Vinderkommuner kan ende som store tabere

En ny udligningsordning skal flytte millioner fra rige til fattige kommuner. Nu viser beregninger, at nogle af de borgmestre, der havde set frem til nye indtægter, i stedet kan ende med at skulle betale.

Læs mere
Fold sammen

Nu havde Brøndbys borgmester lige gået og glædet sig.

Regeringen vedtog med støtte fra Enhedslisten nye regler for kommunal udligning tilbage i maj, og Brøndbys borgmester, Ib Terp (S), kunne ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets modelberegninger se, at hans kommune ville have fået 32,53 mio. kr. med aftalen, hvis den havde eksisteret i 2012.

Virkeligheden blev dog en anden, da kommunen fik regnet på den fremskrivning til 2013-forhold, som Økonomi- og Indenrigsministeriet senere offentliggjorde.

Til stor overraskelse får Brøndby Kommune - efter egne beregninger - nemlig ikke mere end to millioner kroner ekstra som følge af aftalen.

»Det kommer bag på os. Når der først bliver lavet en beregning, der viser, at vi skal have 32 mio. kr. mere, og de sociale parametre for vores vedkommende ikke er blevet bedre,« siger Ib Terp.

Kommunen på Københavns Vestegn er dog langt fra den eneste, der har fået sig en kedelig overraskelse, når rådhusenes økonomiafdelinger har set tallene igennem, for landet over gløder regnearkene. Men i en rundringning foretaget af Berlingske fortæller en stribe af landets kommuner om store millionforskelle på modelberegningen og den virkelighed, som kommunerne oplever. Meningen med aftalen mellem regeringen og Enhedslisten var at justere den økonomiske udligning, så den blev mere rimelig i forhold til kommunernes udgifter på det sociale område.

Her stod eksempelvis Lolland Kommune til at blive den største vinder med et plus på 47,7 mio. kr., men Robin Hood-aftalen har fået omvendt fortegn i det syddanske, og kommunen skal nu efter egne beregninger bidrage med over ti mio. kr. til ordningen.

Kommunalforsker: Det er meget underligt

Men selv om der er store forskelle på modelberegningen fra 2012 og på realiteterne, som mange kommuner mener, de står med, så bør bundlinjen på regnskabet om de kommunale udligninger ikke komme bag på landets rådhuse.

»Det er meget underligt, hvis der er større afstand mellem det, der er meldt ud, og det der er realiteterne. Når man laver sådan en aftale, så melder ministeriet klart ud til kommunerne, og det er det, man tager afsæt i,« konstaterer Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kommunernes Landsforening (KL) bekræfter, at der er sket nogle forskydninger efter opdateringen af tallene, der ligger til grundlag for beregningen.

»Vi har ikke lavet konkrete beregninger på alle kommuner, men vi kan godt se, at nogle af tallene har ændret sig markant fra tidligere. Ud fra de meldinger, vi har fået, er der sket en negativ forskydning for nogle kommuner, mens det er lige modsat for andre,« siger Morten Mandøe, kontorchef i det økonomiske sekretariat i KL.

Han forklarer, at der altid vil være forskydninger.

»Man skal huske på, at beregningsgrundlaget opdateres hvert år, og det indebærer altid forskydninger mellem kommunerne,« siger Morten Mandøe.

Bedre skoler sat på standby

De nye beregninger kan man dog ikke bruge til så meget i Brøndby. Her har Ib Terp ikke dannet sig et klart billede endnu, men det ser dystert ud i kommunen.

»Jeg har skrevet til Økonomi- og Indenrigsministeriet og bedt om at få et møde, for jeg kan ikke forstå det her,« siger Ib Terp, der havde håbet på at kunne styrke skolesystemet og den offentlige transport med pengene fra udligningen.

De planer er nu sat på standby.

»Jeg har lige sagt til forvaltningen, at de skal udarbejde spareplaner for 0,5 pct. af lønsummen, så der bliver tale om personalenedgang,« siger Ib Terp.

Den uventede forskel koster ligeledes velfærd i flere andre kommuner, der også vil følge i Ib Terps fodspor og kontakte ministeriet.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).