Vil Folketinget stille PET-agenter til ansvar?

Fredag diskuterer Folketingets partier Justitsministeriets kritiserede udkast til opgavebeskrivelsen for den nye Tibetkommission. Der er nok at tage fat på.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) meldte efter politisk pres ud torsdag 7. juni ud, at han vil gennedsætte Tibetkommissionen, efter det gentagne gange er kommet frem, at kommissionen ikke fik adgang til potentielt centrale dokumenter. Foto Ritzau Scanpix/Philip Davali Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

De er forbeholdt de særligt store sager.

Ideen med en undersøgelseskommission er at undersøge »statslige myndigheders sagsbehandling«.

Det lykkedes dårligt for Tibetkommissionen i første omgang.

Nu får medlemmerne - en landsdommer, en advokat og en professor - endnu en chance for at afdække, om ordren om at skærme kinesiske besøg for demonstranter og fjerne tibetanske flag kom fra andre end mellemledere i politiet.

Claus Juul, juridisk konsulent, Amnesty Danmark

»Vi bliver bekymrede for, om det her bliver en syltekrukke, og at ingen kan huske, hvad det handlede om, når kommissionen er færdig«


Her er det afgørende, hvad der helt præcist står i kommissionens opgavebeskrivelse - kommissoriet.

I sidste uge offentliggjorde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sit forslag til kommissoriet, og det fået skarp kritik fra flere kanter.

Der er således nok at tage fat på, når Folketingets Udvalget for Forretningsordenen fredag skal forhandle rammerne for Tibetkommissionen 2.

Berlingske gennemgår de centrale spørgsmål.

1. Skal mistanken om ministeriers mørklægning undersøges? Og hvornår?

Der er enighed om, at det kan være værd at undersøge, hvorfor Udenrigsministeriet og Statsministeriet ikke anstrengte sig mere for at udlevere potentielt centrale dokumenter til Tibetkommissionen. Men ikke alle partier er lige forhippede på det.

Denne del drejer sig om, hvorfor Udenrigsministeriet, Statsministeriet og Rigspolitiet ikke fandt og udleverede potentielt centrale dokumenter, som de har pligt til ifølge Loven om Undersøgelseskommissioner.

Hos Udenrigsministeriet fik kommissionen at vide, at de adspurgte dokumenter var slettet. Ministeriet mente ikke, det var relevant at fortælle, at dokumenterne lå tilgængelige i backupsystemer.

Udenrigsministeriet bad i stedet 101 medarbejdere om selv at tjekke deres mailbokse for relevante e-mail, har radioprogrammet P1 Orientering afdækket. Otte e-mail blev udleveret. Statsministeriet fulgte samme procedure.

Der var heller ikke stor hjælp at hente hos Rigspolitiet, som to uger efter en forespørgsel fra kommissionen slettede en ledende medarbejders mailkonto. Rigspolitiet har siden det ved en »rutineundersøgelse« fundet knap 700 gigabyte politimail.

Ifølge iagttagere er den manglende udlevering af materiale fra ministerierne og Rigspolitiet en selvstændig skandale. Men i udkastet til det nye kommissorium lægger justitsministeren op til, at den del først og kun måske undersøges på bagkant af den nye Tibetkommissions undersøgelse, som kan strække sig over måneder og år.

Socialdemokratiet er på linje med justitsministeren i spørgsmålet. Dansk Folkeparti og Enhedslisten peger på, at der ingen grund er til at vente.

2. Vil PET-agenter kunne stilles til ansvar?

Et andet spørgsmål er, hvorvidt centrale PET-medarbejdere skal friholdes den ny undersøgelse.

Ifølge DR-radioprogrammet P1 Orientering, der sammen med juridiske eksperter har nærlæst justitsministerens udkast, lægger justitsminister Søren Pape Poulsen op til at lade »tre helt væsentlige PET-agenter slippe for ansvar« i den ny undersøgelse.

»Hvis det er hensigten med den nye kommissionsundersøgelse, at man nu vil helt til bunds i sagen, så er det bemærkelsesværdigt, at man tilsyneladende vil holde helt centrale aktører uden for en ansvarsvurdering,« siger dr.jur. Frederik Waage til P1 Orientering.

PET-agenterne spillede centrale roller i kommunikationen med Københavns Politi, der sørgede for, at fredelige demonstranter ikke kunne ses under besøgene fra Kina.

3. Bliver Tibetkommissionen 2 en syltekrukke?

Den første Tibetkommission skulle undersøge »begivenhedsforløbet, som knytter sig til politiets handlinger« under et kinesisk statsbesøg i 2012 og to andre officielle besøg fra Kina i 2013 og 2014.

Den opgave tog to år.

Justitsminister Søren Pape Poulsen lægger op til at lade den nye kommission undersøge omstændighederne omkring besøg fra Kina helt tilbage fra 1995. Det gør han, fordi det i Berlingske og DR for nylig kom frem, at politiet lige siden ‘95 har sørget for, at højtstående besøg fra Kina ikke blev konfronteret med demonstranter.

Sagen er dog, at der ifølge en aktindsigt hos Udenrigsministeriet har været mere end 100 »højtstående« besøg.

Det har fået Amnesty Danmark til at foreslå at dele den nye kommissionsundersøgelse i to med en særskilt undersøgelse af de besøg, der ligger forud for 2012.

»Vi bliver bekymrede for, om det her bliver en syltekrukke, og at ingen kan huske, hvad det handlede om, når kommissionen er færdig,« sagde juridisk konsulent Claus Juul.