stillinger i Danmark, og der herhjemme også er foretaget andre besparelser, for eksempel via lavere indkøbs- og bygningsomkostninger.«

Vismændene gør også opmærksom på, at tidligere forsøg på at nedsætte statens årlige kontraktbetalinger til DSB med 300 millioner kroner ikke er lykkedes.

»Hvert år er det blevet besluttet ikke at gennemføre besparelsen,« konstaterer vismændene tørt i deres rapport. Magnus Heunicke er enig i, at Transportministeret »før 2011 kunne have styret DSB mere effektivt.«

»Siden har DSB fået ny ledelse og nu går det hurtigt fremad, Fremadrettet skal vi efter min mening se på en kombination af målrettede krav til DSB og muligvis flere udbud,« slutter han.

Statseje ikke problem

Magnus Heunicke har som en af begrundelserne for en tilbageholdende kurs mod udbud peget på, at flere af de mulige bydere på dansk togkørsel vil være statsejede selskaber som Deutsche Bahn og svenske SJ. Det skal ikke være parlamenterne i de to lande, som styrer togtrafikken i Danmark, har det lydt fra ministeren.

Men ifølge vismændene vil konkurrencen stadig føre til faldende omkostninger, også selv om selskaberne er statsejede.

»Ved offentligt ejede virksomheder er der selvfølgelig en mulighed for, at der ydes statsstøtte til virksomhederne. For det første er det et større problem for ejerlandet end for værtslandet, da skatteydere på den måde finansierer togtrafikken i et andet land. For det andet er der både nationale og europæiske konkurrencemyndigheder, der tager hånd om statsstøtteproblemet,« skriver vismændene. Snarere kan det blive et problem, at antallet af bydere på jernbanedrift bliver for få. I den tyske regionaltrafik er antallet af bydere faldet fra 5,6 bydere per udbud til 2,2 udbud i perioden 1997-2013. I Sverige har der ofte kun været en eller to bydere per udbud.

Beregningerne om gevinsterne ved udbud bygger på erfaringer fra udlicitering af togtrafikken i Sverige, Tyskland og Holland. I de lande ligner organiseringen af jernbanesektoren den danske, og her har udlicitering givet besparelser på tyve procent, altså omtrent det samme som det skønnede effektiviseringspotentiale i DSB.

»Staten bør derfor udbyde større dele af den danske togtrafik, end tilfældet er i dag,« skriver vismændene. De tilføjer, at som erfaringerne fra Storbritannien har vist, er det vigtigt at sprede udliciteringen over en årrække.

Gode erfaringer

Vismændene har indsamlet erfaringer fra fire nabolande, der via udbud har oplevet færre omkostninger til togdriften og bedre service.

* Sverige har udbudt jernbanedrift siden 1988. I 2010 blev åbnet for alle operatører på alle interregionale linjer. I første udbudsrunde blev nået besparelser på 20 procent, og i 1999, da nye operatører kom ind, yderligere 28 procent.

* Storbritannien privatiserede togdriften mellem 1994 og 1997. Mange af de oprindelige udliciteringer slog fejl og måtte omgøres, flere togulykker tvang transportministeriet til at investere i infrastrukturen, og har været stærkt stigende, mens tilskud til togdriften er faldet til næsten nul. Passagertilfredsheden er en af de højeste i EU.

* Tyskland har indført åben adgang på fjerntrafikken, men det statsejede Deutsche Bahn sidder fortsat på 98 pct. 29 procent af den regionale trafik udføres af private operatører. Tilskud til togdrift er faldet med 20 procent, mens service er forbedret. Toghyppigheden er steget mere på udliciteret linjer end dem, der ikke blev udliciteret.

* Holland har udbudt den regionale togtrafik, cirka syv procent af den totale togtrafik, og opnået besparelser på 20-50 procent på tilskuddene. Passagertilvæksten har været 20-40 procent på udliciterede ruter, mens tilvæksten på ruter, der ikke var udliciterede, var tre procent. Tilvæksten skyldtes især bedre service, større togfrekvens og bedre integration med den regionale bustrafik.