Vil du hjælpe? Det må du gøre, hvis du møder en flygtning

Lyn-guide til, hvordan du som almindelig borger kan hjælpe en flygtning i Danmark: Det må du, og det må du ikke.

En stor gruppe flygtninge og migranter, der mandag efter klokken 10 ankom til Rødby på Lolland, er begyndt at gå mod nord - angiveligt med et ønske om at søge asyl i Sverige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Har du ondt i hjertet efter at have set de mange billeder af forhutlede børn og voksne på flugt i Europa, og har du lyst til at hjælpe nogle af de mennesker, der i disse dage kommer til Danmark fra primært Syrien, så kan du sagtens gøre det. Der er bare nogle ting, du skal være klar over, inden du går i gang.

»Der er nogle gråzoner. Der er givetvis nogle ting, du ikke må gøre. Om man så vil gøre det alligevel som civil ulydighed, det må man jo gøre op med sin egen samvittighed,« siger advokat Bjørn Elmquist, som har ført talrige sager for både flygtninge og asylansøgere.

Da færgen med de omkring 200 første flygtninge søndag ankom til Rødbyhavn på Lolland, stod både lokale og folk fra primært hovedstadsområdet klar til at tage imod dem. Lokale bød - ifølge Politiken - flygtnigene velkomne med durumruller og andre kom langvejs fra til Lolland for at give ting som brød, smør, frugt, chips, slik og sodavand til flygtningene.

Og det er der juridisk set ingen problemer i.

Men det er ikke helt lige meget, hvordan og med hvad, du hjælper, hvis du vil holde dig inden for lovens grænser.

Du må for eksempel godt forære tøj eller mad til en flygtning, men du må ikke give ham og hans familie et lift fra færgen i Rødby til Øresundsbroen.

BT har bedt forsvarer og formand for Dansk Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, om at forklare, hvad det helt præcis er, man som almindelig borger må kaste sig ud i.

1. Må jeg have en flygtning boende? Ja, hvis...

Har du god plads og lyst til at have en flygtning boede, er der i og for sig ikke noget i vejen for at give husly til en flygtning, understreger Elmquist. Det afgørende er, at vedkommende er blevet registret af de danske myndigheder.

»Det vil givetvis være ulovligt at huse nogle, som ikke ønsker at lade sig registrere af myndighederne, sådan som loven foreskriver og måske endda strafbart. Hvis man ser nøgterns og koldt på det, så må man ikke det,« siger Bjørn Elmquist og henviser til tidligere sager med eksempelvis præster, som har begået civil ulydighed ved at have afviste asylansøgere boende.

Den finske premierminister, Juha Sipila, sagde lørdag, at han vil tilbyde flygtninge husly i sit eget hjem i det nordlige Finland. Og den danske lovgivning forhindrer altså ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen i at gøre noget tilsvarende.

2. Må jeg køre en flygtning fra Rødby til Sverige? Nej!

Størstedelen af de flygtninge, der kom til Danmark søndag, har udtrykt ønske om at rejse videre til Sverige. Mange af dem har angiveligt familie der. Det har fået nogle til at overveje at køre til Rødby og give dem et lift til Malmø, men den går ikke, siger Elmquist. Det vil nemlig være at sammenligne med menneskesmugling.

»Det vil være det samme som at skjule dem. Reglerne siger, at danske myndigheder har en forpligtelse til at registrere folk, der kommer ind i Danmark, hvis de ikke rejser lovligt ind med et visum, eller hvis de søger asyl,« siger han.

Om de mange mennesker, som mandag gav sig til at gå på motorvejen nordpå for at komme til Sverige, også kommet det, er ifølge Elmquist lige nu et åbent spørgsmål.

»Flygtningen kan heller ikke vælge og vrage. Mennesker på flugt kan ikke lave asyl-shopping,« siger han og henviser til Dublinforordningen, som alle EU-lande har underskrevet, og som sætter rammerne for det europæiske asylsystem. Vigtigst af alt siger den, at ansvaret for en asylansøger ligger hos det land, hvor asylansøgeren først sætter sine ben.

3. Må jeg give penge til en flygtning? Ja, hvis...

Der er derimod ikke noget i vejen for at give penge til en flygtning. Beløbet skal bare være rimeligt, og altså ikke så stort, at myndighederne kan stille spørgsmålstegn ved, om de skal bruges til noget ulovligt.

»Her vil det være afgørende, om man kan betegne det som humanitær bistand. Hvis du giver penge til et menneske, som ikke har en krone, så det kan få noget at spise og den slags, så vil man betragte det som nødhjælp. Men hvis du giver dem et større beløb, vil myndighederne undersøge, hvad formålet er,« siger Bjørn Elmquist og henviser til, at man skal kunne godtgøre, at pegnene ikke går til noget ulovligt, som at bestikke en til at sende dem til Sverige for eksempel.

4. Må jeg samle tøj og andet ind til flygtningen? Ja, men...

»De private indsamlinger er i og for sig en god idé, men man risikerer, at ressourcerne går spilt, fordi man ikke har den uddannelse og den viden, der skal til for at sørge for, at hjælpen når frem til de rette,« siger Bjørn Elmquist.

»Jeg forstår folks motivation. At man oprøres over den fjendtlighed, der udvises fra dansk side, for det vil jeg kalde det. Det er nærmest fremmedfjendsk og xenofobisk (sygelig angst for fremmed eller udlændinge, red.),« siger Elmquist.

Han henviser til den annoncekampagner, den danske regering har lanceret i flere mellemøstlige medier for at skræmme flygtninge fra at tage til Danmark.

»Det efterlader en berettiget modstand i store dele af befolkningen mod den officielle danske holdning. Det er meget, meget dumt, at man har den holdning fra officielt hold, for det gør, at der skabes et vaccum og grobund for frivillige initiativer.«

Søndag ankom 234 flygtninge til Danmark med færger fra Puttgarden i Tyskland til Rødbyhavn på Lolland. Af dem er 64 personer sendt med bus til Sandholmlejren, fordi de har søgt asyl. 166 andre blev indkvarteret på to hoteller i området i Rødby, fordi de gerne vil rejse videre.

LÆS MERE