Vigtigere end penge og social baggrund: Glade børn klarer sig fagligt bedst

De elever, der trives bedst, er også dem, der kommer længst fagligt. Det fastslår Cepos i en analyse af skolernes evne til at løfte eleverne. Vi skal turde tro på, at fagligheden nok skal komme, når børnene trives, lyder det fra Forældreorganisationen.

ARKIVFOTO: Trivsel, fravær og udnyttelse af lærernes kompetencer har større indflydelse på den faglige udvikling end økonomi og elevernes sociale baggrund, viser en ny undersøgelse. (Steffen Ortmann) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

Når de danske elever i denne uge vender tilbage til klasselokalerne, har det stor betydning for deres faglige udvikling, om de ankommer med rank ryg eller frygter næste spisefrikvarter.

En ny undersøgelse fra Cepos fastslår, at skolernes evne til at løfte eleverne fagligt i højere grad afhænger af indre vilkår såsom trivsel, fraværsprocent og udnyttelse af linjefagskompetencer end elevernes sociale baggrund og skolernes økonomi.

Den såkaldte løfteevne udregnes ved at sammenligne de faktisk opnåede elevresultater med de resultater, man forventede, eleverne på den pågældende skole ville få, når med indregnede elevernes socioøkonomiske baggrund.

I flere år har forskningschef hos Cepos Henrik Christoffersen forsøgt at finde en forklaring på, hvorfor nogle skoler er bedre til at udvikle eleverne fagligt end andre. Det har han arbejdet statistisk med ved at se på forskellene i skolernes elevmateriale, økonomi og lærerprofiler.

»De ydre faktorer forklarer forskellene et stykke hen ad vejen, men for første gang har vi i år fået adgang til supplerende informationer, som handler om skolernes indre liv – trivsel, fravær og udnyttelse af linjefagslærer. Det viser sig, at de spiller en langt større rolle for evnen til at udvikle eleverne fagligt. Der er en klar statistisk sammenhæng,« siger han.

På samme måde, som man sammenligner karaktergennemsnit, undersøges trivsel i dag som en af de faktorer, skolerne nationalt bliver målt på. Det er sket som et led i folkeskolereformen, og det giver ifølge skoleforsker og forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen god mening. Flere andre studier bekræfter nemlig, at elevernes trivsel er en vigtig faktor for, hvor meget de udvikler sig fagligt.

»Det er hverken penge eller antallet af tablets, der betyder noget. Den mest betydningsfulde faktor for, om eleverne lærer noget, er de voksnes – lærere og pædagogere – evne til at motivere eleverne,« siger han.

Fokus tilbage på trivsel

I forbindelse med folkeskolereformen er den målbare faglighed blevet diskuteret og evalueret, men nu er det på tide at se nærmere på trivsel, erkender formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

»Vi er kommet til år tre efter reformen, og vi er i fuld gang med at se på trivsel. Det er ikke, fordi vi har glemt den, men vi har haft mere fokus på noget andet. Jeg tror også, det gælder den anden vej; når der er fokus på, at eleverne bliver fagligt dygtigere, kommer de også til at trives. Det følges ad,« siger han.

Det synspunkt bakkes op af formand for Skole og Forældre Mette With Hagesen.

»Truslen med, at nu kommer kineserne, har vi virkelig taget til os, og så har vi lidt glemt det, der gør den danske folkeskole så fantastisk,« siger hun og tilføjer:

»Vi skal turde sige, at når børnene trives, skal fagligheden nok komme.«

Trivsel fylder allerede meget i den danske folkeskole, understreger undervisningsminister Eller Trane Nørby (V), men hun er glad for, at der nu kommer fokus på, at det spiller direkte ind på fagligheden.

»Vi skal være ærlige om, at det sociale miljø på en skole spiller ind på elevernes mulighed for at udvikle sig fagligt,« siger hun og tilføjer:

»Skolerne bør i højere grad skæve til andre skoler, der ligner dem, men klarer sig markant bedre. Det er vigtigt, at man i skoleledelserne er bevidste om, at trivsel og god ledelse er et parameter for elevernes resultater, og at det er noget, man skal arbejde på.«

Pas på med forhastede konklusioner

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, advarer dog mod at lade sig styre for meget af de overordnede analyser.

»Jeg har intet imod, at man indsamler data, men vi kan ikke skifte spor, hver gang der kommer en ny analyse. Det er de alt for simple til. For den enkelte folkeskole, der pludselig har et meget lavere karakter­gennemsnit eller en lavere trivselsmåling end tidligere år, er der god grund til, at lærere og ledelse går ind og ser på, hvad årsagen til det er. Men de bombastiske konklusioner og ranglister på tværs af kommunerne, kan vi ikke bruge til meget,« siger han.

Fokus på data skaber resultater

Cepos har analyseret skolernes løfteevne samlet for kommunerne. Her opnår Kolding Kommune den højeste løfteevne med indeks 0,424 over gennemsnittet, og også når man ser på den seneste trivselsmåling, er Kolding Kommunes skoler i top fem for landets gladeste elever.

Det, mener skoleleder Martin Bredthauer fra Vester Nebel Skole skyldes, at kommunen har tradition for at arbejde systematisk med de statistiske målinger. Aalborg Universitet støtter skolen i at analysere klassernes trivselsmålinger, som lærere og ledelse bruger til at opsætte mål for de enkelte klasser.

»Data er blot ét syn på det, men et meget væsentligt et – man kan ikke bare affeje det resultat, man får. Det er vigtigt, at vi bruger analyserne aktivt og opstiller realisérbare mål ud fra dem,« siger Martin Bredthauer.