Vildmarken få kilometer fra centrum

Også midt om vinteren venter der store naturoplevelser i det 2.000 hektar store naturområde på Vestamager, der for bare 70 år siden stadig var havbund.

Hestene klumper sig sammen og søger læ for den friske vind. Foto: Morten juhl / stf Fold sammen
Læs mere

Da Stella Blichfeldt var barn og boede ved Jægersborg Hegn, blev hun hver dag taget med på »tvangstur«, som hun kalder det, i Dyrehaven, hvor hun var meget bange for kronhjortene.

I dag tager hun selv en masse børn med ud i naturen i Dyrehaven og ikke mindst på Vestamager, for Stella Blichfeldt er naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen på Jægersborg Statsskovdistrikt, som Københavns to store naturområder hører under.

»Og de er meget forskellige. I Dyrehaven er træerne plantet, mens landskabet altid har ligget der. Vestamager er skabt ved inddæmning af gammel havbund under 2. Verdenskrig, men her har naturen selv sået træerne,« fortæller Stella Blichfeldt på en tur til sydspidsen af Vestamager, der endnu lå under vand for 70 år siden og stadig er to-tre meter under vandstanden i Øresund på den anden side af den syv kilometer lange dæmning.

Området var militært skydeterræn indtil 1984, hvor Miljøministeriet overtog det og åbnede det for offentligheden. Det blev fredet i 1990.

»Vestamager er dobbelt så stor som Dyrehaven og på mange områder mere vild. De 300-400 stykker dåvildt, vi har herude, er også mere sky end vildtet i Dyrehaven,« fortæller Stella Blichfeldt, mens en flok hjorte stikker af i elegante spring, da vi nærmer os.

Nogle små hårdføre heste går herude hele året. Om sommeren får de selskab af 1.200 køer, der holder vegetationen nede. De får snart hjælp af EU, der har givet penge til et LIFE-projekt, der skal rydde mange hektar krat for at bevare strandengen, der er EF-fuglebeskyttelsesområde.

24-timers fri entré
Den våde december har betydet, at der er ekstra meget vand i de mange små søer på strandengen og i vådområdet mod sydøst. Her er adgang forbudt året rundt, fordi det - som resten af Vestamager - er et vigtigt yngle- og rasteområde for både svømme- og vadefugle.

Ellers er Vestamager åbent året rundt alle døgnets 24 timer og et oplagt mål for en gå- eller cykeltur. Man kan endda løbe på rulleskøjter på de asfalterede veje fra militærets tid.

Og her er masser at se på. På grund af den milde vinter, vi har haft indtil nu, er mange af de fugle, der burde være trukket syd på som f.eks. viberne, her stadig. Til gengæld lader rovfugle fra det nordlige Skandinavien, der overvintrer på Vestamager og Saltholm, vente på sig. Det gælder havørn og især fjeldvåg, der har sin største koncentration i Danmark netop her.

Inden for dæmningen i reservatet er der en rigdom af blishøns, gråænder og andre andefugle og udenfor i Øresund holder de store svaner til. På dæmningen i udkanten af reservatet står det ene af Vestamagers to fugletårne med en formidabel udsigt over hele området.

»Det er næsten ikke til at forestille sig, at Rådhuspladsen ligger få kilometer borte, og at Metroen går lige til indgangen til dette enestående naturområde,« siger Stella Blichfeldt.

Hun har studeret biologi og kommunikation på RUC og specialiserede sig i naturformidling med praktik på bl.a. Kongskilde Friluftsgård ved Tystrup-Bavelse Sø. »Succeskriteriet for en naturvejleder er, at man kan se i børnenes øjne at de er blevet klogere, har oplevet noget og har fået ros for at stille gode spørgsmål, når man siger farvel til dem efter en dag herude.

Oplevelser man husker
En af kronjuvelerne i naturvejledningen et sted som her er at lade børnene overvære, at en skudt hjort bliver brækket - det vil sige får taget indvoldene ud. Så taler vi om, hvorfor det er nødvendigt at skyde dyr, og derfor synes jeg, det var mest naturligt, at jeg selv tog jagttegn for en halv snes år siden,« fortsætter hun.

»En af mine største naturoplevelser var den første dåhjort, jeg nedlagde i Dyrehaven. Det var et dyr, der var udtaget til at blive afskudt, men man gør sig alligevel nogle tanker om at tage liv.

Noget, der også altid gør dybt indtryk på mig, er at vågne op en tidlig morgen i naturen efter en nat i telt. Det er så fredfyldt.

De naturoplevelser, man husker, er ofte nogle, man har delt med en, man holder af, eller nogle, hvor man har været helt alene. Måske på en ferie, hvor man er helt åben for indtryk. Man husker også, hvis der er sket noget helt uventet i naturen, eller hvis man har været lidt bange,« slutter Stella Blichfeldt, der heldigvis for længst er kommet sig over sin barndoms skræk for kronhjortene i Dyrehaven.