Vi vil komme til at mangle 150.000 udlændinge

Hvis Danmark vil have en velstand på svensk niveau, skal op mod 250.000 par hænder ind på arbejdsmarkedet frem mod 2030. Det viser nye beregninger fra tænketanken CEPOS, som mener, at 100.000 kan skaffes via velfærdsreformer. Men muligheden for yderligere reformer er små, mener eksperter. Derfor vil behovet for udenlandsk arbejdskraft være stort.

Oven på en årrække med økonomiske udfordringer er ledigheden i Danmark nu igen så lav, at der kan opstå flaskehalse, og økonomien kan blive overophedet, hvis ledigheden forsætter med at falde. Årsagen kan blandt andet findes i, at store årgange forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Derfor kan der også blive mangel på personer med et relativt lavt uddannelsesniveau. Arkivfoto: Christian Als Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er, som om de lever i to verdener: På den ene side er politikere fra de fleste partier og fagforbund mest optagede af at begrænse de ydelser og skattefordele, som vandrende arbejdstagere kan få i Danmark, samt at sætte barrierer op for lavtlønnede østeuropæeres adgang til det danske arbejdsmarked. På den anden side fastslår økonomer og arbejdsgivere, at Danmark får brug for en betydelig indvandring af arbejdskraft, hvis vi igen skal have væksten til at stige.

Et regnestykke, som den liberale tænketank CEPOS har udarbejdet for Berlingske, viser, at der er behov for at udvide den danske arbejdsstyrke med 250.000 personer i 2030, hvis man via øget beskæftigelse skal op på samme velstandsniveau som vores naboer i Sverige. OECD forudser nemlig i en prog­nose, at Danmark i 2030 vil være ni procent efter Sverige, når det handler om størrelsen på BNP pr. indbygger.

Næppe store reformer forude

Ser man på de politiske meldinger, er der ikke tegn på nye reformer af dagpenge, kontanthjælp og andre velfærdsydelser, der vil øge beskæftigelsen i et sådan omfang, forklarer cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.

Heller ikke regeringens tiltag for at højne produktiviteten vil øge velstanden mærkbart, siger Mads Lundby Hansen.

Han vurderer, det er realistisk, at 100.000 danskere kan komme i arbejde som følge af velfærdsreformer. Derfor vil 150.000 af de 250.000 par hænder, Danmark kommer til at mangle, sidde på udlændinge, mener chef­økonomen.

»Hvis politikerne gerne vil have velstanden op på svensk niveau i 2030, og politikerne ikke er parate til at levere de reformer, der skal til for at øge arbejdsudbuddet og produktiviteten, kan man overveje at åbne mere for arbejdskraft udefra,« siger Mads Lundby Hansen.

Cheføkonomen støttes af professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der forklarer, at vi over de næste 20-30 år har et problem, når det handler om at øge væksten.

»Det kan vi løse gennem import af udenlandsk arbejdskraft. Hvis målet er, at vi skal have en velfærdsudvikling, der kan sammenlignes med Sverige og andre sammenlignelige lande, har vi en udfordring. Og får vi ikke løst den udfordring, må vi tage til takke med lavere velstandsudvikling,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han understreger, at regnestykket også afhænger af, hvor meget det lykkes at øge produktiviteten.

Forklaringen er, at større udbud af arbejdskraft for de danske virksomheder i sig selv skaber vækst, påpeger professoren.

»Hvis den danske arbejdsstyrke går lidt ned, og vi skal sikre, at den samlede økonomi kan vokse, må vi sikre, at der kommer folk ind udefra. Ellers er der ganske enkelt ikke noget underliggende vækstpotentiale i økonomien,« forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

De 800.000 næppe en mulighed

Omkring 122.000 udenlandske fuldtidsbeskæftigede statsborgere arbejdede i 2013 i Danmark, heraf kom næsten en tredjedel fra nye EU-lande såsom Polen, Rumænien og Bulgarien.

Netop arbejdere fra de østeuropæiske lande har vakt stor debat. Ikke kun på grund af den såkaldte velfærdsturisme, men også fordi de ofte udkonkurrerer danske arbejdere på timelønnen.

Spørger man Dansk Arbejdsgiverforening (DA), har vi brug for endnu flere udlændinge i Danmark, både højt kvalificeret arbejdskraft, men også mere »sædvanlige medarbejdere« i eksempelvis industrien.

Selv om Danmark i kriseårene mistede mange industrijob, er ledigheden i dag så lav, at der er begyndede tegn på flaskehalse og frygt for overophedning af økonomien, hvis ledigheden fortsætter med at falde. Det skyldes blandt andet, at store årgange forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Og derfor kan der så også blive mangel på andet end højtuddannede.

I Danmark er knap 800.000 i den arbejdsdygtige alder i dag på forskellige overførselsindkomster.»Selv om vi skal være meget ambitiøse med at få så mange som muligt af de 800.000 ud i den private sektor, klarer vi den ikke uden udenlandsk arbejdskraft. Det er helt afgørende, og vi er dybt afhængige af, at arbejdskraft fra andre EU-lande kan komme til Danmark og arbejde,« siger Henrik Bach Mortensen. Han mener dog også, at endnu flere danskere kan komme ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af yderligere reformer.

Når vi nærmer os en situation med lav ledighed, er virksomhederne afhængige af arbejdskraft fra udlandet, lyder det fra arbejdsgiverne:

»Virksomhederne kan kun producere, hvis de kan ansætte mennesker fra de omkringliggende EU-lande. Hvis ikke de udlændinge, som er her i øjeblikket, arbejdede i danske virksomheder, ville produktionen og velstanden herhjemme jo være lavere. Så skal vi eksempelvis udvide arbejdsstyrken med 200.000, så er det helt sikkert, at vi skal trække mere sædvanlig arbejdskraft ind fra de omkringliggende lande,« siger Henrik Bach Mortensen.

Professor Bo Sandemann Rasmussen er enig. Han påpeger, at det næppe er muligt at udvide arbejdsstyrken med 200.000 fra gruppen af dem, der er på overførselsindkomster i dag:

»Det er mere realistisk at skaffe et par hundredtusinder fra udlandet i stedet for at tage et par hundredtusinder ud af de 800.000 på overførselsindkomster. Mange af dem har andre problemer, blandt andet sociale problemer, som gør, at de har svært ved at holde fast i et arbejde,« siger han.

De lavthængende frugter er spist

Danmark har gennem de seneste fire år, under både den tidligere og nuværende regering, gennemført omfattende reformer af velfærdsydelser, arbejdsmarkedet, tilbagetrækningsalderen og af skattesystemet. Reformer som har bidraget med at udvide arbejdsstyrken betydeligt, så dansk økonomi skønnes at være holdbar på kort sigt frem til 2020. Her har der været fokus på at få de 800.000 danskere på overførselsindkomster ud på arbejdsmarkedet. Lige nu stiger beskæftigelsen, og ledigheden nærmer sig et niveau, hvor der er risiko for overophedning af økonomien. Flere økonomer skønner samtidig, at det er begrænset, hvor meget mere reformer kan udvide arbejdsstyrken.

Et af problemerne med reformvejen er, at der ikke er oplagte indgreb, som kan skaffe mange nye hænder til virksomhederne.

Torben Tranæs, forskningschef i Rockwoolfonden, siger:

»Der er gået meget godt til makronerne med hensyn til reformer. Der er stadig spørgsmålet om bedre integration og marginale unge for eksempel, men det er ikke lavthængende frugter – dér skal man op på stigen og langt op i træet.«

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Peder J. Pedersen sad i den tidligere regerings arbejdsmarkedskommission, som foreslog mange af de tiltag, som nu er gennemført, blandt andet halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år. Han mener ligeledes, at der ikke er meget mere at komme efter ad reformvejen.

»Hvis vi kommer til at mangle arbejdskraft – og det er der en risiko for 10-20 år ude i fremtiden – giver det mening at øge arbejdsudbuddet ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft. Men rent politisk er det svært at beslutte, at man nu vil importere medarbejdere til den danske industri. Dér må man forlade sig på det frie europæiske arbejdsmarked. Hvis behovet kommer i Danmark, kan det virke som en tiltrækkende effekt,« siger Peder J. Pedersen.

Witamy – velkommen på polsk

I næste uge holder Dansk Industri (DI) det årlige topmøde for sine medlemmer i Forum i København. Temaet for i år er netop modtagelsen af udenlandsk arbejdskraft.

»Velkommen, bienvenue, witamy« er titlen på topmøde 2014, og det er netop sådan, at vi ifølge DI bør tage imod de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde.

»Hver anden DI-virksomhed har ansat udlændinge i dag. Uden dem ville mange virksomheder ikke kunne drive deres forretning,« hedder det i pressemeddelelsen.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) mener man ikke, at man skal have et blindt fokus på at importere arbejdskraft. I stedet skal man fokusere på at uddanne og opkvalificere især ufaglærte, som på nuværende tidspunkt ikke passer ind på det danske arbejdsmarked. Direktør i AE-rådet Lars Andersen vil ikke afvise, at Danmark får brug for at importere højtuddannet arbejdskraft fra udlandet. Men det er derimod ikke løsningen at importere billig arbejdskraft fra eksempelvis Østeuropa.»Vi bør gøre mest muligt for, at vi selv kan blive højt kvalificerede, frem for at vi skal hente dem i udlandet. Hvis man åbner sluserne for billige østarbejdere, gør man bare problemet endnu større. For hvis folk skal gå rundt til meget lavere lønninger, må man også sætte satserne for dagpenge og kontanthjælp ned. Det har ret kraftige effekter på, hvilket samfund vi vil have,« siger Lars Andersen.

Men import at lavt kvalificeret arbejdskraft er næppe til at undgå:

»Østudvidelsen har gjort, at det er muligt at tiltrække folk, som vil arbejde på arbejdsvilkår, som det er svært at få danskere til. Det må man indse. Deres alternativ i hjemlandet er meget lavere end for en dansker,« siger Bo Sandemann Rasmussen.