»Vi skal turde stille krav«

Vi gør de unge en bjørnetjeneste ved ikke at turde at stille høje krav til dem, der gerne vil på gymnasiet, mener rektor Gitte Transbøl fra Rysensteen Gymnasium.

Politikerne og landets reaktorer har delte meninger om, hvor høje karakterkrav der skal stilles, for at unge kan komme ind for eksempel her på Rysensteen Gymnasium. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gitte Harding Transbøl, rektor for Rysensteen Gymnasium i København, mener, at karakteren 7 skal være adgangskrav til gymnasiet.

»Hvis man kræver 4, er det symbolpolitik, for det vil ikke få nogen indflydelse. Når man ser på, hvad firetallet står for på karakterskalaen, er det for lidt til gymnasiet, for det skal være for dem, der er motiverede for at komme videre på en videregående uddannelse. Hvis man gerne vil skærpe kravene til gymnasiet og ser gymnasiet som forberedelse til videregående uddannelse, så er et adgangskrav på 7 det rigtige.«

Vil et adgangskrav på 7 kunne hæve den faglige kvalitet på gymnasierne?

»Ja, hvis man er i stand til at få 7 i folkeskolen, vil man have nået et niveau, hvor man viser, at man er motiveret for videreuddannelse. Når man starter på gymnasiet, skal man være motiveret for videregående uddannelse, for gymnasiet skal ikke være en opdragelsesanstalt, men en fagligt udviklende anstalt. Det er klart, at det kan opfattes som en udelukkelse af nogle, og jeg synes også, at der skal være en form for second opinion i form af for eksempel en samtale.«

Dit gymnasium ligger i et område med stor gymnasiesøgning, men det kan se anderledes ud i andre dele af landet, hvor gymnasie-frekvensen er langt lavere. De gymnasier kan jo få problemer med at få elever nok, hvis adgangskravet bliver 7. Er det ikke et problem?

»Det er rigtigt. Men jeg tror ikke på, at man i udkantsdanmark er mindre begavet end i det centrale København. Hvis man vil det, kan man sagtens opnå at få 7 i folkeskolen. Jeg synes ikke, at man skal stræbe nedad. Jeg synes, at vi med alle vores uddannelser skal stræbe fagligt opad. Det er klart, at der skal være en overgangsordning. Men folkeskolereformen må kunne forbedre niveauet i løbet af en række år, og hvis der i nogle år har været et adgangskrav, er jeg sikker på, at det vil være lettere at motivere de unge, så de tager sig sammen i folkeskolen og opnå at få mindst 7.«

Man har jo beregnet, at 40 procent ikke vil kunne komme i gymnasiet, hvis adgangskravet er 7. Men tror du, at den andel vil blive mindre, hvis man indfører adgangskrav og samtidig har effekten af folkeskolereformen?

»Præcis. Vi skal til at tage os sammen og turde at forlange noget af vores unge. Man er meget bange for at udelukke de unge, som bryder den negative sociale arv, men vi gør netop disse unge en kæmpe bjørnetjeneste ved ikke at stille krav. De har om nogen brug for at spidse blyanten. Det er selvfølgelig urimeligt, at de skal knokle mere end de mere privilegerede unge, men det kan vi ikke lave om på.«