Vidner så tre røvere stikke af fra millionkup

Vidne så tre mænd løbe væk fra gerningsstedet efter det næststørste kup i danmarkshistorien mod Danske Banks fordelingscenter i Brabrand.

Politiet i Århus offentliggjorde lørdag nye oplysninger om kuppet torsdag mod Danske Banks fordelingscenter i Brabrand til over 26 millioner kroner.

Et vidne så tre mænd løbe fra gerningsstedet mod flugtbilen, en Audi, og bider mærke i, at én af dem råbte et udenlandsk navn.

Det samme vidne talte derefter ved et busstoppested med en mand, der sagde, "det var vist et røveri".

Fredag ransagede politiet en ejendom i Bjødstrup syd for Århus. Ifølge Peter Grove fra Østjyllands Politi blev der på adressen Bjødstrupvej 73 fundet tøj, der kan være anvendt under tyveriet. Kuppet er af politiet klassificeret som et tyveri, idet gerningsmændene ikke brugte våben.

/ritzau/