Virksomheder indfører smiletvang på jobbet

Positiv psykologi vinder frem i de danske virksomheder. Medarbejdernes trivsel skal give udslag på bundlinjen, men ikke alle fungerer under kravet om at være i godt humør.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ledelse baseret på positiv psykologi og anerkendelse vinder indpas i danske virksomheder og organisationer, noget der får lægfolk, medarbejdere og topledere til at strømme til kurser og temadage om tidens populære management-fænomen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Målet med positiv psykologi er at få det bedste frem i medarbejderne, få dem til at trives og øge bundlinjen. Og det virker, fastslår Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet og formand for European Network for Positive Psychology.

- For virksomheder er positiv psykologi ganske enkelt en konkurrencefordel. Er de ansatte velfungerende, kan man tjene flere penge og spare flere sygemeldinger. Det er simpelthen for dyrt for samfundet ikke at prioritere den forebyggelse, som brugen af positiv psykologi fører med sig, siger han til Kristeligt Dagblad.

Men ikke alle medarbejdere trives under kravet om at være i godt humør. Efter en telefonsamtale med en utilfreds samarbejdspartner fik psykolog Hanne Nielsen, der arbejder i en større humanitær organisation, at vide, at hun ikke måtte bruge vendingen »jeg beklager«. Ifølge doktrinen i positiv psykologi skal man se muligheder frem for problemer.

- Jeg svarede, at jeg gerne ville forbeholde mig retten til at beklage, hvis jeg var for sent med noget, fortæller Hanne Nielsen, der endte med at melde sig syg på grund af dårlig trivsel.

Sociolog og lektor på Roskilde Universitet, Rasmus Willig, kan godt se det problematiske ved positiv psykologi.

- Det lyder godt i en ledelsesører at sige »vi skal tænke fremad og se på det, der virker«. Men hvis det samtidig betyder, at man ikke kan tale om tingenes tilstand og vende problemerne, er man galt afmarcheret, og i værste fald ender det med en censur af selvet. Jeg mener, at vi må pille det falske og tillagte sprog ud af arbejdssammenhængen igen. Ellers ender det med, at alle i arbejdskoret synger falsk, siger Rasmus Willig til Kristeligt Dagblad.

BNB