Vi må selv bestemme over vores kroppe – også når vi er døde

Et flertal i Etisk Råd afviser at indføre formodet samtykke til organdonation. Det vil koste dødsfald, lyder kritikken.

Foto: JEFF PACHOUD. Et flertal i Etisk Råd afviser at indføre formodet samtykke til organdonation. Det vil koste dødsfald, lyder kritikken.
Læs mere
Fold sammen

Danskerne skal selv have lov til at bestemme over deres krop – også når vi er døde. Læger skal ikke bare uden videre kunne tage organer ud af vores kroppe, medmindre vi selv har givet tilladelse til det.

Det er holdningen hos et stort flertal af medlemmerne af Etisk Råd, der i en ny udtalelse afviser tankerne om at indføre formodet samtykke til organdonation, som ville betyde, at alle borgere i udgangspunktet bliver betragtet som donorer.

Politikere og organisationer har ellers advokeret for at følge en række andre lande, der har indført formodet samtykke i bestræbelserne på at øge antallet af donor-organer og dermed hjælpe de mange kritisk syge, der står på venteliste til bl.a. et nyt hjerte, en ny lunge eller en ny nyre.

Men et flertal i rådet mener, at der fortsat skal gives aktivt såkaldt informeret samtykke ved tilmelding til donorregisteret, før det kan komme på tale at bruge organerne fra en afdød til en transplantation.

Argumentet er, at man som menneske har »et retmæssigt ejerskab til sin krop, der forhindrer andre i at tilgå den eller benytte sig af den uden samtykke«.

Heri ligger også efter flertallets opfattelse retten til at beslutte og tilkendegive direkte, hvad der skal og må ske med kroppen - eller retten til at være i tvivl om det.

»Derfor er det en krænkelse af den afdødes autonomi og integritet at foretage transplantation, hvis der ikke er indhentet samtykke til dette,« konstaterer flertallet i sin udtalelse.

Det er sundhedspolitikere i Folketinget, der har bedt Etisk Råd om at se på emnet på ny, blandt andet med henvisning til »at undgå at der hvert år dør patienter, mens de venter på at få et nyt organ«, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) formulerede det i starten af året i Berlingske.

Der er også stor skuffelse i patientorganisationer over udmeldingen fra Etisk Råd. Her havde man håbet på en mere positiv holdning til at indføre formodet samtykke for at øge antallet af mulige donorer. Sidste år var der således 29 danskere, der døde, mens de stod på venteliste til et donor-organ.

»Det er meget trist. Denne udtalelse sætter os endnu længere tilbage, og det er min klare overbevisning, at der vil være flere, der dør på ventelisten. Stadig flere lande i Europa, senest Frankrig, indfører formodet samtykke. Hvorfor kigger man ikke mere på, hvor meget man får ud af det,« siger Karin Riis-Jørgensen, formand for organdonorforeningen 7liv, der arbejder for at skaffe flere organer til transplantation.

Organisationen hæfter sig ved, at der i dag knap er én mio. danskere, der har tilmeldt sig donor-registeret, og med den fremdrift, der gennem en årrække har været i antallet af tilmeldinger, skal man helt frem til år 2044, før halvdelen af befolkningen vil have taget stilling til organdonation, mens man må vente til 2087 før to tredjedele af befolkningen har taget stilling.

Karin Riis-Jørgensen opfordrer derfor sundhedsministeren til at skaffe evidens for, hvordan det har påvirket antallet af donor-organer i lande, der har indført formodet samtykke.