Vikinger ristede runer i blinde

Når vikingerne ristede runesten, skrev de nogle gange det rene vrøvl på stenene. Men det gjorde ikke noget. De fleste kunne alligevel ikke læse runer. I stedet kiggede de på symboler, fremgår det af en ny doktorafhandling.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det stod skidt til med retristningen af runer ude på landet i vikingetiden.

Det kan en forsker fra Uppsala Universitet i Sverige konstatere, efter at han har studeret og undersøgt cirka 1.000 inskriptioner og symboler på runesten rundt omkring i Sverige.

Ifølge Marco Bianchi giver runerne på nogle af de mange sten ingen mening. Det ser han som udtryk for, at de blev ristet af vikinger, der ikke kunne skrive runer, til vikinger, der ikke kunne læse runer.

Runestenene, eller vrøvlestenene, står bl.a. i Uppland i Østsverige, hvor der formentlig ikke levede mange vikinger i 1000-tallets begyndelse. Og de vikinger, der levede i Uppland, havde sandsynligvis ikke lært at læse runer.

Ingen kunne alligevel læse

Derfor betød det ifølge Marco Bianchi ikke så meget, hvad der blev ristet på runestenene.

»Det vigtige har været at vise, at man kunne skrive. Hvad man så skrev var ikke så vigtigt. Der var alligevel ingen, der kunne læse det,« siger Marco Bianchi, der forsker i nordiske sprog og netop har forsvaret en doktorafhandling om runestens visuelle udtryk.

Og vrøvlestenene har da også visuelle udtryk i form af ornamenter og symboler akkurat som korrekt ristede runesten.

Det kan ifølge Marco Bianchi betyde, at stenene alligevel gav mening for vikingerne, selv om der ikke stod noget som helst på dem.

»De har tjent et formål, og der har været en mening med dem, som folk dengang kunne forstå. Men hvad den mening var, det er i dag ukendt,« siger han.

»Hovedpointen i min afhandling er da også, at teksten på runesten måske slet ikke er så vigtig som hidtil antaget. Måske ligger en stor del af budskabet i runesten i det optiske, det visuelle. En kombination mellem tekst og billeder.«

Han tilføjer, at der akkurat som i Sverige er sten med meningsløse runer i bl.a. Danmark og Sverige.

Vikingerne begyndte for alvor at rejse runesten i 1000-tallet - altså i slutningen af vikingetiden. I begyndelsen af magthavere og velhavere, men senere også mere almindelige vikinger, der ifølge Marco Bianchi måske ikke har haft den samme fortrolighed med kunsten at riste og rejse runesten.

»Det kan også være med til at forklare, hvorfor teksten på nogle sten ikke giver mening,« vurderer han.