Viceborgmester i Malmø trods bomber og skyderier: Ingen bekæmper det bedre end os - og jeres fokus på etnicitet er fordummende

Selv om der er store problemer med skyderier og bomber i Malmø, mener byens viceborgmester, Andreas Schönstrøm, at kommunen er førende i at hindre børn i at blive unge kriminelle. Samtidig raser han mod danske politikeres fokus på etnicitet: Det er ikke menneskers religion eller etniske ophav, der gør dem kriminelle, siger han.

Andreas
Andreas Schönstrøm er teknik- og serviceborgmester i Malmø. Han har siddet i byrådet siden 2010. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Bombeangreb mod en dagligvarebutik, en café, taxaer, boligejendomme, restauranter og så videre. Listen er lang. Men den tæller blot nogle af dette års i alt 23 eksplosioner i Malmø.

Plottes eksplosionerne ind på et kort, ligger Malmøs Rådhus lige i midten. Her møder Berlingske viceborgmester Andreas Schönstrøm (S), der er borgmester for teknik og service med ansvar for blandt andet tryghedsindsatsen i byen. For hvad har han og hans politiske kolleger dog gjort galt, siden borgere i byen må leve med 40-60 eksplosioner om året og endnu flere skyderier?

Andreas Schönstrøm er vant til at svare på spørgsmål om kriminaliteten i Malmø. Men har har endnu aldrig fået så dumme spørgsmål, som fra danskerne. Han forklarer med et eksempel:

»Vi havde to danske socialdemokrater på besøg fra Folketinget i Sofielund (et udsat boligområdet i Malmø, red.). Da vi havde talt om, hvordan det forholdt sig med kriminaliteten, de sociale indsatser i skolen og politiets indsatser, så var deres eneste spørgsmål: Hvordan har I arbejdet med etnicitet?«

Hvad tænkte du om det?

»Jeg synes, det var et utrolig dumt spørgsmål,« siger han.

Malmø har et problem med kriminalitet, erkender borgmesteren blankt. Men problemet har i hans optik intet at gøre med mange kriminelles anden etniske baggrund.

»Menneskers opførsel er et resultat af en række risikofaktorer. Vil vi have kriminelle unge, så ved vi, at vi skal sørge for at have høj arbejdsløshed, stoffer, stor fattigdom og konflikter i familer. Så kommer der kriminelle børn og unge - uanset om de beder til Jehova eller til Mohammed. Uanset om de der født i Afghanistan, Sverige eller Danmark,« siger han.

Ingen er bedre

Som Berlingske de seneste dage har beskrevet, er det unge 15-25-årige fra udsatte boligområder, der står bag skyderier, mord og eksplosioner i Malmø. Ifølge Andreas Schönstrøm skal problemet løses med kortsigtede repressive indsatser over for de kriminelle og langsigtede forebyggende indsatser over for børn, så de ikke ender som unge kriminelle.

Ifølge svensk politi har eksplosioner og skyderier hærget byen i over ti år. Hvorfor har I ikke været bedre til at stoppe børn fra at blive unge kriminelle?

»Jeg mener ikke, at nogen er bedre til det. Heller ikke Danmark,« siger han.

Men nu spørger jeg jer om, hvorfor I ikke har været bedre til at stoppe børn i Malmø fra at blive kriminelle.

»Jeg tror frem for alt, at det skyldes, vi er en transit-by. Vi havde for nogle år siden en kommission for et socialt holdbart Malmø med professorer, der blandt andet så på, hvorfor der er så stor ulighed mellem kvarterer. De konstaterede, at der har boet cirka en halv million mennesker i Malmø fra 1995 til 2005, men at kun godt 20 procent har været her hele tiden. Resten er flyttet ind og ud,« siger Andreas Schönstrøm og tilføjer:

»Når du har så stor en befolkningsudskiftning, så når de indsatser, du påbegynder, ikke at give resultater hos beboerne, før de er flyttet ud igen.«

Skal problemer med kriminalitet og herunder eksplosioner løses i Malmø - og i København - mener Andreas Schönstrøm,  at det vigtigste er, at »vove at kigge på hinanden og hjælpe hinanden frem for at have en hård argumentation om grænser, der skal lukkes, og hvem der har lavet fejl«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Borgmesteren peger også på Malmøs omvæltning fra at være industriby med skibsværft og savværk til at være en by med kontorer.

»I danskere havde en kartoffelkur i 80erne. Vi havde den i 90erne, da vores industri forsvandt. I 1994 var arbejdsløsheden i Malmø næsten 23 procent. Alt det her leder frem til der, hvor vi er nu,« siger han.

Individuelle risikofaktorer i hvert kvarter

Der hvor Malmø er nu, har byen store kriminalitetsproblemer, men den har ifølge Andreas Schönstrøm også førertrøjen, når det kommer til indsatsen for at løse problemerne.

Det har allerede hjulpet med de seneste års tiltag såsom øget overvågning, mere belysning, flere gadeplansmedarbejdere og særlige indsatser for arbejdsløse i udsatte boligområder. Andreas Schönstrøm påpeger, at antallet af skyderier og eksplosioner er gået ned siden 2017, hvortil statistikken strækker sig. Han fremhæver også flere gange Rasmusgatan, som tidligere er omtalt som Sveriges farligste gade. Her er den anmeldte kriminalitet i løbet af to år gået ned med 43 procent.

Og nu er Malmø klar til - som den første by i Europa - at indføre sit eget forbrydelses-præventive styresystem, CTC, fortæller borgmesteren. CTC står for »Communities That Care« og er udviklet i USA, men nu har svenske eksperter tilpasset systemet til Malmø. Det går ud på at identificere risikofaktorer i et bestemt geografisk område og sætte ind over for netop dem:

»Forskning viser klart, hvilke ingredienser der skal til for, at nogen ender i kriminalitet. Det er risikofaktorer såsom dårlig tilknytning til lokalområdet, adgang til stoffer og våben, fattigdom og mislykkede skoleforløb. Findes en eller flere af dem i et område, så ved vi, at unge havner i kriminalitet. Med CTC finder man risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer i et område, og så laver man en fælles tiårig handlingsplan med politi, kommune, beboere og foreninger for netop dette geografiske område,« fortæller Andreas Schönstrøm.

Ifølge borgmesteren har man hidtil i både Sverige, Danmark og andre lande organiseret kriminalpræventivt arbejde, som om forudsætningerne for alle geografiske områder var ens.

»Traditionelt set har vi arbejdet med alt på én gang, og så er vi også mislykkedes med alt. Nu fokuserer vi benhårdt på de risikofaktorer, der er størst i hvert område,« forklarer han.

Derudover bygges der nyt i byens udsatte boligområder. De hovedveje og parkeringspladser, der flere steder omkranser karreer af højhuse, erstattes med nye bygninger, træer og cykelstier. Det minder om den danske såkaldte ghettopakke, der skal gøre op med parallelsamfund i udsatte boligområder i Danmark. Men der er en væsentlig forskel, påpeger Andreas Schönstrøm:

»Mens I river ned og tvinger folk ud af deres hjem, så bygger vi kun nyt og får nye mennesker til at flytte ind.«

Andreas Schönstrøm erkender, at politikere i Malmø nok har begået nogle fejltrin på kriminalitetsområdet i årenes løb, men han understreger, at kommunen i dag gør alt for at løse problemerne.

»Der er et socialdemokratisk slogan: Stolt, men ikke tilfreds. Det gælder også her. Jeg er stolt over det, vi har gjort hidtil, men vi er ikke færdige,« siger han.