Virksomheder tørster efter faglærte, men dropper lærlinge

Selv om virksomheder jagter faglært arbejdskraft, dropper nogle af dem lærlinge. Nogle virksomheder har erfaringer med uengagerede elever.

I løbet af fem år vil jern- og metalområdet mangle helt op til 20.000 faglærte, viser beregninger. Det kan koste Danmark dyrt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver tredje industrivirksomhed har i øjeblikket svært ved at skaffe arbejdskraft. Men selv om virksomhederne kæmper med at finde kvalificeret, faglært arbejdskraft, undlader hver femte af de berørte virksomheder selv at tage lærlinge.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Metal har gennemført blandt tillidsrepræsentanter i industrien.

»Der er flere lærepladser på vej i industrien i disse år, men samtidig oplever vi et paradoks, hvor en del af de virksomheder, der er udfordret af mangel på arbejdskraft, ikke ansætter lærlinge. De står altså med et problem, men gør ikke noget for at løse det,« siger cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

37,3 procent af tillidsrepræsentaterne er ansat på virksomheder, der har problemer med at skaffe kvalificeret faglært arbejdskraft, men ud af disse svarer 18 procent, at deres virksomhed ikke ansætter lærlinge.

Det er især de store virksomheder med flere end 50 ansatte, der har plads til flere lærlinge. Ifølge Dansk Metal tager mindre virksomheder med højst 50 ansatte seks lærlinge pr. 100 faglærte medarbejdere, mens store virksomheder med flere end 50 ansatte kun tager fire lærlinge pr. 100 faglærte.

»De små virksomheder tager klart en større del af slæbet med at uddanne fremtidens arbejdskraft i forhold til deres størrelse. Vi skal have de store virksomheder til at løfte et større ansvar,« mener Allan Lyngsø Madsen.

Dårlige erfaringer med lærlinge

Dansk Industri lancerede i foråret en toårig indsats »Operation Praktikplads« for at få virksomhederne til at oprette de praktikpladser, der skal til for at uddanne fremtidens faglærte. 1.000 virksomheder, der har erfaringer med lærlinge, er blevet kontaktet for at finde frem til mulige løsninger og problemer.

»Vi kan se, at vi har store ubalancer på praktikpladsområdet både geografisk og uddannelsesmæssigt. Praktikpladserne er ikke altid der, hvor de unge er, og både unge og virksomheder søger oftest lokalt. Samtidig kan der for eksempel være mange mekanikerelever, der søger læreplads, mens virksomhederne søger lærlinge, som er værktøjsmagere eller plastmagere,« forklarer erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen fra Dansk Industri.

Der er dog også virksomheder, som de senere år har haft dårlige erfaringer med lærlinge og derfor holder igen med at søge nye. En forudsætning for flere praktikpladser er derfor også mere kvalificerede elever, lyder budskabet fra Dansk Industri.

»Det afgørende for virksomhederne er, at eleven udviser engament. Som lærling bliver man ansat, får kolleger, og man arbejder for rigtige kunder. Men vi oplever desværre virksomheder, der har haft dårlige erfaringer, fordi deres lærlinge ikke har været tilstrækkeligt engagerede og har været ustabile i deres fremmøde,« forklarer Lone Folmer Berthelsen.

Erhvervsuddannelseschefen sætter dog sin lid til den nye erhvervsuddannelsesreform, hvor der fra august i år er et adgangskrav på minimum 02.

»Vi har haft en række år, hvor det var erhvervsuddannelserne, der blev udråbt til at skulle være ungdomsuddannelsen for de 20 procent, som ikke fik en uddannelse, og det er gået ud over kvaliteten,« siger Lone Folmer Berthelsen.

Ordrer til udlandet i stedet for Danmark

Ifølge Dansk Metals undersøgelse oplever virksomhederne især mangel på industriteknikere, værktøjsmagere, svejsere og smede. Frem mod 2020 vil jern- og metalområdet mangle 20.000 faglærte, har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere påvist. Det skyldes, at de store årgange i industrien forlader arbejdsmarkedet, mens færre unge kommer ind. Manglen på arbejdskraft kan derfor sende ordrer ud af landet.

»Den helt åbenlyse konsekvens er, at vi ikke får de pågældende ordrer i danske virksomheder, fordi vi ikke har nok faglærte hænder til at lave de ventiler eller vindmøller, som skal produceres. Det vil betyde, at ordrerne lander i udlandet i stedet for Danmark, og vi kommer til at mangle de arbejdspladser, som skal hente valuta hjem til Danmark,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Der er dog også lyspunkter i undersøgelsen: Siden 2010 har antallet af praktikpladser i industrien været stigende, når man ser bort fra et mindre knæk sidste år. Desuden angiver flere tillidsrepræsentanter, at virksomhederne har øget antallet af lærlinge inden for det seneste år og forventes at øge tallet yderligere i løbet af det kommende år.