Virussen har fat omkring hovedstaden: 14 af 16 kommuner med flest smittede ligger tæt på København

Antallet af smittede vokser markant i Danmark.

En sygeplejerske plejer en patient på intensivafdelingen for covid-19-patienter på Bispebjerg Hospital i København i maj 2020. I alt 101 patienter er nu indlagt med covid-19 på landets hospitaler. Det er seks flere end torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Coronavirussen har tag i København og kommunerne omkring.

Ud af de 16 kommuner, som har over 100 smittede pr. 100.000 borgere lige nu, ligger 14 i og omkring København. Vallensbæk og Ishøj ligger helt i toppen af listen med over 200 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Det viser Statens Serum Instituts seneste opgørelse over antallet af smittetilfælde i landets 98 kommuner. Den kan ses her.

To kommuner, der ikke ligger på Sjælland, er også at finde i toppen – nemlig Læsø og Fredericia med henholdsvis 168 og 109 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Det er netop kommet frem, at der er registreret yderligere 678 coronatilfælde i Danmark. Dette er det højeste daglige antal smittede på noget tidspunkt. Det skal dog bemærkes, at der testes flere nu end tidligere.

101 patienter er indlagt med covid-19, seks flere end torsdag. 25 af dem er på intensiv. Torsdag var tallet 19.

Se kommunerne med flere end 20 smittede pr. 100.000 indbyggere i Danmark: