Virkeligheden blev til mareridt for fængselsbetjent

Hårde kriminelle, psykisk syge, over­belægninger og besparelser udfordrer de danske fængsler og ikke mindst deres medarbejdere. Nu råber Fængselsforbundet vagt i gevær: »Bægeret er fyldt op.«

Gitte Kolbech med sin kat, Mikkel. Efter et overfald i Statsfængslet i Ringe har Gitte Kolbech fået konstateret posttraumatisk stresssyndrom, og hendes to børn bor nu hos deres far. »Jeg kan ikke tilbyde dem det, jeg gerne vil,« siger hun.Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Hun har mareridt om det hver nat. Hun kan høre dem sige det igen og igen.

»Så skær i hende.«

For 39-årige Gitte Kolbech er det ikke mareridtet, der er blevet til virkelighed. Virkeligheden er blevet til mareridtet. I januar 2009 tog hun på arbejde i Statsfængslet i Ringe, som hun havde gjort så mange gange før de seneste fem år. Men denne vagt blev ikke som dem, hun havde haft før.

Da hun vil lukke en indsat ud fra toilettet, springer han på hende. Han skubber hende så hårdt, at hun slår hovedet ind i en betonvæg og mister bevidstheden. Det næste, hun kan huske, er, at hun ligger på gulvet. I mellemtiden er endnu en indsat kommet ud fra sin celle. De tager hendes alarm, mens de sparker og slår hende.

»Så skær i hende. Det blev der sagt nogle gange, mens jeg ligger der på gulvet,« fortæller Gitte Kolbech.

Hun kan stadig mærke kniven mod sin hals. Hun så den ikke, men de snakkede om den, og hun følte den. En af de indsatte får på et tidspunkt trykket på alarmen, og Gitte Kolbechs kollegaer kommer hende til undsætning.

Efter overfaldet får hun konstateret posttraumatisk stresssyndrom, og i dag tager hun otte piller dagligt mod depression og angst. Hun kommer aldrig til at arbejde igen. Det er svært nok at få hverdagen til at hænge sammen.

I begyndelsen handlede hendes mor for hende. Så begyndte hun selv at tage med hen til butikken, men blev siddende i bilen udenfor. Efterhånden kunne hun gå hen til indgangen og stå dér og vente, og i dag kan hun gå med ind. Men hendes mor hjælper stadig til, for det er værst, når de står i køen.

»Jeg kan ikke have, at der står nogen bag mig.«

Stuen er fyldt med billeder af hendes to børn. 15 billeder hænger på rad og række, hvor håret bliver længere, kinderne mindre og tænderne større. Børnene bor ikke hos hende længere.

»Jeg kan ikke tilbyde dem det, jeg gerne vil,« siger hun.

De bor derfor hos deres far, og hun ser dem hver anden weekend og i ferier.

Oplevelser som hendes er en af forklaringerne på, at fængselsbetjente ikke vil være alene på afdelingerne. Hjælpen er for langt væk, hvis der skulle opstå en konflikt.

Set i lyset af den seneste måneds hændelser forstår man det måske godt. November var nemlig en usædvanligt voldelig måned i de danske fængsler. »I mine knap ti år som forbundsformand har jeg aldrig set seks overfald af så grov karakter inden for den samme måned. Nogle måneder er der slet ikke den slags overfald,« siger Kim Østerbye, formand for betjentenes fagforening, Fængselsforbundet.

Flere hårde kriminelle i danske fængsler

Det er på grund af besparelser, at der ikke kan være to fængselsbetjente på alle afdelinger fremover. Og Kim Østerbye forstår godt, at der skal spares i Kriminalforsorgen, ligesom der skal spares mange andre steder. Men set fra hans skrivebord hænger det ikke sammen med den udvikling, der samtidig har været blandt de indsatte.

»Dem, der sad i åbne fængsler for ti år siden, de sidder nu i fodlænke og udøver samfundstjeneste,« siger Kim Østerbye, som understreger, at det selvfølgelig er en positiv udvikling.

Men samtidig betyder det, at der i dag sidder flere af de hårde kriminelle i arresthusene. Dokumentationen kan findes i Kriminalforsorgens klientundersøgelse fra november, der sammenligner de indsatte i 1999 og 2011.

Her står blandt andet, at der er kommet flere indsatte med lange domme, og at klientellet i fængslerne er blevet mere belastet socialt og kriminelt i løbet af perioden. Samtidig viser en opgørelse fra Fængselsforbundet, at mens antallet af indsatte de seneste ti år er steget med 23 procent, er antallet af fængselsbetjente kun steget med fire procent i samme periode.

Det er ikke overraskende, at sådan en udvikling påvirker personalet, siger seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder Peter Scharff Smith.

»Det ville være ulogisk andet. Man har taget nogle politiske beslutninger, der gør, at der kommer flere i fængslerne, og derfor får personalet det nu svært,« siger han.

Lige nu sidder der et rekordhøjt antal rockere og bandemedlemmer i de danske fængsler. Helt præcist ifølge Rigspolitiets nyeste tal sidder 370 personer med tilknytning til miljøet bag lås og slå.

»Alene dét er et tegn på, at der er en udvikling. Det er fire gange så mange, som vi havde for cirka ti år siden,« siger Kim Østerbye.

Psykisk syge fejlplaceret

Men det er forkert alene at bruge det stigende antal fængslede rockere og bandemedlemmer som forklaring på udviklingen, mener sociolog og lektor ved Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der beskæftiger sig med kriminologi og retssociologi.

På baggrund af de seneste sager ser det nærmere ud som om, at der kan være tale om fejlplacering af psykisk syge, som havner i fængslerne, fordi man ikke ved, hvad man ellers skal stille op med dem, siger hun.

»En del af forklaringen kan være, at fængslerne har svært ved at få overført nogle af de indsatte med psykiske problemer til en psykiatrisk afdeling,« siger Linda Kjær Minke, som mener, at baggrunden for overfaldene bør undersøges.

»For hvis det er psykisk syge, der skaber problemer, så kan de ikke løses ved en højere bemanding,« siger Linda Kjær Minke.

Også overbelægning kan have noget at sige, mener Peter Scharff Smith.

For antallet af indsatte er steget i takt med, at man har strammet lovgivningen. Derfor er fængslerne nu presset på plads. I alt er belægningsprocenten gennemsnitligt steget fra 90,8 procent i 2001 til 96,3 procent i 2010. I 2012 havde de københavnske fængsler et gennemsnitligt belæg på 101,6 procent, altså flere end der var plads til. Overbelægningen bliver for eksempel løst ved at sætte to indsatte i den samme celle. Men det skaber en presset situation, som ifølge psykologisk fængselsforskning kan påvirke de indsattes psykiske helbred, siger Peter Scharff Smith.

»Miljøet i anstalten bliver dårligere på grund af det pres, som både indsatte og ansatte kan opleve i en overbelægningssituation,« siger han.

Han peger samtidig på Kriminalforsorgens tal, som viser, at mængden af vold og trusler mellem indsatte er steget markant. I 2005 registrerede man 159 episoder, hvor man i 2011 registrerede 331 episoder.

»Og så kan man jo spørge sig selv, om de to ting hænger sammen. For den stigende vold indsatte imellem kan være et resultat af, at institutionerne er pressede,« siger Peter Scharff Smith.

Bægeret er fyldt op

I starten af november overfaldt en indsat to betjente med knytnæveslag i ansigtet. I Statsfængslet i Nyborg blev to betjente for nyligt overfaldet af en indsat med en tung jerngenstand. Tre dage senere gik samme indsatte til angreb med et lysstofrør, så en betjent blev skåret i begge arme.

Kim Østerbye er ikke i tvivl. Arresthusene er presset så hårdt, at det bliver svært at følge med og både sikre sikkerhed for personalet og ordentlige forhold for fangerne. Bægeret er fyldt op, siger han.

»Der er nogle store rationaliseringskrav i forhold til, at betjentene skal spare, hvad der svarer til 80 årsværk på vagtplanlægning og postbesættelse,« siger Kim Østerbye.

»Samtidig vælter det ind med fanger, hvor alt andet er forsøgt. Det vil sige, at det er fanger, som er forbi fodlænke, samfundstjeneste og alle de mildere tiltaleformer i straffeloven,« siger Kim Østerbye.

»Og dér synes jeg, at både ledelsen i Kriminalforsorgen og politikerne glemmer, at summen af dem, der er tilbage, bliver nogen, der er meget sværere at håndtere,« siger han.

Den tanke kan Peter Scharff Smith godt følge.

»Der er kommet flere indsatte i fængslerne i de seneste år, og det er blandt andet et resultat af en politisk proces, hvor man har sat straffene op. Derfor er der nu et større pres på anstalterne, og så er det jo klart, at det vil der også blive på personalet på den ene eller den anden måde,« siger Peter Scharff Smith.

»Vi skal blive mere effektive«

Hos Kriminalforsorgen kan direktør Johan Reimann kun nikke genkendende til, at klientellet er blevet tungere. Men han mener ikke, at Fængselsforbundets bekymring for, om det hele nu også kan hænge sammen med de forestående besparelser, er begrundet.

»Den bekymring er jo en bekymring, der findes i alle dele af den danske velfærdsstat, hvad enten det er skolelærere, sygeplejersker eller læger, og det skyldes jo, at hvis vi skal have vores velfærdssamfund til at hænge sammen, så skal vi blive mere effektive i den offentlige sektor. Og det skal vi også i Kriminalforsorgen,« siger Johan Reimann.

»Og man kan finde andre sektorer, hvor klientellet også er blevet tungere og vanskeligere at løfte. Og så må vi jo bare blive dygtigere til at løfte det klientel,« siger Johan Reimann, som afviser, at der bliver færre fængselsbetjente.

»Men vi ansætter ikke nye fængselsbetjente til de 200 ekstra pladser, som er ved at blive bygget, så reelt bliver vi jo færre,« siger Kim Østerbye.

Tilbage i fængslet

I dag, snart fem år efter overfaldet, sidder Gitte Kolbech i sit rækkehus i Odense. Omgivet af et 1,80 meter højt træhegn, som ingen kan kigge igennem, og kun få kan kigge henover.

»Så føler jeg mig mere tryg, for så ved jeg, at der ikke kommer nogen ind,« siger hun.

Hendes største mål er at kunne gå ind ad porten til Statsfængslet i Ringe igen. Som hun har gjort så mange andre gange før, hvor der ikke er sket noget. Men den ene dag, de få minutter, forandrede hendes liv.

»Jeg tror selv, at hvis jeg først kan komme derind igen, så er jeg næsten ved målet,« siger Gitte Kolbech.

Hun ved godt, at hun altid vil have det med sig. Alene det at sige ordene højt sætter tankerne i gang.

»Jeg kan se den der blå port nu,« siger hun.

Porten er også tit med i hendes mareridt. Lyden den siger, når den kører op. Og ned igen.