»Vi skal sikre, at turisterne kender alternativerne til Nyhavn«

København skal udvikles, så turisterne spreder sig i bybilledet. På den måde undgår vi at ende som Barcelona, Amsterdam og Berlin, hvor indbyggerne vender sig mod turismen.

Nyhavn, turister, kanalbåde Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Ikke alle er lige glade for turister. »You are destroying Barcelona. Tourists go home«. »Berlin doesn’t love you«. »No more Rollkoffer« er budskaber, som gennem de seneste år er dukket op i nogle af Europas populære storbyer. Og det er ikke kun i Berlin og Barcelona, at indbyggerne har fået nok. Også byer som Amsterdam og Venedig vender sig i stigende grad mod turister, som larmer med deres rullekufferter, ikke kender reglerne på cykelstierne, fester i airbnb-lejligheder og bidrager til stigende boligpriser.

Sådan ser det ikke ud i København, hvor vi ifølge en ny undersøgelse omfavner turismen. Men vi skal tænke os godt om for ikke at ende i samme situation som vores sydeuropæiske fæller. Det mener udviklingschef i Wonderful Copenhagen, Signe Jungersted.

»Der er nok ingen, der havde regnet med, at væksten i turismen globalt ville medføre udfordringer af den karakter for byerne. Når en by vender sig mod turisme, som vi ser i eksempelvis Barcelona, er der kun en vej at gå. Det er at være reaktiv. Vi er i en priviligeret situation i København, hvor vi har mulighed for at arbejde med turismen, så vi ikke ender der ,« siger hun.

Hvor mange turister en by præcis kan rumme, er svært at sige. Turismeforsker ved Aalborg Universitet Szlivia Gyimóthy peger på, at det ikke er noget, man alene kan afgøre ved at spørge indbyggerne.

»Indbyggerne vil ofte mene, at byen er for tætpakket, meget før den reelt er mættet. Turisterne er også ujævnt fordelte over tid og rum, så folk, der bor i Indre By, vil føle, at deres nabolag er overbelastet, især i højsæson eller under Distortion og andre gadefestivaller. Men andre knap så centrale bydele mærker lidt eller slet ikke til de øgede antal af turister. Forskerne fra USA har for eksempel peget på, at lokalbefolkningen i kystdestinationer var meget positivt indstillet over for turister inden sæsonstart, og blev gradvist mere irriteret over tid. Så det er umuligt at opstille et absolut tal på, hvor mange turister, en by har plads til,« siger Szilvia Gyimóthy, som mener, at man kan få et vigtigt fingerpeg med såkaldte mæthetsindikatorer, der ser på antallet af overnatninger i forhold til byens størrelse.

Spred turisterne

Szilvia Gyimóthy mener desuden, at vi bør vende blikket mod Amsterdam, som på mange måde minder om København. Med et indbyggertal på cirka 850.000, fylder de op mod 13 millioner overnatninger om året godt i gadebilledet – til sammenligning havde København sidste år 7,2 millioner overnatninger. I Amsterdam promoverer det lokale turistkontor for eksempel byen som »Amsterdam Area« i stedet for »Amsterdam City«. Målet er, at turisterne skal få øjnene op for alt det, der ligger uden for centrum. Også i Barcelona og Berlin arbejder de lokale turistorganisationer med at gelejde rejsende til mindre besøgte dele af byen – tiltag som Wonderful Copenhagen lader sig inspirere af.

»Der er ikke en fiks og færdig løsning, men den teknologiske udvikling hjælper os. Vi kan i dag få viden om, hvordan turister bevæger sig i byen, fordi de fleste har mobiltelefoner med GPS. Data vi kan bruge til at gå ind og informere turister om, hvilke områder af byen de med fordel kan holde sig fra i bestemte tidsrum,« siger Signe Jungersted, som mener, at det handler også om, hvordan vi markedsfører København.

»Vi skal sikre, at turisterne kender alternativerne til Nyhavn, og at vi viser dem steder, som måske i nogle tilfælde i højere grad matcher deres interesser. Det være sig Louisiana, Kronborg eller moderne arkitektur i Ørestad,« siger hun.

En række europæiske byer har desuden imødegået den stigende turisme ved at gøre det vanskeligt at leje sin bolig ud gennem tjenester som Airbnb. I Barcelona bliver cirka 10 procent af boligerne i det gotiske kvarter brugt til permanent udlejning til turister, her er indbyggertallet faldet med 17,6 procent, skrev avisen El Pais i slutningen af 2015.

Airbnb bliver også diskuteret flittigt herhjemme, efter at boligpriserne er røget i vejret. I et notat fra maj i år blåstemplede Københavns Kommunes økonomiforvaltning imidlertid tjenesten blandt andet med den begrundelse, at vi på grund af popælspligt ikke ser de samme problemer som i Berlin og Barcelona, hvor hele opgange bliver inddraget til ferielejligheder. I 2015 lå antallet af københavnske værter, der havde haft Airbnb gæster, på 14.200. I gennemsnit overnattede de rejsende 3,8 nætter, viser en opgørelse fra airbnb.

»Airbnb kan i dag være en vigtig faktor i at få turisterne ud i en bredere geografi, for eksempel brokvartererne. På den måde får vi spredt forbrug til bydele, som ikke før har set så mange turister,« siger Signe Jungersted.

Hun mener, at en af de vigtigste opgaver fremadrettet bliver at få mere ud af turisterne, når de er her.

»Det gælder både økonomisk og oplevelsesmæssigt. Kan vi få dem til at tage ud i nye områder, få dem til at blive længere, give dem så gode oplevelser, at de måske kommer tilbage på et senere tidspunkt? Det handler ikke bare om, hvor mange penge de smider på tax-free shopping, men hvor meget, de forbruger på destinationen samlet set. Det er vigtigt, at vi, der hvor vi er nu, er smarte omkring turismen, så vi ikke ender samme sted som andre byer,« siger hun.

Turister vil have byliv

Ifølge direktør for Gehl Architects, Helle Søholt, handler det et stykke hen ad vejen om, hvordan vi udvikler byens fysiske rum.

»Ligesom alle andre elsker turister byliv. Når vi planlægger levende og attraktive byrum flere steder, kan man invitere folk nye steder hen som eksempelvis Papirøen og Ofelia Beach. Vi skal have spredt turisterne endnu bedre og i stedet skabt en merværdi flere steder i byen,« siger Helle Søholt.

Den stigende turisme kommer netop i kølvandet på, at København med jævne mellemrum bliver hyldet for sit byliv af internationale magasiner som Monocle og Wallpaper, der flere gange har udråbt København til at være verdens bedste by ud fra en række papametre. Papirøen ligger for eksempel på top fem over mest populære attraktioner i byen.

»Selv om vi er en mindre by, er vi oppe at konkurrere med de andre store »liveable cities« i Europa. Lige nu fungerer det, og københavnerne accepterer det stigende antal turister. Det bidrager positivt til mere liv og til at vi også kan have de store museer og andre destinationer og forlystelser kørende i byen. Men jeg kan godt være nervøs for, at vi får tilstande, der minder om det, vi har set både i Berlin, Barcelona og Amsterdam. Hvis vi når det punkt, hvor balancen knækker – uden at vide hvor det punkt er – vil vi se konflikter mellem turister og de lokale. Det kan vi forberede os på ved at have lovgivning parat, hvis det bliver nødvendigt,« siger Helle Søholt.