Vi presser os mod ekstremer

En voksende gruppe danskere dyrker ekstreme sportsgrene og begiver sig på fysisk krævende rejser. Vores magelige og ubesværede hverdag driver os til at prøve grænser af i fritiden, siger eksperter.

Knald på. En triatlonudøver trænede i går ved Amager Strandpark. Stadig flere »almindelige« danskere presser sig selv til ekstremeidrætspræstationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bjergbestigning i Himalaya, maratonløb i Sahara eller vandretur for foden af Pyrenæerne.

Et stigende antal danskere kaster sig ud i krævende rejser og fysisk hårde sportsgrene, lyder det fra både idrætseksperter, rejsebureauer og friluftsbutikker.

»Der er klart en voksende tendens til, at danskerne opsøger adventurerejser og konkurrencer som Iron Man, ørkenløb og krævende vandre- og klatreture. Flere søger mod ekstremerne og presser sig selv til yderste grænse,« siger idrætsprofessor Verner Møller, der forsker i ekstremsport ved Århus Universitet.

Den stigende tilslutning hænger nøje sammen med, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi sjældent bliver udsat for reelt pres og virkelige farer, siger Verner Møller.

»Menneskekroppen indeholder et biologisk beredskab, der gør os i stand til at håndtere farer. Det beredskab har vi behov for at få udnyttet, og det er en af grundene til, at vi sætter os selv i kunstige faresituationer via ekstremsporten.«

Professoren kalder det et velfærdsfænomen, der hører til den vestlige verden, hvor vi oser af både økonomisk og fysisk overskud.

»Fattige mennesker i Afrika har eksempelvis ikke samme behov for at løbe maraton og prøve grænser af, fordi deres hverdag er rigelig hård i sig selv,« siger han.

En ballast for livet

Morten Hansen, cand.scient. og næstformand i Dansk Idrætspsykologisk Forum vurderer også, at interessen for ekstremsport og udholdenhedsidrætter vokser blandt danskerne.

Han forklarer, at der ingen tal findes på omfanget, men at undersøgelser fra både Norge og Tyskland vidner om en stigende tilslutning. Det ser han to forklaringer på.

»For nogle mennesker står ekstremsport og udholdenhedsidrætter som modpol til det homogene, kedelige liv, de lever til hverdag. Her prøver de grænser af og skaber sig en form for følelsesdrama af op- og nedture,« siger han.

Andre dyrker derimod ekstremsport for at finde et fast holdepunkt i en hverdag, hvor både bolig, kæreste og job står til forhandling, siger Morten Hansen.

»For de mennesker bliver ekstremsporten en arena, hvor de kan styrke sig selv både fysisk og mentalt og opleve fuld kontrol med kroppen. Sporten bliver en del af deres identitet og en ballast, de tager med sig resten af livet.«

Ikke kun for eventyrere

Begge eksperter understreger, at der inden for de seneste år er sket en bevægelse væk fra, at det kun er professionelle sportsudøvere og eventyrere, der kaster sig ud i at bestige bjerge, løbe maraton og udforske havene med dykkermaske.

I dag er det i mindst lige så høj grad helt almindelige danskere, som prøver kræfter med ekstremsporten.

Samme melding lyder fra både friluftsbutikkerne Spejdersport og Friluftsland samt rejsebureauerne Star Tour, Kipling Travel og Adventure-Kompagniet.

»Hvor det før mest var professionelle, som købte udstyr hos os, har vi de seneste år set flere og flere helt almindelige danskere, som køber både letvægtstelte og vandre-, klatre, og dykkerudstyr,« siger Spejdersports direktør, John Lange, og tilføjer:

»Interessen for de mere hårde og krævende sportsgrene er blevet meget bredere.«