Video-overvågning skaber tryghed

Du er på. Siden 2005 er der blevet opsat flere hundrede overvågningskameraer i det belastede boligkvarter Mjølnerparken i København. Kameraerne skaber tryghed og har stoppet de påsattte brande og gjort, at der bliver begået langt mindre hærværk.

I Lejerbo-ejendomskomplekset Mjølner-parken på Nørrebro i København har man skabt større tryghed og kommet af med både kælderbrande og meget af hærværket efter at der blev sat overvågningskameraer op. Arkivfoto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Danskerne er glade for video-overvågning, og overvågningskameraer skaber tryghed og forebygger forbrydelser.

Det fremgår af flere undersøgelser af danskernes syn på video-overvågning, og undersøgelserne bliver bekræftet af erfaringer fra det belastede boligkvarter Mjølnerparken i København.

Her er der siden 2005 blevet sat omkring 300 overvågningskameraer op i kældre, elevatorer og opgange, og ifølge forretningsfører i boligselskabet Lejerbo, Steffen Boel Jørgensen, har kameraerne medført et markant fald i omfanget af hærværk i Mjølnerparken.

»Der er overhovedet ingen tvivl om, at kameraerne skaber trygge rammer og forebygger kriminalitet,« siger Steffen Boel Jørgensen.

Lejerbo begyndte at opsætte kameraer, efter at Mjølnerparken i 2004 havde været hærget af en lang række påsatte kælderbrande, der truede med at ødelægge Mjølnerparkens økonomi.

»Der er ikke problemer med kælderbrande i dag,« tilføjer han.

Lejerbo har opsat kameraer i andre boligafdelinger, hvor der har været problemer med hærværk og påsatte brande. I en af afdelingerne, i Frederiksværk, har kameraerne også medført, at der er blevet sat stopper for kælderbrande.

DSB kan også konstatere, at der er mindre hærværk og færre overfald i S-togene, efter at der siden 2004 er blevet installeret overvågningskameraer i dem. Dertil kommer, at billeder fra kameraerne bliver brugt til at identificere hærværksmænd, f.eks. grafittimalere.

Mange flere kameraer
Lejerbo og DSBs S-tog er blot nogle af de få eksempler på den eksplosive vækst i brugen af overvågningskameraer herhjemme. Således skønner brancheforeningen Sikkerhedsbranchen, at antallet af overvågningskameraer er steget fra omkring 100.000 til omkring 200.000 de seneste tre år. Dertil kommer, at der hvert år bliver opsat hele 25.000 nye kameraer.

Udviklingen bliver forklaret med, at kvaliteten af kameraerne og dermed optagelserne er blevet betydelig bedre, og at Folketinget i sommer vedtog en ny lov, der tillader bl.a. banker og butikker at filme egne indgange og facader.

Med loven fik bankerne opfyldt et stort og mangeårigt ønske om at video-overvåge indgange og facader. Kameraerne vil ifølge bankerne forebygge røverier, ligesom politiet kan bruge optagelserne til at opklare røverier.

I maj, før loven blev vedtaget, spurgte bl.a. avisen Urban danskerne om deres syn på video-overvågning. Ni ud af ti svarede dengang positivt på spørgsmålet om, hvorvidt banker, pengeinstitutter, og restauranter skulle have udvidet adgang til at filme egne facader og indgange.

Selvom der generelt er begejstring for video-overvågning, så er der dog også skeptikere.

Bl.a. Institut for Menneskerettigheder. Afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen ser ikke video-overvågning af bankers facader som et problem i sig selv. Men sammen med de mange andre former for overvågning af danskerne kan kameraovervågning udgøre et problem.

»Samlet set er der sket så store indskrænkninger i borgernes friheder de senere år, at det giver mening at tale om, at borgerne er blevet transparente,« har hun tidligere sagt til Berlingske Tidende.