Virker det at lukke skoler? Over 430 millioner elever sendt hjem

Der er begrænsede erfaringer med betydningen af at lukke skoler og sende elever hjem i forbindelse med en pandemi.

 

Skolerne lukker i København, Kerala og Kobe.

Alle uddannelser herhjemme lige fra skoler til universiteter lukker i foreløbigt to uger på grund af coronavirus, og det samme sker i land efter land verden over.

Mandag oplyser FN-organisationen UNESCO, at 56 lande indtil videre har lukket alle skoler. Det betyder, at cirka 435 millioner børn og unge må blive hjemme verden over.

Yderligere 17 lande har lukket delvist for uddannelser. Hvis alle disse 74 lande vælger at lukke alle uddannelser fra skoler til universiteter, må langt over en milliard børn og unge ifølge UNESCO blive hjemme fra undervisning.

Danmark har som så mange andre lande ikke erfaringer med at dreje nøglerne om på skoler og andre uddannelser for at håndtere en sundhedskrise som en pandemi.

Men de få erfaringer, der er, ikke mindst fra influenzaepidemien Den Spanske Syge i 1918, vidner om, at det kan betale sig at sende børn og unge hjem i tide, så de ikke smitter hinanden og deres omgivelser.

Det fremgår blandt andet af en artikel i The Lancet Infecteous Disesases offentliggjort i 2009 i forbindelse med den seneste pandemi, H1N1-svineinfluenza.

Artiklen ser primært nærmere på influenzaudbrud. Coronavirus er dog –  akkurat som sars –  ikke en influenza, men har lignende symptomer.

Ifølge artiklen var »tidlig og forlænget indsats positivt forbundet med sundhedsgevinster« i en række amerikanske byer under Den Spanske Syge.

Men da amerikanerne gjorde mere og andet end at lukke skoler for at stoppe Den Spanske Syge, er det »ikke muligt at måle den specifikke effekt af skolelukninger«, fremgår det.

»De her ting virker«

Læge og sociolog på Yale University i USA, professor Nicholas Christakis, tøver i et interview med Science ikke med at sige, at »proaktive skolelukninger har vist sig at være den mest effektfulde ikke-farmaceutiske intervention, vi kan tage i anvendelse«.

Han henviser til, at skolelukninger ikke alene beskytter børnene og forhindrer dem i at smitte andre. Når børnene bliver sendt hjem, bliver forældrene i praksis også sendt hjem, forklarer han.

Han henviser i interviewet med Science til en undersøgelse i Nature, der ser nærmere på forskellen mellem at lukke skoler proaktivt eller reaktivt under Den Spanske Syge.

Ifølge ham når forskerne i Nature frem til, at proaktive lukninger af skoler betød, at »et betydeligt antal liv blev reddet«.

»St. Louis lukkede skolerne cirka en dag, før epidemien begyndte at kulminere, og de gjorde det i 143 dage. I Pittsburgh lukkede de skolerne syv efter dage peaket og kun i 53 dage. Dødsraten i St. Louis var cirka en tredjedel så høj som i Pittsburgh. De her ting virker,« siger han.

Forskerne bag artiklen i The Lancet Infecteous Disesases noterer, at »der ikke findes det, der kan kaldes en standardepidemi«. Således var over halvdelen af de smittede med H1N1 i august 2009 under 18 år. Den Spanske Syge var omvendt kendetegnet ved, at »unge voksne døde i usædvanlig høj rate«, som det hedder i et interview på RUCs hjemmeside med professor og coronaekspert Lone Simonsen i anledning af 100-året for Den Spanske Syge.

I en netop offentliggjort undersøgelse i The Lancet konkluderer forskere på baggrund af erfaringerne fra Wuhan i Kina, at det ikke nødvendigvis virker at lukke skoler i forbindelse med coronavirus.

»Det er ikke sandsynligt,« skriver de, at skolelukninger »vil være effektive«, da »der umiddelbart er en lav infektionsrate blandt børn«. Med forbehold for begrænsede data skriver forskerne, at »børn menes ikke at at være driverne bag transmissionen af covid-19«.

På samme måde når verdenssundhedsorganisationen WHO i en opdatering 6. marts frem til, at »foreløbige data fra studier af smitte i husstande i Kina antyder, at børn bliver smittet af voksne, ikke omvendt«.

Men ifølge epidemiforsker og matematiklektor på RUC, Viggo Andreasen, er de foreløbige tal fra Kina mere end usikre.

Han bekræfter, at at børn under 18 år kun udgør 2,4 procent af de rapporterede smittetilfælde i Kina, mens de til gengæld udgør 24 procent af befolkningen.

»Men børnene kan sagtens være smittede i mild grad og derfor slet ikke komme i kontakt med et sundhedsvæsen, der er voldsomt presset og kun ser de mest syge patienter,« fortæller han.

Viggo Andreasen bekræfter, at der herhjemme også er forholdsvis få smittede børn.

»Der er rigtig gode argumenter for, at børn er gode til at smitte. Man kan godt kalde dem små vektorer (smittebærere, red.), små moskitoer,« siger han og henviser til sociologiske studier fra udlandet, der når frem til at et barn i løbet af en dag er i kontakt med mange flere mennesker end en voksen.

København for 100 år siden

Er det rigtigt at lukke skolerne?

»Ud fra et forsigtighedsprincip vil jeg sige ja. Vi har ikke klarhed over børnenes rolle, og vi er nødt til at handle nu. Ellers risikerer vi, at vi senere kommer til at sparke os selv af ærgrelse over, at vi ikke gjorde det i tide,« siger han:

»Erfaringen er, at bliver skoler lukket i tide i forbindelse med en influenzapandemi, så virker det.«

Men, understreger han, »skolelukninger må ikke stå alene«. Børn og deres forældre bør opretholde en eller anden form for karantæne eller isolation derhjemme, og »det er nok ikke en god idé at lade bedstemor passe dem«, som han siger.

Viggo Andreasen fortæller, at skolerne i København blev lukket under Den Spanske Syge. Men ikke forebyggende. Såvel elever som lærere lå allerede derhjemme og var syge.

»Så på den måde havde skolelukninger ingen effekt i København,« konstaterer han.