»Vi vil genoprette hvad vi ødelagde«

Formanden for den nye naturfond Leif Skov og bestyrelsesmedlem, tidligere konservativ industriminister Nils Wilhjelm bekender sig til den generation, der ødelagde mest natur i Danmark. Nu vil de bruge fonden til at gøre skaden god igen.

Danmark er et rigt land med en fattig natur.

Det skrev tidligere industriminister for de Konservative, Nils Wilhjelm allerede i 2001 som formand for et bredt sammensat udvalg om den danske natur, som han var formand for.

Trods enige anbefalinger om en lang række forbedringer af Danmarks naturtilstand mener Nils Wilhjelm stadig ikke, at vi har fået en rig natur i et stadigt rigere samfund.

Seks år efter at Wilhjelmudvalget barslede, er rapportens anbefalinger langtfra at være udmøntede. Men Nils Wilhjelms hjerte banker videre for naturen og nu genoptager han kampen for at genoprette årtiers skader på den i den nye private fond, Aage V. Jensen Naturfond.

Sammen med prorektor ved Aarhus Universitet, professor Katherine R. Chistensen, advokatrådets formand Sys Rovsing og formanden for alle Aage V. Jensens fonde, advokat Leif Skov, er Nils Wilhjelm trådt ind i bestyrelsen for den nye danske naturfond.

I et dobbeltinterview peger Leif Skov og Nils Wilhjelm på, at de begge tilhører den generation, som har forvoldt størst skade på den danske natur, og at det giver dem en særlig forpligtelse til at arbejde for en genoprettelse.

»Vi kan jo bare slå op i Wihjelmudvalgets rapport. Der kan du læse om de mange mangler, som et enigt udvalg inklusive samtlige organisationer, der kunne krybe og gå her i landet var med til at pege på. Der slås det netop fast, at vi har en fattig natur i et rigt land. Og det er det, vi gerne vil være med til at rette op på. Dels af hensyn til naturen, dels af hensyn til vores efterkommere,« siger Leif Skov.

Nils Wilhjelm, skal jeg forstå det sådan, at du er trådt ind i bestyrelsen for den nye fond for at få gennemført de anbefalinger, du kom med i 2001 i dit eget udvalg?

»Jeg har ikke glemt dem. Og det interessante er, at selvom den rapport kom i 2001, så anvendes den jo stadigvæk. Vores anbefalinger blev jo ikke udmøntede, men det sjove er, at den stadig er dagsordensættende for naturdebatten og dermed også for indsatsen på området,« siger Nils Wilhjelm.

Hvorfor er du gået ind i bestyrelsen for fonden?

»De værdier og den mission, som man arbejder på i fonden passer så fantastisk med mine interesser og værdier. Jeg må indrømme - som årene er gået - at den største del af mit hjerte banker for naturområdet, både fordi den er pragtfuld og betydningsfuld i vores samfund, men også fordi jeg mener, den er underprioriteret.

Forpligtelse og ansvar
Det var jeg med til at arbejde med i den rapport, jeg lagde navn til. Der påpegede jeg også, at vi ikke passer godt nok på vores natur. Og at vi har genereret så mange ressourcer, at en større del af dem burde gå til at sikre, at den natur, vi skal aflevere til børn og børnebørn, at den har minimum lige så rigt et indhold, som den vi modtog,« siger Nils Wilhjelm.

Forpligtelsen og ansvaret over for kommende generationer fylder også meget i Leif Skovs motivation for at arbejde med pleje af naturen og formidling af viden om den.

»Jo ældre man bliver, jo mere tænker man på, hvad man egentlig efterlader til vores efterkommere. Dertil kommer, at vi begge tilhører den generation, der har ødelagt mest i den danske natur. Derfor har vi en særlig forpligtelse til at være med til at rette op,« siger Leif Skov.

Ligger naturbeskyttelsen ikke bedre hos de demokratisk valgte end hos nogle tilfældige private personer?

Nils Wilhjelm:

»Selvfølgelig er det en offentlig opgave, men det er da vidunderligt også for det offentlige, at der er nogle mennesker, der har viet deres sjæl, hjerne og pengepung til at gøre noget for naturen.

Fonden arbejder jo på en anden måde end det offentlige system. Dvs. hvis der er behov for en meget hurtig indsats, og det er der jo i en række tilfælde, så har fonden udover ressourcerne også en kort beslutningsvej, hvor det ofte i det offentlige system kan være en lang og tung beslutningsproces, som kan ende med at det hele ikke bliver til noget.

Leif Skov:

»Det ville være rart, om det offentlige kunne klare den opgave, men det kan vi jo se, at det kan ikke lade sig gøre. Og det gælder jo også inden for mange andre områder. Du kan tage kulturen, hvor var den danske kultur henne, hvis man ikke fik en masse tilskud fra forskellige fonde, private personer og virksomheder.«

Kan fonden og de betydelige midler, der er lagt i den ikke blive opfattet som en mistillid til, at miljøminister Connie Hedegaard (K) kan gøre det godt nok?

»Jeg er helt sikker på, at Connie Hedegaard vil mene, at det er et vidunderligt supplement til det, det offentlige gør og skal gøre. Når man ser hendes udtalelser, ved vi jo udmærket godt, at hun synes også, at der gøres for lidt,« siger Nils Wihjelm.

Leif Skov:

»Netop her i denne uge, har jeg underskrevet to aftaler med Skov- og Naturstyrelsen, hvor vi går ind i fælles projekter for genopretning af natur. Så vi har et helt klart samarbejde med de offentlige myndigheder, som ikke selv ville kunne løfte opgaverne,« siger Leif Skov.