Vidner kæmpede for at redde flyoffers liv

Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En mand og en kvinde mistede livet, da et tysk sportsfly torsdag eftermiddag styrtede ned i vandet ud for Munkebo på Fyn.

De to personer mistede livet, selv om vidner på stedet gjorde en ihærdig indsats for at komme til undsætning. Da flyet ramte vandet, blev en ældre tysk kvinde slynget ud, mens manden blev fastklemt i flyet, skriver fyens.dk.

Politiets indsatsleder Per Falch fortæller til lokalmediet, at vidner hurtigt var i vandet for at redde den ældre kvinde op, men hun var allerede er død.

Politiet regner med, at begge personer begge er omkommet, idet flyet ramte vandet.

Ifølge Fyns Politi er flyet sandsynligvis lettet fra Endelave Flyplads med kurs mod Kertinge Mark.

Havarikommissionen er i færd med at undersøge omstændighederne omkring flystyrtet, og det er fortsat uklart, om der var flere personer om bord på flyet, der er bygget til at medtage fire passagerer.

BNB