Det ser sort ud for ligestillingen i toppen af landets banker. Kun fem af landets 56 pengeinstitutter har en kvinde som topchef, svarende til ni procent
Det viser en kortlægning af direktionsmedlemmer i danske pengeinstitutter foretaget af Finans.
Men det er ikke kun i de danske pengeinstitutter, at kvinder har svært ved at nå til tops.
»Mænd er mere tilbøjelige til at prikke andre mænd på skulderen, når det kommer til ansættelser på topposter,« forklarer Anette Borchorst, professor emerita i kønsforskning ved Aalborg Universitet.
Men det er ikke kun på absolut topniveau, at kvinder er underrepræsenterede i bankerne. Kigger man på andelen af kvindelige direktionsmedlemmer i landets pengeinstitutter, er kun 10,5 procent kvinder, viser kortlægningen.
Og den skæve kønsfordeling gælder ikke kun i de danske banker.
For kort tid siden kunne »Global Gender Gap Report 2022« afsløre, at Danmark ligger på en 32.-plads, når det kommer til ligestilling, lige efter Mexico.
Samme rapport kortlægger, at særligt erhvervslivet i Danmark har problemer, når det kommer til ligestilling.
I den forbindelse efterspurgte Karen Frøsig, administrerende direktør i Sydbank, handling for at fremme ligestillingen i erhvervslivet. Som administrerende direktør i Sydbank er hun én ud af de fem kvindelige topchefer i de danske banker.
»Hvis man lige løfter blikket og kigger lidt ud, så havde jeg sådan set ikke nogen forventning om, at det var gået fremad. Virksomhederne skal for alvor gøre noget, og så har vi brug for politiske initiativer,« lød det fra Karen Frøsig til Berlingske.
En oldboys klub
At det står skævt til med ligestillingen i det danske erhvervsliv, kan Anette Borchorst bekræfte:
»Vi ligger særligt bagud, når det kommer til køn og ledelse.«
Udover en skæv kønsfordeling peger hun på en manglende mangfoldighed i toppen af erhvervslivet i forhold til alder og etnisk baggrund.
Den skæve aldersfordeling stemmer overens med den seneste kortlægning af de danske banker. Den danske bankdirektør er en mand på 56,7 år, hvis man ser på gennemsnittet, skriver Finans.
Men hvad kan det skyldes, at så få kvinder bliver topchefer i landets banker?
Forskning viser, at vi ansætter andre, der ligner os selv, og det fører til en skævvridning i kønsbalancen på topposter. Med det resultat at erhvervslivet er præget af en oldboys klub,« forklarer Anette Borchorst.
»Det er vigtigt, at man ikke kun har den samme slags topchefer – den hvide mand i 50erne – for det er sådan, det er lige nu.«
Hvilke konsekvenser har det for virksomheder, når kønsfordelingen er så skæv på chefposterne?
»Det giver i hvert fald ikke dårligere tal på bundlinjen, hvis der er kvindelige ledere,« siger Anette Borchorst. »De kvinder, der kommer op på det niveau, er virkelig godt kvalificeret.«
Skal man være bedre kvalificeret som kvinde end som mand for at nå til tops i det danske erhvervsliv?
»Ja. Der er så få kvinder i toppen, at de kvinder, der bliver ansat, er virkelig topkvalificerede,« siger Anette Borchorst.