»Vil du rejse til Bagdad, Birthe?«

De afviste irakiske asylansøgere vil samle penge sammen til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, så hun kan rejse til Bagdad. Hvis hun altså selv tør.

Omkring 50 irakere har indrettet sig i krypten under Brorsons kirken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Casper Christoffersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis Birthe Rønn mener, det er sikkert nok for hende at tage afsted til Irak, vil de afviste irakere, som har søgt tilflugt i Brorsons kirke på Nørrebro, gerne betale hendes flybillet, så hun kan komme derned og opleve situationen.

- Der er ikke sikkert nok for os at rejse tilbage tilbage til Irak. Jeg ville gerne vide, om Birthe Rønn selv turde rejse derned. Det tror jeg ikke, siger 33-årige H-Muhammad Jaaf, der selv er en af de afviste irakiske asylansøgere.

Han fungerer som talsmand for de omkring 50 irakere, der har samlet sig i krypten under kirken.

- Der er jo heller ingen danskere, der rejser frivilligt derned. Og det er der en god grund til. Jeg tror ikke, mange danskere ville føle sig sikre i Irak, siger han.

Frygter for sit liv
H-Muhammad Jaar fortæller, at han kom til Danmark for ni år siden og har boet på asylcenter i al den tid, han har været her. Han har været medlem af Baath-partiet i Irak, deltaget i krigen mod kurderne og rejste fra Irak i 1995, fordi han "ikke kunne klare det mere".

Nu kan han se frem til at blive sendt tilbage til sin hjemby Kirkuk, som kontrolleres af kurderne. Derfor frygter han at blive slået ihjel, hvis han vender tilbage.

- Hvis sikkerheden i Irak blev bedre, ville jeg selv gå til politiet og tage til Irak. Men der er ingen garantier for mit liv, og derfor vil jeg blive i Danmark. Jeg har boet på asylcenter i Danmark i ni år. Jeg kan godt være resten af mit liv her i kirken. Det er i hvert fald bedre end at være i Irak, siger han.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommmentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).