»Vi skal knække radikaliseringens fødekæde«

Antallet af radikaliserede stiger markant i Københavns Kommune. Det er på høje tid at skærpe reglerne for løsladelse, som satte Omar El-Hussein fri, siger terrorekspert Magnus Ranstorp.

Terrorekspert Magnus Ranstorp står i spidsen for det ekspertpanel, som har udarbejdet rapporten for Københavns Kommune om, hvordan ,am kan styrke indsaten mod radikalisering oven på terrorangrebet i februar mod bl.a. synagogen i Krystalgade. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et stigende antal unge københavnske mænd og kvinder falder i kløerne på ekstremistiske kræfter og lader sig radikalisere. Det viser nye tal fra Københavns Kommune.

»Vi er vidner til en mere aggressiv, tidlig rekruttering,« siger integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R). Alene i årets første seks måneder har kommunen modtaget 49 såkaldte bekymringshenvendelser. Processen er accelereret; sidste år modtog kommunen 60 henvendelser og i de tre foregående år tilsammen 49. Næsten alle handler om bekymring for islamisme og militant islamisme.

Det er den udvikling, som et ekspertudvalg under den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp skal forsøge at vende. Berlingske kan som det første medie offentliggøre anbefalingerne fra udvalget, som Københavns Kommune nedsatte i januar.

Gruppen vil tage nye og grænseoverskridende metoder i brug for at skabe et samlet billede af den radikaliserede – før det går galt, som det gjorde i København14. og 15. februar med angrebet på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade. Pointen er at få de relevante myndigheder til at samarbejde, så folk som Omar El-Hussein stoppes.

»Målet er at skabe et 360 graders overbliksbillede af situationen, så vi ikke lader nogen slippe igennem sprækkerne som Omar El-Hussein,« siger Magnus Ranstorp, der er forskningschef ved Försvarshögskolan i Stockholm.

Gruppen anbefaler derfor at skabe en tværgående, samlet koordineringsenhed for antiradikalisering, hvor medarbejdere fra relevante myndigheder og forvaltninger mødes et fast antal dage om ugen. Det nye er, at bl.a. Kriminalforsorgen, Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning og den kriminalpræventive exitindsats nu også sidder med ved bordet – sammen med Syriensberedskabet fra antiradikaliseringsindsatsen VINK, SSP og politiet. PET skal deltage efter behov.

Behov for samarbejde og lovændring

Men det nye er også redskaberne, som enheden skal tage i brug for at skabe helikopterperspektivet:

»Før var det kun PET, som vidste det, hvis borgere under indsættelsen i Kriminalforsorgens institutioner viste bekymrende tegn på radikalisering.« Det var netop situationen med Omar El-Hussein i februar. »Vi anbefaler, at koordineringsenheden også må informeres, så der ikke er huller i systemet. Vi må undgå, at det, der skete i februar, gentager sig,« siger Magnus Ranstorp.

Udvalget opfordrer også kommunen til at kontakte staten om en lovændring, så løsladelse før tid betinges af, at den, der skal løslades, samarbejder med de relevante myndigheder. Der er gået seks måneder siden terrorangrebet, hvor parterne har drøftet en reform af den mulighed for løsladelse uden dom, som satte Omar El-Hussein fri. »Personligt mener jeg, at der er gået lang tid, hvor man ikke har handlet. De bør overveje at ændre loven, så vi får et holistisk forløb, hvor parter og viden spiller sammen,« siger Magnus Ranstorp.

Et andet nyt redskab, som gruppen foreslår, er en såkaldt pin point-metode. Denne indsats betyder, at myndighederne følger de mest radikaliserede unge og deres miljø tæt – på samme måde som politiet i dag holder øje med de mest kriminelle unge på Indre Nørrebro. Pointen er, at når man følger de radikaliserede tæt, giver det mulighed for en tidlig indsats og minimerer samtidig risikoen for, at radikaliserede slipper gennem myndighedernes net.

Men de tre nye redskaber rejser spørgsmålet, om de er på kanten af, hvad der er kutyme for og hjemmel til i Danmark.

»Du dykker præcist ned i tre af de mest spændende, men også mest vidtgående forslag,« svarer Anna Mee Allerslev. »Jeg er meget glad for og tilfreds med, at udvalget har tænkt ud af boksen. Det var det, vi bad om. Samarbejde mellem myndigheder er svært – men helt essentielt. Vi må tænke i helheder, fremfor i siloer. Men det er selvsagt helt afgørende, at det er inden for lovens rammer. Derfor opfordrer vi Justitsministeriet til at se på forslagene.«

Et anden vigtig led i at dæmme op for radikalisering er at engagere og indgå partnerskaber med islamiske og civile spillere.

»Det er helt afgørende – og samtidig noget af det sværeste at skabe de relationer,« forklarer Magnus Ranstorp.

Panelet anbefaler med britisk og amerikansk forbillede at strukturere partnerskaber med islamiske organisationer, som skal skrive under på, at de har et demokratisk grundlag. Det forslag er borgmesteren begejstret for:

»Vi har allerede en dialog med muslimske partnere. Men vi vil styrke den efter britisk og amerikansk forbillede ved at undersøge organisationer fagligt og bede dem skrive under på et charter. Vi lægger stor vægt på samarbejdet. Min streg i sandet er, at vores partnere er demokratisk sindede muslimske miljøer,« siger Anna Mee Allerslev.

Borgmesteren er selvsagt ked af at se næsten det samme antal bekymringshenvendelser om radikalisering i løbet af årets første seks måneder, som kommunen fik i løbet af hele 2014:

»Det er en bekymrende udvikling. Derfor er det vigtigt at samarbejde med lokale partnere og med familierne. De skal mere i spil, som anbefalingerne også lyder. Vi skal forebygge, at små brødre også bliver radikaliserede. Vi skal knække radikaliseringens fødekæde.«