Vigtig dansk forskning gået tabt med "Columbia"-ulykken

Vigtig dansk forskning gik tabt, da den amerikanske rumfærge "Columbia" i dag forulykkede på vej tilbage til Jorden. Rigshospitalets Hjerteafdeling deltog under rummissionen i et forsøg med at måle påvirkningen af hjerte og blodtryk på mennesker, der opholder sig i vægtløs tilstand, og i forsøget indgik fire af de syv astronauter om bord på rumfærgen.