James Bond har haft en, Harry Potter har lettet i en Ford Anglia-version af den, og Bruce Willis har fløjet ræs i én som taxachauffør i fremtiden.

Men går alt vel, vil en ægte flyvende bil om føje år lette fra dansk grund og flyve ud i den store verden – designet og udviklet af danskere.

Fartøjets navn er Pegasus Atlas – på én gang en bil, en flyvemaskine og en såkaldt quadrokopter. Og dermed gjort af det stof, der får drengehjerter til at banke og fantasien til at få vinger.

Den flyvende bil, der skal kunne lette og lande lodret og fragte op til fem personer med tilhørende bagage non-stop over afstande på flere tusind kilometer, er gennem første fase af designudvikling og simulerede tests.

Nu er anden fase i det hidtil hemmeligholdte projekt klar til at gå i gang, nemlig udviklingen af en egentlig prototype af det multifunktionelle transportmiddel.

Hovedmanden bag det på næsten alle leder og kanter vilde projekt hedder Jesper Bendsen – en 43-årig elektronikingeniør uden flyvecertifikat, men med en stålsat vilje til at gøre sin højtflyvende drøm til virkelighed.

Drømmen materialiserede sig, da han i september 2011 af en ven blev inviteret til Roskilde Lufthavn for at få sit livs første tur som passager i et lille privatfly – en Piper.

Det var en skøn flyvetur, hvor de på mindre end en time fløj ind over både Møns Klint og Søerne i København.

»Men hold da op, hvor var det besværligt. Vi skulle igennem sikkerhedstjek, åbne en kæmpe hangarport, trække flyet ud af hangaren med noget, der lignede en plæneklipper. Og bagefter skulle flyet varmes op i næsten en halv time, før vi endelig kunne lette fra en lufthavn langt fra både hjem og arbejde. Så var det, at jeg tænkte: Hvorfor ikke lave en flyvende bil, der vil kunne gå i luften direkte hjemme fra forstaden?«

Det første, han gjorde, var at undersøge, hvad der i forvejen findes af flyvende biler. Til sin forbløffelse kunne han konstatere, at intet seriøst var i luften på området, men at to private selskaber, et amerikansk og et hollandsk, var i gang med at teste prototyper.

Men dels ligner den hollandske PAL-V – med Jesper Bendsens ord – en udvidet motorcykel med helikopterpropeller og den amerikanske Terrafugia en nedskudt måge. Og dels kræver begge typer en kort landingsbane for at kunne lette og lande.

Af samme årsag satte den innovative ingeniør sig ned for at skrivebordsudvikle det, han kalder en ægte flyvende bil. Det vil sige et transportmiddel, der ligner en almindelig, men stor bil, når den kører på landevejen. Et transportmiddel, der kan lette og lande lodret og derfor ikke har behov for nogen lufthavn. Samt et transportmiddel, der i luften kan udfolde et sæt vinger og dermed fungere som et almindeligt fly over større afstande.

Luksusmaskine

I dag er det såkaldte konceptuelle design færdigt, et selskab er etableret, og den flyvende bil – Pegasus Atlas – er gennemtestet på det teoretiske plan og har fået det grønne stempel af ingeniørvirksomheden IPU, der arbejder for at realisere højteknologiske danske udviklingsprojekter.

Designresultatet er et – med last og passagerer – tre ton tungt transportmiddel, der efter den foreløbige plan skal udstyres med trykkabine for at kunne gå helt op i den tynde luft i ruteflyhøjde, det vil sige 10-12 km. Dertil kommer fire vendbare propeller på teleskoparme og vinger, som kan foldes ud og ind og dermed gemmes i karrosseriet. Samt et fartøj, der som fly skal kunne tilbagelægge op mod 3.000 km med omkring 300 km/t på 400 liter diesel og to motorer på ca. 800 hestekræfter i alt.

»En trykkabine gør bilen en anelse tungere. Til gengæld kan man spare en masse brændstof ved at flyve højt op,« understreger ingeniøren, der ser et relativt stort marked for sig.

F.eks. forestiller han sig, at bilen kan anvendes som et yderst fleksibelt ambulance- og nødhjælpsfly, der kan lande uden for et katastrofeområde for derefter på fire hjul at køre det sidste stykke vej til nødstedte eller tilskadekomne mennesker. Forsvarets Materieltjeneste har angiveligt allerede udtrykt interesse for den danske flyvebil, bl.a. fordi den kan flyve over vejsidebomber og lignende.

Han mener også, at den kan udfylde et markedshul blandt velbeslåede turister, herunder krydstogtrejsende, der kommer til København, og som på en enkelt dag vil se alle hovedstadens og Nordsjællands største seværdigheder. Endelig mener han, at det vil krible i fingrene på velhavere og topchefer for at få fat i en ægte flyvende bil, som kan lette direkte fra luksusvillaens indkørsel for nogle få timer senere at lande foran sommerresidensen på eksempelvis Den Franske Riviera.

Flyveklar

Men kan dyret, sådan som det ser ud i øjeblikket, overhovedet gå i luften?

Det mener Danmarks nok førende ekspert i aerodynamik, professor ved DTU Jens Nørkær Sørensen, udmærket, at det kan. Han har for Jesper Bendsen og dennes nye selskab Bendsen AirLandSea ApS gennemregnet flyets bæreevne, og hans konklusion lyder:

»Jeg kan stå inde for mine tabeller og beregninger. På det foranliggende grundlag vil fire rotorer, hver med en propelradius på to meter, kunne løfte vognen. Der er motorkraft nok til, at den kan holde sig svævende og overholde gældende støjkrav, og vingerne har, om end de er relativt små, tilstrækkelig bæreevne,« siger han.

Professoren ønsker ikke at vurdere projektets øvrige bæredygtighed, men han har et velment råd til den højtflyvende ingeniør:

»Jeg mener ikke, at det er realistisk at forsøge at udvikle en flyvende bil, der skal kunne gå helt op i ti kilometers højde. Man vil skulle bruge for meget brændstof på at komme helt derop, og det kan blive voldsomt dyrt at få de fornødne tilladelser til at gå op i de højder. I mine øjne giver det derfor ingen mening at udstyre den med en trykkabine.«

Jesper Bendsen holder sig imidlertid – i hvert fald foreløbig – til sin grundidé. Ikke mindst fordi den i hans øjne er brændstoføkonomisk. I ti kilometers højde kan man både flyve hurtigere og med et lavere forbrug end i den tætte luft i f.eks. én kilometers højde.

Hans plan er, at en protype skal stå klar om to år, hvilket vil kræve 30 mio. kr., hvoraf Højteknologifonden forventes at finansiere halvdelen. Sammen med sin partner Jens Rønnow Lønholdt leder han derfor efter eventyrlystne investorer i ind- og udland. Den britiske flymogul Richard Branson er allerede forsøgt kontaktet, dog foreløbig uden held.

»Men det er bl.a. folk af hans kaliber, vi leder efter,« understreger de to entusiaster.

Til gengæld har Nordisk Staal i Frederiksværk sagt ja til at producere prototypen.

Viljen til at give drømmen vinger er med andre ord til stede.

Så med lidt sus under vingerne er der mulighed for, at vi om et par år vil kunne fornøje os ved det forunderlige syn af en danskbygget flyvende personbil, der stryger hen over vores kirkespir, fjorde og bøgeskove.