Vi skal være mere gæstfrie over for udlændinge

Indvandring af arbejdskraft er en forudsætning for øget vel- stand og velfærd, så vi bør byde alle velkommen, som vil arbejde her i landet, mener Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad.

»Vi oplever allerede i dag, at virksomhederne mangler arbejdskraft og har svært ved at rekruttere. Vi har ikke helt erkendt i Danmark, hvor stort behovet for udenlandsk arbejdskraft er,« siger Karsten Dybvad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske samfund bør droppe modviljen og blive langt bedre til at tage imod mennesker fra Østeuropa og andre dele af verden, som kommer hertil for at arbejde. Vi skal byde dem velkommen til vores land, for vi får brug for dem. De er selve forudsætningen for, at vi kan blive ved med at være et rigt land. Det siger Dansk Industris administererende direktør, Karsten Dybvad.

Mediernes og politikernes omtale af østarbejdere som jordbærplukkere, velfærdsturister, græshopper og kriminelle har skygget for det positive budskab om, at der kommer flere og flere vandrende arbejdstagere til Danmark for at arbejde, mener DI-direktøren.

»Det må ikke være det, som fylder billedet. Det store billede er, at disse udlændinge kommer hertil for atktivt at arbejde, at betale skat og for at skabe vækst i virksomhederne,« siger Karsten Dybvad.

Danmark er ifølge Dansk Industri i hård konkurrence med de øvrige lande i EU om at tiltrække arbejdskraft.Arbejdsstyrken falder i de fleste lande, også i de østeuropæiske. Den registrerede ledighed i Danmark er omkring fem procent og ligger dermed på niveau med 2006 – lige før overophedningen af dansk økonomi satte ind med mangel på arbejdskraft og flaskehalse. En situation, som har fået skylden for, at krisen ramte Danmark så hårdt sammenlignet med vore nabolande.

»Den situation ønsker vi ikke at komme i igen. Vi oplever allerede i dag, at virksomhederne mangler arbejdskraft og har svært ved at rekruttere. Vi har ikke helt erkendt i Danmark, hvor stort behovet for udenlandsk arbejdskraft er. Det vil være stigende i årene fremover,« siger Karsten Dybvad.

Der har aldrig arbejdet så mange udenlandske statsborgere i Danmark som lige nu. Selv i forhold til, da økonomien boomede i 2008, er der i dag flere. Det svarer til 122.000 fuldtidsbeskæftigede og omkring fem procent af den samlede arbejdsstyrke. Men ikke alle klapper i hænderne over den statistik. For arbejdere fra Østeuropa underbyder danske lønmodtagere, lyder det fra kritikerne.

En »velkommen-kultur«

Mange føler, at velfærden er truet. Kan du forstå dem?

»Joh, men det knytter sig jo til, at der er en frygt for, at det vil ske. Men indtil nu har vi ikke set det. Dermed være ikke sagt, at vi ikke skal holde øje og tage bekymringen alvorligt. Men selv om Tyskland har den samme udfordring som os, er de meget mere optagede af, om de kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft,« siger Karsten Dybvad

I stedet for debatten om velfærdsturisme og meget andet vil DI-direktøren gerne skabe en »velkommen-kultur« i lighed med, hvad man diskuterer i Tyskland.

»Danskerne er åbne over for at arbejde sammen med udlændinge, så det handler om at løfte den følelse helt ud og gøre den dominerende. Hvis vi frygter, at nogen vil misbruge vores ydelser og den slags, kan det få nogen til at føle, at vi hellere vil undgå, at de kommer hertil. Men hvis vi forstår, at langt, langt de fleste udlændinge kommer hertil for at arbejde og bidrage, vil vi måske frygte det mindre,« siger Karsten Dybvad.

Indvandringen af arbejdskraft er ifølge DI-direktøren selve betingelsen for, at vi i fremtiden kan blive ved med at skabe velstand og velfærd.

»Vi er inde at røre ved de grundlæggende forudsætninger for, at vi kan blive ved med at være et rigt samfund,« siger han.

Har politikerne på Christiansborg haft for meget fokus på de negative sider?

»Når vi forsøger at sætte den her dagsorden, er det, fordi vi mener, at den er for svagt repræsenteret i den offentlige debat. Udlændinge er jo ikke anderledes end danskere. Vi vil alle sammen gerne være et sted, hvor vi er vel taget imod, hvor vi føler os velkomne og oplever gæstfrihed. Og det er det, vi skal arbejde med i forhold til udlændinge. Det at opleve gæstfrihed er også at opleve omtale af udlændinge som noget positivt. Det har ikke været så fremtrædende i debatten, hvor meget glæde vi har af udlændinge, der kommer hertil for at arbejde.«

Kritik af tonen i debatten

Den voldsomme debat i valgkampen fik den polske ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski, til at advare mod tonen. Senere har Brasiliens ambassadør i Berlingske skarpt kritiseret Venstre for at diskriminere arbejdstagere fra Brasilien i deres nye udlændingeudspil.

»Den polske og den brasilianske ambassadørs udtalelser er en meget god indikation for, at det er noget, der optager andre. Og det ville det også gøre, hvis vi oplevede det i andre lande. Vi skal prøve at skabe de positive billeder. Det er rart at være i et samfund, hvor man også føler sig velkommen. Billedet, som langt de fleste danskere har, er positivt. Så det må ikke være så svært at skabe en stemning og et velkommen til de her medarbejdere, så de også føler det i samfundet i det hele taget,« siger Karsten Dybvad.Men en del af bekymringen er også, at der kommer personer ind og arbejder til meget lav løn og under tvivlsomme forhold?

»Der er uden tvivl eksempler på det, men det store, store flertal af udlændinge, som kommer til Danmark, arbejder på almindelige overenskomster.«Igennem et halvt år har Folketingets partier forsøgt at nå til enighed om udlændinges adgang til den dansk børnecheck. Andre ydelser og fradrag til udlændinge har også været diskuteret – dagpenge, kontanthjælp, SU og befordringsfradrag. Regeringen og oppositionen står meget stejlt over for hinanden, og der er ikke udsigt til noget, der ligner et forlig. Men Karsten Dybvad opfordrer til, at man finder sammen.

»Jeg synes, at man fra de politiske partier skal samarbejde bredt om det her og løse problemerne frem for at skabe stor politisk uenighed om det. Det har både samfundet og virksomhederne en fantastisk interesse i. Vi må da ikke skyde os selv i benene ved at gøre det vanskeligere for vores virksomheder at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. De udlændinge, som skal vælge mellem at tage til Tyskland eller Danmark, kigger på, hvor der er rarest at være, hvor de bedste forhold for familien er, uddannelsesmuligheder, hvor falder jeg bedst ind i samfundet. Det vil komme til at dominere i fremtiden. Der siger vi, at det skal vi være opmærksomme på allerede nu.«

De arbejdsløse

Du repræsenterer arbejdsgiverne. Er det ikke blot en traditionel konflikt, hvor I er interesseret i det største arbejdsudbud og lav løn, mens 3F og andre er mere interesserede i at begrænse udbuddet for netop at opretholde bedre lønninger for dem, som er her?

»Vi har en forholdsvis lav arbejdsløshed. Vi kan derfor mere trygt åbne op, for vi kan jo se, at det skaber beskæftigelse i Danmark. Hvis en virksomhed mangler den nødvendige arbejdskraft, vil den jo overveje at lægge en afdeling i udlandet. Eller flytte et sted hen, hvor arbejdskraften er der. Det skal vi da forhindre, så godt vi kan.«Men mange står jo uden for arbejdsmarkedet, og der er stadig ledige. Skal de ikke i arbejde, før vi lukker yderligere op?

»Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal gøre en ekstraordinær indsats også med at få skabt den rigtige uddannelse. Men det løser ikke problemet. Virksomhederne har nogle behov her og nu, og dem skal vi tilfredsstille. Der spiller udenlandsk arbejdskraft en helt vital rolle.«