Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tirsdag morgen ramte termometret i Hvide Sande minus 21, 5 grader. Det er rekord for denne vinter, og så lav en temperatur er heller ikke set siden december 1995.
- Det er lidt usædvanligt, at der er så lave temperaturer ude ved havet. Men det er kombinationen af meget stille og klart vejr, et godt lag sne og en frossen Ringkøbing Fjord, der gør, at betingelserne for de lave frostgrader er til stede, siger seniorklimatolog John Cappelen.
December har indtil nu været kold og snerig.
Den første rigtigt lave temperatur kom allerede den 3. december, hvor der blev målt minus 15,5 grader. Den rekord blev dog overgået allerede en uge senere med minus 15,8 grader.
Alle tiders kulderekord for december er fra 1981, da der den 17. blev registreret minus 25,6 grader i Døvling ved Ringkøbing.
/ritzau/