Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selv om antallet af straffelovsforbrydelser falder, er der stadig et stykke arbejde at gøre, når det handler om at forebygge kriminalitet.
Sådan lyder det fra formand for Det Kriminalpræventive Råd, Linda Nielsen:
»Vi skal ikke skyde med spredehagl, når det går så godt. Men der skal ske noget målrettet mod den hårde kerne, og det skal vi arbejde med i løbet af efteråret,« siger Linda Nielsen.
De nyeste kriminalitetstal fra Danmarks Statistik for andet kvartal af 2015 viser, at antallet af anmeldelser af både vold, tyveri og indbrud fortsætter nedad.
I alt er der anmeldt 93.331 straffelovsforbrydelser, når Danmarks Statistik korrigerer for sæsonudsving. Det er et fald på én procent i forhold til første kvartal.
Ifølge Linda Nielsen afspejler tallene, at det især er de unge, der har rykket sig. Hun peger på, at kriminaliteten for unge under 18 år næsten er halveret fra 2006 til 2014.
»Vi gør meget på området for ungdomskriminalitet, og det viser sig også i statistikkerne, men samtidig hjælpes vi af en kultur. Der er ikke så meget alkohol, så mange stoffer. De unge er meget fremtidsorienterede, optagede af at få uddannelse og job. Der er kriminalitet ikke vejen frem.«
Men det betyder ikke, at man blot kan læne sig tilbage og håbe på, at ungdomskriminaliteten forsvinder helt af sig selv.
»Vi ved, at klassiske tiltag som SSP-arbejdet og mentorordninger virker godt. Som statistikken tegner sig, og det brede billede er positivt, vil det være naturligt at se på, om mere vi kan gøre noget mere for den lille hårde kerne,« siger Linda Nielsen.
Indbrud, tyveri og hærværk samt andre former for ejendomsforbrydelser skiller sig ud i statistikken med det største fald på hele to procent i forhold til kvartalet før.
Der er også godt nyt inden for kategorien seksualforbrydelser, der er faldet otte procent sammenlignet med første kvartal i 2015.