»Vi ser det offentlige system som én stor joke«

Flere virksomheder forbinder jobcentrene med sociale hensyn frem for effektiv rekruttering. Hos virksomheden Eidorff Dental forstår de godt hvorfor. Her er historien om en virksomheds møde med et system, som på trods af gode intentioner fra begge parter endte helt galt.

Anne Eidorff fra Herlev-virksomheden Eiforff Dental har opgivet at bruge jobcentrene. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun er én af de arbejdsgivere, som både regeringen og arbejdsmarkedets parter længe har efterspurgt: Anne Eidorff fra den lille virksomhed Eidorff Dental vil gerne bruge det lokale jobcenter til at besætte ledige stillinger til sin virksomhed, selv om hun lige så godt kunne gøre som mange andre og bruge andre kanaler. Men efter to gange i løbet af det seneste år at have stødt hovedet mod en mur, er det ikke længere tilfældet. Et virvar af kringlede regler kombineret med en oplevelse af total mangel på service har fået hende på andre tanker.

Historien begynder i juni 2012, hvor Anne Eidorff skulle bruge en chauffør til sin virksomhed, der producerer kroner og broer til tandlæger i hele Danmark. Chaufføren skulle fragte dem ud, når de var ankommet fra Kina. Eneste krav var en person med et almindeligt kørekort, mødestabil og præsentabel nok til at køre rundt til kunderne.

»Vi havde været til møde med borgmesteren, som opfordrede os til at bruge det lokale jobcenter. Det kunne jeg også godt se en pointe i, og vi ville gerne være med til at nedbringe ledighedskøen frem for at tage en anden, som allerede havde et job. Så derfor ringede vi til Herlev Jobcenter. En uge efter måtte jeg selv ringe derned, da jeg ikke havde hørt noget. Svaret var, at der ikke var nogle ledige, som matchede kravene,» siger hun.

Så langt, så godt. Hun ville alligevel gerne give jobcenteret en chance mere. Så da hun for nogle uger siden manglede en tandtekniker, kontaktede hun igen jobcenteret, som efterfølgende havde fået oprettet et særligt virksomhedsteam. Efter et par dage kom beskeden, at der ingen ledige tandteknikere var i kommunen. Svaret skulle vise sig at være korrekt - mysteriet blev dog først opklaret efter flere dage, talrige samtaler om de forskellige systemer og diverse misforståelser. Resultatet er foreløbig, at Anne Eidorff har ansat en tandtekniker fra et vikarbureau.

»Jeg står tilbage med en oplevelse af, at vi ikke kan bruge dem til at finde ledige. Systemerne virker så bureaukratiske, at selv medarbejderne har svært ved at forklare, hvordan det fungerer,« siger hun og fortæller, at hun via den offentlige portal Jobnet.dk fandt frem til 64 CVer fra tandteknikere fordelt på hele hovedstadsområdet, som jobcenteret ikke kunne se. Årsagen? Jobcenteret skal – ifølge reglerne – søge blandt kommunens egne borgere som er på overførselsindkomst, og de optræder i et helt andet system. Hvis ikke personerne med et CV på Jobnet samtidig modtager en overførsel, kan jobcenteret altså ikke se dem. Desuden kan nogle af personerne med et CV på Jobnet godt være i arbejde, og det er jo ikke jobcenterets opgave at formidle job til personer, som allerede har ét. Det viste sig dog, at én af 64 tandteknikere havde postnummer i Herlev. Men personen boede reelt ikke i kommunen og hørte derfor til et andet jobcenter, som Anne Eidorff så skulle kontakte. På det tidspunkt var hun allerede i gang med at kontakte vikarbureauer.

»Hvad skal man gøre som virksomhed, der ikke kender systemet, men bare akut skal bruge en ny medarbejder? For vores vedkommende er det slut, vi ser det offentlige system som én stor joke. Især når man skal ringe tilbage hurtigst muligt og så får at vide, at jobcenteret er lukket resten af dagen,« siger hun.

Den beslutning er hun ikke ene om. I en rundspørge blandt 171 topchefer foretaget af Berlingske Research angiver 70 procent, at de ikke bruger jobcentrene, typisk fordi de får kvalificerede ansøgninger i forvejen eller fordi de ikke tror på, at jobcenteret kan levere kvalificerede ledige. Berlingske Research har derudover fået svar fra 500 nystartede virksomheder om deres generelle erfaringer med jobcentrene. Næsten 40 procent, svarende til 200 virksomheder, har dårlige eller meget dårlige oplevelser, mens 30 procent mener, de fungerer godt. Det kommer oveni, at også ledige så sent som i forrige uge gav jobcentrene dumpekarakterer. Ikke godt nok, mener både regering og oppositionen på Christiansborg, slet ikke når vi årligt bruger 16 mia. kroner på beskæftigelsesindsatsen, som er den dyreste i hele OECD. Danmark bruger således tre gange så mange penge på at aktivere ledige som det gennemsnitlige OECD-land, viste en opgørelse fra Rockwoll-fonden for nylig. Regeringen venter i øjeblikket på anbefalinger fra et ekspertudvalg, til hvad den skal gøre for at rette op på problemet. For indsatsen skal forbedres, lyder det også fra kommunerne selv, som dog i første omgang advarer mod at male fanden på væggen.

»Først vil jeg sige, at når toplederne i jeres rundspørge ikke bruger jobcentrene, fordi de får masser af ansøgninger selv, så er det jo et eksempel på, at markedet ofte fungerer fint selv. Dér hvor vi har en rolle er at opkvalificere ledige, og sikre at de står til rådighed. Vi skal sætte ind over for de borgere og virksomheder, som ikke selv kan finde hinanden, og det ér selvfølgelig et problem, hvis vi ikke løser den opgave godt nok. Hovedsynderen her er det enorme regelbureaukrati, som gør det meget svært for os at udvikle og levere en god service til ledige og virksomhederne,« siger formanden for KLs Arbejdsmarkedsudvalg Jacob Bundsgaard (S), der også peger på, at der er behov for at opkvalificere medarbejderne i jobcentrene.

Spørger man topchef i medicinalvirksomheden Ambu Lars Marcher burde jobcentrene – som koster godt 3,4 mia. i årlig drift – dog blive førende på netop jobformidling, uanset om virksomhederne så måtte få masser af kvalificerede ansøgninger i forvejen eller ej. På den måde ville langt flere ledige komme i job, mener direktøren, som forklarer grunden til, at han ikke selv benytter sig af det offentlige system:

»Det virker slet ikke, som om jobcentrene følger med i de rekrutteringsmønstre, vi bruger i dag, for eksempel sociale medier og netværk. Hvis man opgraderede medarbejdernes kompetencer, som Skat i øjeblikket er i gang med, kunne vi måske få et bedre match mellem ledig og arbejdsmarked. Så ville virksomhederne bruge det offentlige system mere frem for at opfatte det som et socialt værested, og udenlandske virksomheder der etablerer sig i Danmark ville måske også begyndte at bruge det,« siger Lars Marcher, direktør i medicinalvirksomheden Ambu, hvor 40 procent er fag- og ufaglærte.

Tilbage i Herlev er Anne Eidorrf så rasende, at hun har overvejet at skrive et brev til borgmesteren om sin oplevelse. Herlev Jobcenter hører under kommunens Socialforvaltning, som sidste år fik ny direktør, Ulrich Schmidt-Hansen. Han forklarer, at jobcenteret har undergået en total forandring, så det nu har langt mere fokus på samarbejdet med de lokale virksomheder. Mens han ikke kan forklare sagen om den manglende chauffør, så har han undersøgt Anne Eidorrfs seneste sag om tandteknikere: Jobcenteret skal ikke bruge Jobnet, for det er et seperat system som er beregnet til virksomhederne, faktisk som en service, så de slipper for at ringe. Når jobcenteret får en henvendelse skal det i stedet søge i det system, som alene viser de borgere inden for kommunegrænsen, der modtager en overførselsindkomst.

»Det er jo for at sikre, at vi får folk væk fra overførsel og i job. Ud af dem var der ingen med de kvalifikationer, virksomheden skulle bruge. Den havde efterspurgt en lokal ledig tandtekniker, og sådan én havde vi ganske enkelt ikke. Vi skulle så have sendt forespørgslen videre vil vores nabokommuner, og i denne sag er det selvfølgelig beklageligt, at det ikke er sket før, men virksomheden havde bedt om en fra kommunen,« forklarer han og fortsætter:

»Det mest ærgerlige er, at vi ikke lykkedes med at forklare virksomheden om, hvordan systemerne hænger sammen, og at hun har fået en dårlig oplevelse. Især når vi har været ude at besøge alle kommunens virksomheder med over fem ansatte for at få et samarbejde i stand, og vi er godt i gang med at etablere partnerskaber med virksomheder både til ordinære og støttede job. Vi har haft 336 virksomhedskontakter med jobformidling for øje siden januar.«

Hverken Herlev eller Danmark står alene med udfordringen. EU-Kommissionen har netop foreslået, at jobformidlingerne i de forskellige EU-lande bliver målt og sammenlignet, sådan så dårlige lande kan lære af de gode. Forslaget er en konsekvens af, at der er 1,7 mio. ledige stillinger i EU, og samtidig historisk høj ungdomsledighed. Meningen er at sikre, at de seks milliarder euro, EU bruger for at bekæmpe ledigheden, skal virke så effektivt som muligt, og her har jobformidlingerne en afgørende rolle.

Spørger man jobcentrenes medarbejdere peger de også på et udpræget behov for nytænkning. De advarer dog om, at det hele ikke er så skidt, som det ser ud, og at langt de fleste virksomheder har gode erfaringer med jobcentrene.

»Markedet fungerer oftest fint uden vores indblanding. Men vi er enige i, at vi skal have mere for de penge, vi bruger på systemet. Når ingen er tilfredse – hverken politikerne, medarbejderne eller brugerne – må vi gøre noget,« siger Mads Samsing, næstformand for HK/Kommunal, der foreslår at gentænke hele systemet og tilpasse det de nuværende konjunkturer.

I Herlev Kommune håber Ulrich Schmidt-Hansen, at jobcenteret igen får en god relation til Eidorrf Dental efter episoden, som ifølge ham er et meget uheldigt engangstilfælde. Men der ser ud til at være lang vej igen. Specielt da Anne Eidorrf hører, at jobcenteret har været på besøg hos alle virksomheder med mere end fem ansatte. Selv har hun syv af slagsen.

»Men de har altså ikke været her,« siger hun.

Jens Ruskov og Phillip Dam, Berlingske Research, har bidraget til denne artikel.