Det er ikke nok, at Højesteret afsiger domme i principielle sager og dermed udstikker retningslinjer for fremtidige sager - det er også helt afgørende, at dommene bliver formidlet godt ud til offentligheden. På den måde kan borgerne få en større indsigt i domstolenes arbejde, en bedre forståelse for bevæggrundene bag afgørelserne og dermed opbygge den tillid til domstolene, der er helt afgørende, mener Børge Dahl, ny præsident for landets øverste retsinstans.

Han erkender, at det kræver store udfordringer i en omskiftelig medieverden.

»Det er vigtigt med et godt omdømme, fordi det er grundlaget for befolkningens tillid til os. Der er en konstant kamp om opmærksomhed, så hvordan sikrer man, at Højesteret er på banen ved siden af de øvrige statsorganer? Er domstolene åbne nok, eller kan vi gøre tingene bedre?« spørger han retorisk.

»Det er afgørende nødvendigt, når domstolene træffer en afgørelse i en sag af offentlig interesse, og det gælder alle instanser, at den er tilgængelig på internettet, gerne med en læseanvisning, så man ganske kort kan få at vide, hvad sagen handler om. Drejer det sig eksempelvis om en sag, hvor hovedspørgsmålet er, om det var manddrab eller grov vold, og om strafferammen derfor er livstid eller ti års fængsel, så skal man kunne se, hvad begrundelsen er for, at man fandt, at det var det ene eller det andet. Og hvad begrundelsen er for den straf, man landede på,« forklarer Børge Dahl.

Politikernes indblanding

Befolkningens tillid til domstolene kan dog også blive påvirket negativt af den ifølge højestertspræsidenten »kedelige udvikling«, hvor folkevalgte politikere i stigende grad kommenterer og kritiserer domstolenes afgørelser.

»Når vi som dommere træffer en afgørelse, så bliver den offentligt eje, og så må vi finde os i både kritik og tilfredshed. Det er helt uproblematisk, men når politikerne beskylder domstolene for ikke at følge lovgivningen og ikke straffe så hårdt, som Folketinget har besluttet, så er det virkelig alvorligt. Og når det så oven i købet er forkert, så bliver det jo rigtig, rigtig skidt,« siger han.

Børge Dahl peger på, at befolkningen netop skal kunne have tillid til, at landets dommere ikke dømmer »som vinden blæser«, eller »efter hvad de selv synes«, men holder sig til loven og meningen med den - og han opfordrer derfor landets politikere til at udvise lidt mere selvkritik, når det kommer til spørgsmål om konkrete straffesager.

Tålmodighed ønskes

»Når der bliver afsagt en dom, så er den et udtryk for, hvordan loven, som den nu engang ser ud, anvendes på konkrete tilfælde, og er man utilfreds med den konkrete udmøntning, så kunne det jo være, at det er selve loven, som politikerne har givet domstolene at arbejde med, der er noget galt med,« siger han og tilføjer, at det også ville være gavnligt, hvis politikerne var lidt mere tålmodige og ventede med at kommentere straffesager, indtil der er faldet endelig dom.

Og når der falder endelige domme fra Højesterets side, kan de trække spor langt ud i fremtiden. For efter gennemførelsen af retsreformen skal Højesteret kun beskæftige sig med de helt principielle sager - og det betyder, at dommerne skal holde tungen lige i munden, siger retspræsidenten.

»De sager, vi får nu, er meget mere komplekse og har betydning ud over parterne i den enkelte sag, så i virkeligheden er udfordringen for os at få formuleret en afgørelse, der ikke kun indeholder en dækkende begrundelse for den konkrete sag, men også bedst muligt angiver retningslinjerne for, hvordan den type sager fremover skal behandles,« siger han og peger på den debatterede knivlov som eksempel. Her fik Højesteret i foråret nogle sager om danskere, der var blevet dømt efter den nye knivlov og kunne dermed skabe vejledning for, hvordan knivsagerne skal håndteres af både politi, anklagemyndighed og byretterne.

En samfundsinstitution

Børge Dahl er klar over, at han på sin nye post og i sit virke som højesteretsdommer siden 1996 er blevet en del af en institution med en lang fortid - næste år fylder Højesteret 350 år - og en lang fremtid foran sig.

»Højesteret er en grundpille i den danske statsdannelse, i demokratiet og i retsstaten, og man er nødt til at være bevidst om, at det er den historie og tradition, man går ind i,« fastslår han og understreger, at Højesteret også har til opgave at følge med tiden.

»Selvfølgelig træffer vi afgørelser på lovens grund, men lovene er ufuldstændige og giver ofte et råderum, og så er det klart, at vi må træffe afgørelser, der er bedst muligt i overensstemmelse med de samfundsmæssige hensyn, som loven udspringer af og de værdier, som den bygger på. Og værdier er selvfølgelig underkastet forandring, men det er jo ikke sådan, at vi skal stå forrest på bølgen af dagens folkestemning. Nærmest tværtimod kan det være den, vi skal være bolværk mod,« siger Børge Dahl.