Vi udnytter ikke dansk verdensarv

I løbet af to år er antallet af danske pladser på UNESCOs Verdensarvsliste fordoblet. Men vi er ikke gode nok til at omsætte de fornemme udnævnelser til en gevinst for hele landet, lyder kritikken.

Den sønderjyske by Christiansfeld er optaget på den prestigefyldte liste over vores fælles verdensarv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I weekenden sejrede Danmark i Bonn. Det lykkedes at få hele to nye steder på UNESCOs Verdensarvsliste under topmødet i den tidligere tyske hovedstad, hvor Brødremenighedens by i Christiansfeld og parforcejagtlandskabet i Nordsjælland fik den fornemme udnævnelse. En udnævnelse, der af alle eksperter omtales som et »kvalitetsstempel.«

Det danske rigsfællesskab kan nu bryste sig af hele otte placeringer på listen, som globalt tæller turistmagneter som Taj Mahal, Great Barrier Reef og Den Kinesiske Mur.

Både Christiansfeld og parforcejagtlandskabet forventer da også en fordobling i antallet af besøgende. Men er vi i virkeligheden gode nok til at bruge UNESCOs Verdensarvsliste til at få turister med penge på besøg? Ikke hvis man spørger eksperterne.

For det handler ikke kun om et bugnende verdensarv-CV sammenlignet med andre lande. Sådan lyder det fra vicedirektør i Kulturstyrelsen Morten Lautrup-Larsen, der netop er hjemvendt fra Bonn.

»Men det er jo ikke som med en medaljefordeling i OL, for det giver ikke mening at sammenligne på tværs af lande,« siger han.

I øjeblikket er der fem »boblere« på den såkaldte tentative liste, som alle har en chance for at komme på listen. Morten Lautrup-Larsen lægger vægt på, at ansøgningsprocessen kræver et stort, lokalt engagement og et langt sejt træk for virkeligt at lykkes. Her skal der bl.a. foreligge en klar beskrivelse af, hvad der gør stedet unikt set på verdensplan.

»Det er også et meget vigtigt sigte i ansøgningerne, at man har lavet planer og systemer for at sørge for en ordentlig beskyttelse i fremtiden,« siger vicedirektøren.

Verdensarv kan give dansk sammenhold

Ud over arbejdet med at få eks. »bobleren« vikingetidens trelleborge på UNESCOs Verdensarvsliste er det afgørende, at der bliver udviklet en række tilbud på destinationen, som kan generere flere indtægter; overnatningssteder, restauranter, isboder og transport. Det påpeger Jens Friis Jensen, der er viceinstitutleder på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved Roskilde Universitet.

»Det handler om, at vi skal markedsføre stederne, så vi kan tjene penge på det. Dér skal vi blive bedre,« fastslår han.

Professor og centerleder på Syddansk Universitets Center for Turisme, Innovation og Kultur, Janne Liburd, mener også, at vi bør satse mere på de otte steder, som i forvejen er blevet udpeget. Den danske verdensarv skal præsenteres som en sammenhængende oplevelse.

»Vi rejser jo ikke kun efter ét museum eller én seværdighed. Det er mange forskellige elementer, som skaber turistoplevelsen,« siger Janne Liburd, der også er formand for Nationalpark Vadehavet.

Stevns Klint, Brødremenighedens by og parforcejagtlandskabet har potentiale til at forbedre sammenhængskraften i Danmark, mener hun.

»Men så skal stederne være mere synlige. For når man har sådan nogle unikke områder i Danmark, som kan være en kilde til national stolthed, er det ikke bare et godt sted at besøge, men faktisk også et godt sted at bo.«

Gratis og troværdig markedsføring

De seneste turismetal fra VisitDenmark viser, at kun omkring en fjerdedel af turisterne besøger landet for første gang. Turisterne skal have bedre oplevelser, så de både kommer igen, men også omtaler Danmark som et godt land over for venner og bekendte.

»Dét er gratis og troværdig markedsføring,« siger Janne Liburd.

Professoren mener, vi skal være bedre til at tjene penge på turismen. Netop de otte danske steder på Verdensarvslisten har et stort potentiale.

»Men vi skal satse massivt på at skabe nye samarbejdsrelationer mellem dem – og gøre det på forskellige platforme. Så tror jeg, vi kan komme op og blive endnu mere konkurrencedygtige end eksempelvis Sverige og Tyskland,« fastslår Janne Liburd.