Man kommer ikke langt for de 3.000 kroner, som flygtningefamilier får til at købe møbler, køkkenudstyr og tøj, når de flytter til visse danske kommuner.

I andre kommuner kan engangsbeløbet til en nytilflyttet familie bestående af mor, far og to børn være op til 28 gange så stort - nemlig 85.000 kroner. Det viser en rundspørge, som analysefirmaet LG Insight har lavet for Ugebrevet A4.

Den store forskel undrer både Foreningen Nydansker og flere politikere, der nu vil have en diskussion om vilkårene for flygtninge.

»Vi synes, at kommunerne skal betragte de flygtninge og indvandrere, som kommer til deres kommuner, med det perspektiv, at de skal på arbejdsmarkedet inden for kort tid,« siger direktør Torben Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker.

»Derfor bør støtten, som kommunerne stiller, være inspireret af de kommuner, der har succes med at få indvandrere på arbejdsmarkedet,« siger direktøren for foreningen, der netop arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet og tæller virksomheder som Arla, Falck og McDonald’s blandt sine medlemmer.

I gennemsnit bruger kommunerne omtrent 24.000 kroner per familie, men de tre mest gavmilde kommuner giver henholdsvis 85.000 kroner, 55.000 kroner og 54.000 kroner. Omvendt kan flygtninge- og indvandrerfamilier lande i én af de tre kommuner, der giver mindst - henholdsvis 3.000 kroner, 5.800 kroner og 6.400 kroner.

I lovgivningen står der, at kommunerne er forpligtet til at hjælpe flygtningefamilierne økonomisk, men der står ikke noget fast beløb. Og det kan fattigere kommuner godt udnytte, mener næstformanden i Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Preben Andersen (DF).

»Vi har endnu ikke drøftet det i udvalget, så jeg kan ikke udtale mig på vegne af KL. Men nogle kommuner er meget presset økonomisk og kan ikke håndtere ydelserne,« siger næstformanden, der dog medgiver, at 3.000 kroner ikke rækker langt.

»Det er altså ikke nok til at købe både møbler, tøj og andet for. Derfor er det vigtigt, at vi får en debat om det, og det vil jeg tage op udvalget, næste gang vi mødes,« siger Preben Andersen, der også er 1. viceborgmester i Skive Kommune.

Hvis der skal være retningslinjer for, hvor meget eller hvor lidt, kommunerne skal støtte med, så skal lovgivningen ændres. Og Socialdemokratiets integrationsordfører, Mette Reissmann (S), vil nu diskutere loven med sine ordførerkolleger.

»Jeg glæder mig til at læse hele undersøgelsen i sin helhed og komme bag om tallene for at finde årsagen til de store forskelke. Derefter vil jeg tale med de andre integrationsordførere, og så tager vi stilling til, hvad der skal ske,« siger hun.

Og også SF og Enhedslisten er klar til en debat om lovgivningen. Merete Riisager (LA), integrationsordfører for Liberal Alliance, vil gerne debattere, hvordan Danmark tager imod flygtningefamilier, men hun vil ikke udstikke retningslinjer til kommunerne.

»Det er og skal være kommunernes ansvar at forvalte deres penge. Det er kommunerne, der afgør både beløbet og behovet,« siger hun.