Vi overlevede stormen Urd

Denne uge har stået i overlevelsens tegn.

Danskerne er generelt gode til at overleve, og det meste af befolkningen meldes således at være kommet helskindet igennem flæskestegen, anden, risalamanden og endda samværet med egen familie.

Det sidste kan man ellers aldrig være sikker på.

Knap var julen overstået, før vi skulle forholde os til nye udfordringer. Stormen Urd var over os, og medierne lagde op til, at det kun var et spørgsmål om tid, før især Nordjylland var udslettet fra jordens overflade. Det udløste ikke den helt store reaktion i resten af landet, og det kunne nordjyderne måske tænke lidt over.

Heldigvis kom kun én mand galt af sted under stormen. Det skete, da først han og siden hans bil skyllede i Hanstholm Havn, fordi han – som det så diplomatisk hed i pressen – »af ukendte årsager« kørte sin bil ud på molen midt i stormen og steg ud. Måske for at se lidt på himlen og bølgerne.

Det lykkedes heldigvis manden at svømme tilbage til molen og klamre sig fast, indtil kystvagten kom og reddede ham i land. Måske spurgte redningsfolkene ham ved den anledning om noget på mindre diplomatisk nordjysk.

Det virker unægteligt uovervejet at køre ud på en mole i en storm, men på den anden side er frygt en central del af vores overlevelsesinstinkt, og det er altså svært at blive bange for noget, der hedder Urd. Nordisk mytologi skræmmer ikke engang små børn længere, så måske bør meteorologerne tænke ud af boksen næste gang, det trækker op.

Og så skal vi til lidt selvransagelse. Mange grinede nemlig hånligt af Anders Samuelsen, da han lagde op til at blive Danmarks bedste udenrigsminister.

»Jeg sætter mig som den måske fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen,« erklærede han i et tiltrædelsesinterview, og det var nyt for mange, da manden for få år siden ikke havde en udenrigspolitik.

Denne uge viste det sig så, at han måske har ret.

Berlingske kunne nemlig fortælle, at Udenrigsministeriet i dybeste hemmelighed har befriet bortførte, danske kvinder med anden etnisk baggrund. De holdes fanget af deres familier i hjemlandet, fordi de ikke må leve, som de vil i Danmark. En af dem er pigen Zahra, der blev hjulpet hjem til Danmark, efter at hun var blevet holdt fanget i Irak. Uden tvivl en indsats, der bør roses, og det blev den også.

»Sådan, Anders!!« udbrød partifællen Joachim B. Olsen straks på Facebook.

Befrielsen af pigen fandt godt nok sted for halvandet år siden, cirka halvandet år inden Anders Samuelsen blev udenrigsminister, men nu skal der jo heller ikke gå jantelov i den. Hvor ville vi være, hvis man ikke kunne rose sin partiformand for begivenheder, han intet har med at gøre?

Anders Samuelsen kan meget vel blive den første udenrigsminister nogensinde, der er i stand til at løse problemer retroaktivt. I så fald fortjener han bestemt to udråbstegn.

Året slutter mindre opløftende for Lars Løkke Rasmussen. En måling her i avisen viste, at 40 procent af danskerne foretrækker Mette Frederiksen som statsminister, mens kun 23 procent foretrækker Lars Løkke. Ifølge Jakob Ellemann-Jensen må der dog være noget, danskerne har misforstået. Han er politisk ordfører for Venstre og slår fast, at Lars Løkke er »en fremragende statsminister«.

Måske skyldes misforståelsen, at befolkningen tager alt for traditionelle metoder i brug, når den vurderer politikerne. Danskerne går op i forældede egenskaber som troværdighed og personligt og politisk format. Hvis danskerne vurderede Lars Løkke på nogle alternative parametre, ville han måske score højere. Den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har allerede insinueret, at de eksisterende bedømmelsesmetoder trænger til fornyelse, i hvert fald i uddannelsessystemet.

»12-tallet i sig selv er fint, men det vælter jo ind med 12-taller. Jeg synes, vi mangler noget til det helt exceptionelle,« sagde Søren Pind for nylig.

Søren Pind talte selvfølgelig om gymnasiet og de videregående uddannelser, men måske kan de samme tanker bruges til at udtænke et helt nyt meningsmålingssystem. Et, der bedre kan belønne politikere, der overskrider enhver politisk logik og tænker hinsides sund fornuft. For eksempel som da Lars Løkke for nylig vedtog et uddannelsesloft og kort tid efter opfordrede danskerne til at tage flere uddannelser.

»Den der tanke om, at man får en given uddannelse, og så klarer man sig med den resten af livet, hører nok fortiden til,« sagde Lars Løkke Rasmussen, mens uddannelsesloftet åbenbart hører fremtiden til.

I sandhed en exceptionel præstation.

I øvrigt er der en detalje ved meningsmålingen. 11 procent svarer, at de slet ikke ved, hvem de foretrækker som statsminister, mens hele 26 procent af danskerne svarer, at Mette Frederiksen og Lars Løkke er »lige gode/dårlige«.

Det kan vel bedst betegnes som en form for overlevelsesinstinkt. Som borgere må vi erkende, at jo færre forventninger vi har, jo mindre slem bliver fremtiden formentlig. Lad os derfor sammen gå i fodsporene på de 26 procent og nedjustere vores håb og forventninger til det nye år.

2017 kan kun overraske positivt.