Vil Trump føre EU tættere på Kina?

Det er ikke lang tid siden, at EU-Kommissionen og et flertal af EU-landene ville have stærkere handelsbarrierer over for kinesiske produkter på det europæiske marked. Men valget af Donald Trump i USA kan ende med at føre EU tættere på Kina.

Foto: JOHN THYS. Arkivfoto. Det er kun få måneder siden, at både EU-Kommissionen og et flertal af EU-landene pressede på for stærkere muligheder for handelsbarrierer over for først og fremmest kinesiske produkter, som sendes på det europæiske marked til dumpingpriser.
Læs mere
Fold sammen

Det er kun få måneder siden, at både EU-Kommissionen og et flertal af EU-landene pressede på for stærkere muligheder for handelsbarrierer over for først og fremmest kinesiske produkter, som sendes på det europæiske marked til dumpingpriser.

Baggrunden var, at EUs frihandels­aftale med Canada var lige ved at falde til jorden, og for at dæmpe de voksende bekymringer for globaliseringen i mange europæiske lande skulle der sendes et klart signal om, at frihandel er godt, men kræver visse »defensive instrumenter« som særlige toldtariffer, der kan beskytte mod unfair konkurrence udefra.

Men siden er Donald Trump blevet præsident i USA. Han har lagt op til en langt mere protektionistisk amerikansk handelspolitik, og det har sat gang i overvejelser i de europæiske hoved­stæder om at øge fokus på samhandel med andre lande end USA, fordi Trump ikke umiddelbart vil forhandle en frihandelsaftale med EU på plads.

Og onsdag kom EU-Kommissionen så med sit første forslag, der peger på, at linjen opblødes i forhold til Kina. Der er stadig betydelige bekymringer i EU-Kommissionen og EU-landene for kinesisk dumping, men efter pres fra et flertal af EU-landene lægger EU­Kommissionen nu op til, at kernen i handelsstridighederne mellem EU og Kina i form af importbegrænsninger og særlige toldtariffer på billige kinesiske solceller skal afvikles.

I stedet for at forlænge toldtarifferne med de planlagte 24 måneder foreslår EU-Kommissionen i stedet en for­længelse på 18 måneder og en »gradvis udfasning,« som EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, formulerede det onsdag.

I 2013 havde konflikten om de billige kinesiske solceller nær bragt EU og Kina ud i en decideret handelskrig, og med de nye toner rækker EU hånden frem i et klart signal om, at man ønsker at forbedre handels­forholdet mellem de to parter, som stadig er præget af mistillid.

Tættere handelsforbindelser kræver gensidig tillid, og derfor er det næppe noget, der vil ske over natten. Men allerede få uger efter valget af Donald Trump konkluderede den uafhængige, økonomiske tænketank Bruegel, at en Trump, der kigger indad, »kan blive en katalysator for en hastig forbedring i tilliden mellem EU og Kina.«

Bruegel peger på, at det ikke bare handler om import og eksport mellem EU og Kina, men at Kina også spiller en enorm rolle i hele den asiatiske handel og produktionskæde. Et bedre handelsmæssigt forhold til Kina vil derfor også have stor betydning for EU-landenes handelsmuligheder i det øvrige Asien, hvor det stadig går trægt med at få frihandelsaftaler på plads.

Af de ti sydøstasiatiske lande i ASEAN-samarbejdet er det kun Vietnam og Singapore, som det – siden forhandlingerne begyndte i 2007 – er lykkedes EU at forhandle frihandelsaftaler på plads med, og de er vel at mærke ikke trådt i kraft endnu. EU-Kommissionen forsøger derfor nu at sætte turbo på forhandlingerne om en frihandelsaftale med Indonesien, der med over 250 millioner indbyggere i rekordfart er blevet verdens 16. største økonomi.

Topprioriteten er i første omgang dog at få de sidste knaster fjernet for en frihandelsaftale med Japan – verdens tredjestørste økonomi. Det er en aftale, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan få stor positiv økonomisk betydning for Danmark.

I forhold til Kina handler det om at finde den rette balancegang, da ingen EU-lande er villige til at slå dørene helt op for kinesiske produkter, der på en lang række områder stadig subsidieres af staten. Men med Trumps udmeldinger og skrotning af den amerikanske frihandels­aftale med stillehavslandene, TPP, er balancepunktet ændret.

Kinas præsident, Xi Jinping, har fået meget goodwill i europæisk erhvervsliv ved at gøre sig til en fortaler for frihandel og globalisering ved World Economic Forum i januar. Men Kina har også betydelige økonomiske udfordringer – ikke mindst med kapitalflugt i øjeblikket – og som Jakob Vestergaard, senior­forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, skrev i onsdagens Berlingske, er det så som så med frie kapital­bevægelser ind og ud af Kina, så længe landet slås med kapitalflugt.

Og man skal heller ikke glemme, at protektionisme også lever i bedste velgående mange steder i Europa, hvor det for andre EU-landes virksomheder kan være ganske vanskeligt i komme ind på markeder trods de mange regler om det indre marked, der ideelt set skulle gøre det problemfrit.

Det er derfor ikke en stor europæisk-kinesisk alliance, der er i støbeskeen. Men hånden bliver nu rakt frem, og hvis Trump gør alvor af at fastholde sin protektionistiske linje, så kan EU og Kina nærme sig hinanden mere i de kommende år.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles