Viking for en dag: Ferie på slagmarken

Bålrøg, telttoppe, bare fødder, fuglesang og 1100 vikinger. Tag med Berlingskes fotograf til Trelleborg Vikingemarked og se, hvordan man levede for tusinde år siden, da Harald Blåtand var konge af Danmark.

Harald Blåtand byggede Trelleborg i år 980, men hans søn Svend Tveskæg vil gerne overtage magten, og derfor opstod det store "Slaget om Trelleborg". Hver dag kæmper omkring 300 krigere på slagmarken, med spyd, skjold og sværd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvert år indtager over tusinde vikinger de grønne bakker vest for Slagelse, når der i uge 29 bliver afholdt Trelleborg Vikingemarked. I syv dage bor og lever de, som man gjorde i Vikingetiden.

Markedet er åbent for besøgende gæster, som hver dag kommer for at opleve den autentiske stemning, når vikingerne laver mad over bål, fremstiller og sælger håndværk og slås ved det store ”Slaget om Trelleborg”. Når gæsterne går hjem, bliver vikingerne. De bor der. Vikingeklaner af flere generationer.
For nogen er det en form for ferie at tage på Trelleborg Vikingemarked, for andre er det en livsstil.

Berlingskes fotograf er med som viking for en dag, hvor telefonen bliver lagt væk, solen er uret, og kameraet er en fremtidsgenstand med magi.

Amanda Elisabeth Poulsen, 22 år. Studerer arkæologi og arbejder som formidler på Trelleborg. »Interessen for vikinger startede i 3. Klasse, hvor jeg lavede et projekt om mytologien. Jeg tror egentlig altid, at interessen har været der, men det har været sådan lidt on-off.« I år er Amandas første gang på Trelleborg Vikingemarked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Jokke Houmark har været på Trelleborg Vikingemarked i omkring 20 år. Han laver håndværk som tasker og punge. Alle er de fint udsmykket med autentiske vikingemønstre og symboler fundet i arkæologiske udgravninger. »Jeg har aldrig været kriger, det er jeg sgu for gammel og stivbenet til, nej nej. Men jeg har selvfølgelig våben, det skal man have. Rigtige vikingemænd har våben,« siger Jokke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Harald Blåtand byggede Trelleborg i år 980, men hans søn Svend Tveskæg ville gerne overtage magten, og derfor opstod det store ”Slaget om Trelleborg”. Hver dag kæmper omkring 300 krigere på slagmarken med spyd, skjold og sværd. Publikum overværer slaget fra toppen af volden, mens kvinder og børn står klar med vand og brød på sidelinjen.

Foto: Sofie Mathiassen.

Foto: Sofie Mathiassen.

De besøgende på Trelleborg Vikingemarked kan købe håndværk, som vikingerne laver. Alt lige fra tasker, spænder, kjoler og punge til sværd, våben og telte. De fleste af de 1100 vikinger, der bor der, er også en del af Trelleborgs formidling. Det betyder, at de fortæller om vikingetiden, viser besøgende rundt og viser, hvordan man levede i vikingetiden. En del af Trelleborgs formidling er arkæologistuderende, mens andre er vikinger, der er kommet på markedet i en årrække.

Familien Broszka er på Trelleborg Vikingemarked for fjerde gang i år. Moderen Janni, der er en del af formidlingen, er håndværker og farver og syr tøj.

»Det giver mening for mig at stå og farve i flere dage, fordi jeg ved, der kommer en kjole ud af det. Jeg kan godt gå ud i den virkelige verden og købe en kjole til 1200 kroner, men den har bare ikke den samme tilfredstillelse,« siger Janni Broszka.

Et par telte fra familiens Broszkas lejr ligger Nyborgklanen, der også er en del af formidlingen. Både kvinder, mænd og børn laver og sælger mad til gæsterne. Lam, kylling, gris – langtidstegt over bål. Tre teenagepiger har i år fået tjansen at passe fladbrødsboden, mændene passer bålet og kødet.

Foto: Sofie Mathiassen.

Foto: Sofie Mathiassen.

Foto: Sofie Mathiassen.

Foto: Sofie Mathiassen.

Hos familien Broszka hjælper alle til med at få hverdagen til at fungere, om der skal hentes brænde, vaskes tøj eller laves pandekager. De ligger i lejr med familien Nørgaard, og tilsammen er de fire voksne og fem børn.

»Der er jo en årsag til, at familiestrukturer i gamle dage blev kaldt klaner. Der var et fælles ansvar i forhold til, om folk var ensomme eller ej. Det moderne menneske synes at blive syg og dårlig, og det hele begynder med ensomhed. Men dengang havde man hinanden og fællesskabet,« siger Filip Nørgaard.

Janni og Jesper Broszka er enige og fortæller om dengang, de var på resortferie i Sydeuropa, og alle kiggede mærkeligt på dem, fordi de var turister, eller fordi man bare har til vane at undgå hinanden i den moderne verden. Derfor har familien bevidst valgt at bruge deres ferie på Trelleborg, hvor fællesskab og samvær bliver prioriteret højt.

»Det bedste for mig er, at vi er sammen uden computere og alt det der. Livet handler bare om mad i maven, tøj på kroppen og tag over hovedet og ikke noget andet. Jeg kigger ikke på klokken,« siger Janni Broszka.

Simon Broszka, 10 år. Simons yndlingsfilm er Harry Potter, og han synes, det bedste ved at være på Trelleborg er, at der er så mange børn, man bliver venner med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Foto: Sofie Mathiassen.

Foto: Sofie Mathiassen.

Alina Rasmussen, 12 år. Alina har været viking siden hun blev født og er kommet på Trelleborg Vikingemarked hvert år med sin familie, siden hun var et halvt år gammel. I år er Alina ved at blive oplært som skjoldmø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.