Vi løber os lykkelige

Motionsløb er blevet danskernes foretrukne idrætsgren. Det kunne blandt andet ses ved gårsdagens­ VM i halvmaraton med næsten 30.000 glade motionister i feltet.

Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Solen bagte fra en skyfri himmel, da 30.000 løbere og flere end 100.000 tilskuere i går trængtes i det indre København. VM i halvmaraton var det, men det var kun 225 internationale topløbere, heraf ti fra Danmark, der var udtaget til kampen om medaljerne. Resten var glade motionsløbere, der helt unikt fik chancen for at løbe i hælene på verdensmesterholdet.

Og interessen har været overvældende. Allerede på førstedagen var der solgt 18.500 startnumre, og var der ikke blevet lukket for tilmelding, var deltagertallet nået op i nærheden af 45.000, vurderer arrangørerne. 72 nationer deltog, men 90 procent af løberne var danskere.

For danskerne elsker at løbe. Næsten hver tredje voksne dansker dyrker motionsløb, som dermed er blevet vores foretrukne motionsform foran styrketræning og vandreture. Og det er der mange gode grunde til, lyder det fra to livsstilseksperter.

»Den helt simple grund er, at vi løber os lykkelige,« siger sociolog Eva Steensig, direktør i rådgivningsfirmaet LHBS, og uddyber:

»At løbe er blevet en del af hele denne sundhedsdyrkelse, som er noget af det nærmeste, vi kommer vor tids religion. Det er blevet en uimodsagt sandhed, at alt, hvad der er sundt, er godt. Her kommer løb ind som en nem måde at holde sig i form på, og hvis du løber meget, som man jo gør, når man for eksempel løber halvmaraton, får du oven i hatten det der endorfin-kick, som faktisk er lykkeskabende. For mange af dem, der løber meget, er det at løbe blevet et drug. Man har gjort sig afhængig af det kick, det giver at løbe.«

Når vi er blevet så glade netop for at løbe, handler det imidlertid også om tilgængelighed og om socialt fællesskab, lyder det fra livsstilseksperten og foredragsholderen Christian Grau.

»Det er jo en folkesport i ordets egentlige betydning. Meget demokratisk. Der er ikke nogen, der ikke har råd til at løbe, så alle kan være med. Det er en sport, der passer godt til vores travle livsstil, fordi løb er så ultra fleksibelt. Uanset hvor du bor, om du er på ferie eller på arbejdsrejse, kan du bare tage løbeskoene med,« siger han.

»Samtidig er der med de mange motionsløb kommet et fællesskab, som afspejler en tendens i tiden, hvor det ikke handler så meget om at være sammen som om at have noget sammen. I gamle dage var fællesskab noget, hvor man skulle være ens og være enige. Nu kan man løbe sammen i al sin mangfoldighed, og det, man har sammen, er, at man løber og for eksempel gerne vil have en god tid ved dette halvmaraton.«

På vej imod trancen

Som udgangspunkt er det at løbe den nok mest lowtech-motionsform, der findes. Men de senere år er der dukket forskellige løbe-apper op til mobiltelefonen, så man kan måle afstand, tid og gennemsnitsfart. Og det har også medvirket til at gøre løb til den p.t. populæreste motionsform, mener Christian Grau.

»Især mænd godt kan lide den der gadget-side, som gør det lidt sjovere. Men jeg tror også, at kvinder kan lide den personlige udfordring, der ligger i det,« siger han.

»Og så kommer det narcissistiske element ind, at man kan få en belønning bagefter, når man lægger sine resultater ud på Facebook og måske er så heldig, at der er nogle, der »liker« dem. Hvis de altså ikke gør lige modsat og skynder sig at afmelde én.«

At løbe er altså en både lykkeskabende, demokratisk og sjov motionsform, lyder det fra de to livsstilseksperter. Men løb kan også have en rent terapeutisk effekt.

»Ligesom folk, der dyrker for eksempel yoga eller meditation, kan man, når man løber langt, nærme sig en tranceagtig tilstand, der renser hjernen,« siger Eva Steensig.

»Når du anstrenger dig så meget, at du ikke kan tænke på andet, end at du skal have to liter mælk med hjem, har det en terapeutisk effekt. Derudover er selve det at overskride sine egne grænser mentalt styrkende og noget, folk føler, de kan bruge både i deres arbejdsliv og deres følelsesliv.«

Christian Grau er enig:

»De fleste, der har dyrket sport, genkender det. Man går og slås med nogle ting, og hvis man så løber eller cykler en tur, bliver man lidt klogere på sig selv. Det er en sund kontrast til resten af vores tilværelse, hvor vi kigger ind i en telefon eller en computerskærm det meste af dagen.«