Vikarbureauer skal hjælpe ny lægevagtsordning

Det kniber med at få besat lægevagterne i den nye 1813-akutordning i Region Hovedstaden. Bekymrende, lyder det fra kritikerne. Det skal nok fungere, svarer regionen.

Efter nytår kan man ikke bare længere møde uanmeldt op på skadestuen i Region Hovedstaden, og lægevagten er nedlagt. I den nye ordning skal man først ringe til akuttelefonen på nr. 1813. Her er det skadestuen på Herlev Hospital.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kniber med at skaffe læger nok til en ny, omstridt akutordning, som fra 1. januar skal stå for hjælpen til flere hundredtusinde akut syge i hovedstadsområdet.

Derfor er Region Hovedstaden nu på vej til at entrere med private vikarbureauer i et forsøg på at sikre, at der i løbet af januar vil være læger nok til at bemande 1813-akuttelefonen og køre ud på sygebesøg.

»Vi kan se, at der bliver nogle huller i vagtplanen. Vi håber, at vores egne læger vil kunne dække dem. Men for at være på den sikre side laver vi formentlig en aftale med vikarbureauer, som kunne gå ind og dække det behov, vi måtte have. Vi ved jo heller ikke, om der måske kommer en influenzaepidemi, så vi får brug for flere folk i en periode,« siger direktør for den præhospitale virksomhed i regionen Freddy Lippert.

To jyske vikarbureauer, VikTeam og Medflex, er inde i billedet. Med afsæt i regionens aftaler med speciallægerne og de yngre læger lokker bureauerne deres tilknyttede læger med mellem 769 og 876 kroner i timen for at tage vagter i den nye akutordning, hvor der er store huller i planen for januar.

Ifølge en e-mail fra den 11. december fra regionens vagtplanlæggere, som Berlingske har fået adgang til, var der på det tidspunkt fem-ti ledige vagter om dagen i uge to til fire og ca. 20 vagter i alle weekender primært til sygekørsel rundt omkring i hovedstadsområdet.

Ifølge kritikere blandt de praktiserende læger, som regionen ikke har indgået nogen aftale med, bekræfter engagementet med vikarbureauerne og de mange ubesatte vagter, at regionen er på hælene – og at der er risiko for, at akut syge vil få en ringere service end i dag.

»Det er bekymrende, især når man i regionen har garanteret, at lægedækningen var sikret. Regionen løber fra sit ansvar for at tilsikre borgerne lægehjælp på højt lægefagligt niveau ved at udlicitere til private vikarbureauer frem for at indgå en aftale med de praktiserende læger,« siger direktør i den nuværende lægevagt Jørgen Rem.

Lægevagten nedlægges

Med den nye ordning nedlægges lægevagten i sin nuværende skikkelse, hvor den har været drevet af de praktiserende læger. Fremover skal opgaverne varetages af Region Hovedstaden.

Det betyder, at alle med akutte ikke-livstruende skader og sygdomme uden for deres praktiserende læges åbningstid skal ringe til 1813-akuttelefonen for at blive visiteret til den rette hjælp og f.eks. få grønt lys til at tage på skadestuen eller få besøg af en læge derhjemme.

Dermed kan man ikke længere dukke uanmeldt op på skadestuerne eller ringe til lægevagten, som op imod 800.000 borgere om året i hovedstadsområdet hidtil har benyttet sig af.

Den nye ordning er blevet mødt med hård kritik. Især de praktiserende læger er frustrerede over, at regionen har valgt at opsige den mangeårige aftale med dem om at drive lægevagten og i stedet satse på, at det skal være specialuddannede sygeplejersker – med læger som backup – som skal tage imod 1813-opkaldene.

Lægerne mener, at det er deres kernekompetence at afkode symptomer samt finde ud af, hvad folk fejler og har behov for af behandling, mens sygeplejersker ikke har samme, lange uddannelse.

Der har også længe været sået tvivl om, hvorvidt det ville lykkes for regionen at skaffe de fornødne læger til at stå for ordningen.

Lægerne ansat på deltid

Regionen har tidligere oplyst, at der skulle ansættes 68 lægeårsværk for dække vagterne. Ca. 25 skal tage sig af det stigende antal patienter på skadestuerne. Her viser et rundspørge til ledelserne, som Ugeskrift for Læger har foretaget, at det i det store hele vil være muligt at få dækket vagterne blandt andet med hjælp af »frivilligt merarbejde« fra det store antal læger, som i forvejen arbejder på hospitalerne.

Mere kritisk er situationen i forhold til de ca. 45 lægeårsværk, der skal findes for at dække vagterne på 1813-akuttelefonen og sygebesøgkørsel.

Ifølge Freddy Lippert har man fået ansat ca. 80 læger til at dække disse funktioner. Men kun et par stykker ønsker at arbejde på fuld tid; de øvrige ønsker kun at tage flere eller færre vagter fra tid til anden, og Freddy Lippert kan ikke oplyse, hvor stor en del af de ca. 45 årsværk, som er dækket på nuværende tidspunkt.

I det hele taget er det et meget forskelligartet billede, der tegnes af den fremtidige indsats for de akut syge. Lægerne forudser, at de akut syge kommer til at opleve en ringere telefonbetjening samt lange ventetider på skadestuerne og på at få læger ud på sygebesøg.

»Børn og børnefamilier har udgjort næsten halvdelen af kontakterne i lægevagten, og de kommer til at betale prisen sammen med ældre og folk med smerter, der vil opleve, at det bliver sværere at få kvalificeret lægehjælp,« siger Jørgen Rem.

I Region Hovedstaden vil Freddy Lippert imidlertid godt garantere, at folk vil kunne komme igennem på telefonen, at de vil kunne komme til at tale med en læge, hvis de ønsker det, og at der også vil komme en læge ud på sygebesøg inden for en acceptabel tid, hvis der er behov for det.

»Jeg er helt sikker på, at det nok skal komme til at fungere, og at det bliver et gode for patienterne.«