»Vi ser på det enkelte barn i fællesskabet«

På Heibergskolen i København arbejder man med at tilrettelægge specialundervisningen, så den tilpasses den enkelte elevs behov.

»Vi ser på, hvilke problemer det enkelte barn har, og hvad det har brug for,« siger Lisbet Fehrenkamp, der leder specialcentret på Heibergskolen i København. Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Øverst oppe under skolens tag er specialcentret indrettet. I den ene ende af det lyse lokale er der plads til, at eleven kan sidde alene, og i den anden ende kan flere elever få undervisning sammen ved det store bord. På reolerne står forskellige spil, der træner læsningen og andre, der styrker regnefærdighederne. Computeren og scanneren i hjørnet er en vigtig del af læseundervisningen, så elever med læsevanskeligheder kan scanne tekster ind og få dem highlightet og læst op på computeren.

Lisbet Fehrenkamp er lærer på Heibergskolen på Østerbro i København. Hun er leder af specialcentret med mange års erfaring med specialundervisning, og har været med til at bygge skolens specialundervisning op fra bunden.

»Vi ser på, hvilke problemer det enkelte barn har, og hvad det har brug for,« siger Lisbet Fehrenkamp.

»Vi prøver som udgangspunkt at differentiere undervisningen for eleven, der har problemer, så vi ikke skal tage eleven ud af klassen, og hvor han måske kan føle sig anderledes.«

Men det sker, at elever bliver trukket ud af den almindelige undervisning og over i specialcentret og i yderste konsekvens henvist til en specialskole, fordi skolen ikke kan gøre mere for eleven. Lisbet Fehrenkamp vurderer, at 10-15 pct. af skolens elever får eller har fået ekstra støtte fra specialcentret.

På Heibergskolen er der endnu ingen 9. klasse, da skolen er ganske ny, men strategien for den specialpædagogiske bistand til de ældste elever er klar. Lisbet Fehrenkamp ser gerne, at de to lærerteams i de to 9. klasser får en ekstra lærer til deling, så hver klasse i perioder har to lærere i undervisningen. Det vil gøre det muligt at differentiere undervisningen, når kravene til eleverne bliver større, og der bliver mere selvstændigt arbejde.

»Traditionel læsetræning dur ikke. Det har de heller ikke brug for. De har brug for, at tingene bliver struktureret, når de har projektopgaver. For det er der, vi ser, at de kan blive udadreagerende, hvis de ikke kan finde ud af opgaverne i det selvstændige arbejde,« sige Lisbet Fehrenkamp.