»Vi ved godt, at en milliard ikke gør underværker i folkeskolen«

»Vi håber alligevel, at vi kan skabe en positiv spiral og give rum til at tænke kreativt,« fortæller A.P. Møller Fondens direktør, Henrik Tvarnø, der også er formand for vurderingsudvalget, der skal fordele den milliard kroner til folkeskolen, som fonden har bevilget.

Henrik Tvarnø, direktør i A.P. Møller Fonden. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS BJØRN LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra i dag er det muligt for skoler, kommuner og andre aktører på folkeskoleområdet at udtænke projekter, der kan modtage støtte fra A.P. Møller Fonden. Fonden har i dag udsendt retningslinjer for ansøgninger til den første del af den milliard kroner, som den vil uddele i løbet af de kommende år.

Fonden har endnu ikke lagt sig fast på det beløb, der skal uddeles i første omgang. Det kommer an på, hvor mange, der søger, og om det vurderingsudvalg, der er blevet nedsat til formålet, vurderer, at projektet overhovedet skal støttes. Henrik Tvarnø, direktør i A.P. Møller Fonden og formand for vurderingsudvalget, tror ikke, at de fleste ansøgninger vil komme i første runde.

»Skolerne får travlt med at implementere folkeskolereformen, men de fleste har opfordret os til at komme i gang allerede nu alligevel. Det kan godt være, at vi kommer til at dele et mindre beløb ud i denne omgang end de kommende gange - men vi kan lige så godt komme i gang, så vi kan se, hvordan det ser ud, når skolerne laver den slags projekter, samt hvilke projekter de ønsker at igangsætte,« siger Henrik Tvarnø.

A.P. Møller Fonden har sat en øvre og nedre beløbsgrænse, på henholdsvis 250.000 kroner og fem millioner kroner for, hvad projekterne skal koste for at få tilskud. Den grænse er dog til forhandling.

»Udvalget kan uden at spørge andre give bevillinger på op til fem millioner kroner. Hvis ansøgningen er større end fem millioner kroner, vil udvalget tage stilling til den. Hvis vi vurderer, at den er god nok, vil den ryge videre til fondens bestyrelse. Den nedre grænse har vi sat, fordi det skal være projekter af en vis volumen. Men vi ved ikke om 250.000 er højt eller lavt sat. Vi forbeholder os ret til at blive klogere undervejs,« siger Henrik Tvarnø.

Kan skabe en positiv spiral

I første omgang er der lagt op til, at flere aktører på skoleområdet skal samarbejde for at skabe større projekter. 

»Vi har haft stribevis af samtaler hele efteråret med alle aktører på folkeskoleområdet. Rigtig mange giver udtryk for, at de problemer, der er, ikke kun er folkeskolens problemer. Det er problemer, der både er andre steder i Danmark og også uden for landets grænser. Derfor håber vi, at de forskellige aktører kan løfte visionerne på området, så de får en vis volumen,« siger Henrik Tvarnø.

Formanden fortæller desuden, at det ikke er ambitionen at revolutionere hele folkeskolen,

»Vi ved godt, at en milliard ikke gør underværker i folkeskolen. Men vi tror og håber, at vi kan skabe en positiv spiral og give rum til at tænke kreativt og til at have nogle ambitioner, når man har nogle penge, der er mere risikovillige end normalt,« siger han.