Virksomheder kritiserer integrationssamarbejde med Københavns Kommune

Flere virksomheder i hovedstaden er utilfredse med Københavns Kommunes indsats for at få flygtninge i arbejde. BC Hospitality Group overvejer helt at droppe samarbejdet med kommunen, fordi jobcenteret ikke kan finde flygtninge nok. Kommunen erkender, at begrebet flygtninge kan tænkes bredere.

32-årige Dawit Andemeskl (tv.) er i praktik på hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden ved København. Han er flygtet fra Eritrea, og er glad for at komme i gang med at arbejde på hotellet. Khurram Razzaq Kayani (th.) er hans mentor i praktikforløbet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Københavns Kommunes indsats for at få flygtninge i arbejde er »simpelthen ikke godt nok«.

Det mener Allan Agerholm, der er administrerende direktør i BC Hospitality Group, der er en af landets største virksomheder inden for hoteller, konferencer og messer med omkring 2.000 ansatte.

Han kritiserer kommunens indsats efter fem måneders samarbejde med udgangspunkt i virksomhedspartnerskabet »Sammen om Integration«. Partnerskabet blev lanceret som resultat af et topmøde på Marienborg, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indkaldte til sidste år i september.

Allan Agerholm var selv med til mødet på Marienborg, og han fandt det naturligt at være med i projektet, for »erhvervslivet skal være med til at tage ansvar«. Men efter knap et halvt år peger han på flere problemer med indsatsen.

»Den største udfordring er ineffektivitet og bureaukrati. Jobcentrene finder ikke nok flygtninge, og der skal udfyldes utrolig mange blanketter og dokumenteres meget, fordi systemet er bygget på mistro,« siger han.

Tredje sagsbehandler på fem måneder

Allan Agerholm er især skuffet over samarbejdet med Københavns Kommune.

»Vi har aftalt at tage et sidste afgørende møde med kommunen, og hvis den ikke kan levere relevante mennesker til de her indslusningsforløb, så kan vi ikke blive ved med at bruge al den administrative tid på samarbejdet.«

»Vi holder møder, dokumenterer over for kommunen og bruger tid på skiftende sagsbehandlere. Vi er på den tredje sagsbehandler på fem måneder. Det giver ikke nogen mening. Jeg bruger HR-ressourcer helt unødvendigt, for det skaffer mig ikke det rekrutteringsflow, jeg har brug for for at besætte de ledige stillinger, der opstår,« siger Allan Agerholm.

Allan Agerholm er administrerende direktør for BC Hospitality Group, der har omkring 2.000 medarbejdere ansat på hoteller og konferencecentre i hovedstadsområdet. Han har svært ved at finde flygtninge nok til sine virksomhed og er særligt utilfreds med samarbejdet med Københavns Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

En anden af landets største hotelkæder, First Hotels, undrer sig også over, at Københavns Kommune ikke kan finde flygtninge til praktikforløb, skriver Jyllands-Posten. First Hotels har tilbudt praktikpladser til 25 flygtninge, men beskeden fra kommunen er, at der ikke er flygtninge til pladserne lige nu.

Begrebet flygtninge kan tænkes bredere

Jobcenterchef i Københavns Kommune, Maria Boje, forklarer, at København har været en nulkvotekommune for flygtninge, og derfor er antallet af flygtninge ikke stort.

I andre kommuner har virksomheder imidlertid fået henvist flygtninge, der er kommet til Danmark for mere end tre år siden, viser Berlingskes rundringning til virksomheder i partnerskabet »Sammen om Integration«. Og dem har København mange af, erkender Maria Boje:

»Vi er glade for samarbejdet med BC Hospitality Group. Men vi må konstatere, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere, at vi har disse borgere, som også har sproglige udfordringer og manglende netværk på arbejdsmarkedet.«

»Her tror jeg, at både vi, virksomhederne og medierne har fokuseret for meget på flygtningestatus som værende dem, der er nytilkomne. Her kan vi godt blive bedre til at tænke begrebet flygtninge bredere, for vi har jo langt flere borgere med behov for en håndsrækning i forhold til at vinde indpas på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Kommunegrænser begrænser

Direktør Allan Agerholm kritiserer også kommunerne for ikke at samarbejde om at sende flygtninge til hans virksomhed. Hvorfor ser man ikke ud over ens egen kommunegrænse?, spørger han. Svaret fra Københavns Kommune lyder:

»Vi gør meget for, at virksomhedernes ønsker bliver sendt ud til jobcentre i andre kommuner, men vi har ikke myndighed over deres borgere, og vi har ikke kendskab og adgang til deres data. Og det er mest hensigtsmæssigt, at den kommune med myndighed til at bevilge mentorstøtte, arbejdstøj, sprogundervisning med mere, er den samme kommune, der har kontakten til virksomheden.«

Allan Agerholm vil gerne have minimum 10-15 flygtninge i indslusningsforløb hele tiden, for med det antal kan han besætte de stillinger i virksomheden, der løbende bliver ledige. For at finde flygtninge nok har direktøren ud over Københavns Kommune henvendt sig til Furesø Kommune, hvor han synes, samarbejdet glider nemmere. Men det er ressourcekrævende for hver ekstra kommune, virksomheden skal have kontakt til, så der er grænser for antallet af samarbejdskommuner.

Elektriker fra Eritrea

En af de flygtninge, Furesø Kommune har hjulpet i praktik hos BC Hospitality Group, er 32-årige Dawit Andemeskl fra Eritrea. Han var elektriker i sit hjemland og kom til Danmark for halvandet år siden. Han har nu været i praktik på hotellet Crowne Plaza i Ørestaden ved København i knap tre måneder.

»Jeg vil gerne lære flere ting, og jeg håber, jeg kan få et arbejde her efter praktikken,« siger han på et sparsomt dansk.

På hotellet følges han med sin mentor Khurram Razzaq Kayani, der kommer fra Pakistan. Sammen fylder de minibaren op på hotelværelserne, søger for depoterne med sengetøj og shampoo på hver etage med mere.

»Han er en god dreng, Dawit. Men der er stadig ting, han skal lære. Det danske sprog er en stor udfordring. Og den danske arbejdsstil er en udfordring. I Danmark skal du være meget effektiv,« siger mentoren.

Flygtninge bliver loyale medarbejdere

Direktør Allan Agerholm er meget glad for de flygtninge, der gennemfører praktikforløb og bliver fastansat i virksomheden. Flygtningene er med til at skabe diversitet på arbejdspladsen, og så er de ofte dedikerede og loyale medarbejdere, forklarer han.

Han roser intentionen med partnerskabet »Sammen om Integration«, men pointerer, at udfordringen lige nu er udmøntningen af opgaven. Skal det lykkes for flere flygtninge at komme i arbejde, skal den administrative opgave med at udfylde blanketter og holde møder skæres ned, lyder det.

Formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, pointerer, at kommunerne allerede har fokus på at afbureaukratisere området ved de igangværende to- og trepartsforhandlinger. Men mindre papirarbejde kræver, at politikerne på Christiansborg ændrer reglerne.

»Kommunerne har faktisk spillet ind på hele integrationsområdet ved topartsforhandlingerne med 47 forslag til afbureaukratisering. Mange kommuner prøver at lave papirarbejdet for virksomhederne. Men den lykkelige udgang er, at der bliver mindre papirarbejde, og bureaukratiet er jo regelbundet,« siger han.