»Vi løber ikke af pladsen«

Vi har løst vores opgave, understreger forsvarschef Peter Bartram om Afghanistan-exit. Forsvaret skal justeres til nye internationale konflikter, bebuder han.

»Jeg er meget bevidst om vores tab. Dem, der er faldet i kamp, og dem, der er kommet hjem med ar på sjæl og legeme. Men det, der står tilbage, er, at vi fagligt er rykket op i super-ligaen,« siger forsvarschef Peter Bartram. ?Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De senere år har resultaterne fra Afghanistan-krigen været under hård beskydning både i Danmark og internationalt. Korruption gennemsyrer hele Afghanistan. Opbyggede skoler bliver brændt ned. Nye broer finansieret af bistandskroner bliver pillet ned – og enkeltdelene solgt. Det er ikke lykkedes at opbygge en velfungerende centraladministration. Bistandsmidlerne ender i hænderne på lokale magthavere – eller Taleban – og føres ud af landet. Og det er hverken lykkedes en koalition af verdens stærkeste militærmagter at fjerne eller nedkæmpe Taleban.

I denne uge fik kritikerne yderligere tændvæske, da de Radikales Zenia Stampe erkendte, at dele af krigen var en regulær fejl. Magthaverne skulle aldrig have bedt danske soldater om at nedkæmpe hele Taleban, og det opsvulmede demokratiprojekt var også en defekt.

Det lyder som en regulær krigsfiasko, men ude på Holmen i København, derude hvor flere af de øverste danske militærchefer er samlet i Forsvarskommandoen, ser Afghanistan-krigen noget anderledes ud.

Danmarks højest rangerende soldat, forsvarschef og general Peter Bartram, taler om en militær succes og hæfter sig især ved, at krigen har løftet forsvaret til usete højder og indpodet en historisk selvtillid i soldatergeledderne.

»Jeg kan huske dengang, vi klædte om, når vi skulle fra Frederiksberg Slot til vores bopæl, fordi det ikke var velset at gå i uniform. Afghanistan har været en fantastisk rejse, hvor vi fagligt har løftet os enormt. Når jeg taler med forsvarschefer fra andre lande, fremhæver de, at Danmark altid er med i missionerne, og at vi leverer varen. Jeg har lige haft besøg af den afgående britiske forsvarschef, som valgte sit sidste formelle besøg i Danmark. Han bekræftede, at vi er på samme høje niveau som briterne,« siger Peter Bartram.

Rykket op i superligaen

Skal forsvarschefer ikke sige det?

»Jo. Men selv hvis man trækker almindelig høflighed fra, får vi stadig en fantastisk anerkendelse. Da den britiske forsvarschef holdt en stor og offentlig tale i London i november, var Danmark blandt de to lande, der blev fremhævet.«

Hvad er den vigtigste erfaring, vi har gjort efter mere end 11 år i Afghanistan?

»Jeg er meget bevidst om vores tab. Dem, der er faldet i kamp, og dem, der er kommet hjem med ar på sjæl og legeme. Men det, der står tilbage, er, at vi fagligt er rykket op i superligaen.«

Er vi gode nok til at tage os af dem, der kommer hjem med ar på sjæl og legeme?

»Jeg erkender, at vi ikke har været gode nok. Under Balkan-krigene i 1990erne var vi ikke opmærksomme nok på de hjemvendte soldater. Vi er blevet rigtig gode, og generelt går det godt i dag. Men der er stadig områder, hvor vi skal blive bedre. Vi har lige evalueret veteranpakken, og vi kan se, at der fortsat er en restgruppe, som er meget hårdt ramt og ikke beder om hjælp. Dem skal vi blive bedre til at få fat i.«

Hvordan?

»Vi planlægger at afholde en konference med de faglige og frivillige organisationer. Jeg tror, det handler om at udbrede kendskabet til, hvor man kan få hjælp, f.eks. fra Soldaterlegatet. Samfundet skal generelt blive bedre til at gribe ind og sige: Du skal have hjælp.«

Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har kontakt til flere hundrede meget hårdt plagede soldater, hvoraf en betydelig del har forsøgt selvmord, og enkelte er lykkedes med det. Er det ikke udtryk for, at veteranpolitikken ikke virker?

»Jeg siger også, at der er en restgruppe, som ikke selv søger hjælp, og som vi har vanskeligt ved at nå. Det er et område, vi vil udvikle, og det er en opgave, vi er meget bevidst om. Men man skal også huske, at langt hovedparten kommer styrket hjem,« siger Peter Bartram.

»Regnestykket er ikke fair«

Hvorfor kan vi forlade Afghanistan nu?

»Det er et udtryk for en militær succes. At vi har fået uddannet de afghanske sikkerhedsstyrker.«

Handler det ikke snarere om, at vi har skruet gevaldigt ned for ambitionerne, f.eks. at vi ikke længere insisterer på at indføre demokrati og ligestilling?

»Der er mange indsatsområder, og jeg forholder mig ikke så meget til den samlede opgaveløsning. Vores opgave – forsvarets opgave – var at fjerne terroristrederne og at uddanne afghanerne, så de kunne varetage deres egen sikkerhed. Det er vi rigtig godt på vej til at lykkes med. Jeg havde en samtale med den afghanske forsvarschef, som beskrev en fremtidig normaldag således: Civile vil fortsat kunne blive overfaldet på markeder, og der vil fortsat være vejsidebomber, men de afghanske sikkerhedstyrker vil kunne håndtere de situationer. De vil kunne imødegå de trusler, de vælger at gå ind i.«

Anerkender du ikke, at man har skruet ned for ambitionerne for at komme ud af Afghanistan hurtigst muligt?

»Det synes jeg ikke. Vi har haft en langsigtet plan om at træde mere i baggrunden. Vi løber ikke af pladsen.«

Men hvad skete der med hele demokratiprojektet?

»Det er ikke mit område,« siger Peter Bartram med reference til, at Udenrigsministeriet har stået for genopbygningen og de såkaldte demokratiprojekter.

Hvad præcist har militæret opnået?

»Vi har fortrængt oprørere, fjernet terroristreder og uddannet afghanske sikkerhedsstyrker.«

Er det 43 danske soldaters liv, 211 sårede og 15 mia. skattekroner værd?

»Regnestykket er ikke fair. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg vil gå ud at løse en opgave til et bestemt beløb. Vores samfund fungerer på den måde, at politikerne træffer beslutningen om at gå ind i Afghanistan og derefter beder os om at løse opgaven. På det tidspunkt kan man ikke vide, hvad opgaven har af konsekvenser,« siger Peter Bartram.

Øget fokus på niveauet

Er det noget vi burde have gjort anderledes i Afghanistan-krigen?

»Jeg mener ikke, at vi lavede egentlige fejl.«

Vi forsøgte at holde området omkring militærlejren Armadillo i flere år – for så pludselig helt at slukke lejren ned?

»Det skyldes, at krigen ændrede sig. Armadillo var en reaktion på oprørernes ageren. Og da afghanerne selv kom mere ind i krigen og gerne ville flytte fokus mod byerne, gav det mening at lukke lejren.«

Forsvarschefen understreger, at den kommende Afghanistan-exit vil medføre et øget fokus på at opretholde det nuværende militærniveau. Forsvaret er i gang med at kontakte Danmarks nærmeste samarbejdspartnere fra missionerne i Mali, Afrikas Horn og Afghanistan – det vil især sige Frankrig, Storbritannien og USA – for at planlægge fælles øvelser og eksempelvis udveksle soldater.

Desuden er hæren, flyvevåbnet og søværnet gradvist ved at justere træningen herhjemme, så soldaterne får en mere generel uddannelse i stedet for eksempelvis det specifikke fokus på Afghanistan, forklarer forsvarschefen.

»Vi skal have trimmet forsvaret - alle tre værn - så vi er klar til at gå ind i nye konflikter,« siger Peter Bartram.

»Når man f.eks. måler på, hvor mange vi kan udsende, i forhold til hvor små vi er, ligger Danmark faktisk nummer et eller to. Og min ambition med fremtidens forsvar er, at vi skal være i top fem i hele Nato,« siger Peter Bartram.

Håber I inderst inde på en ny krig?

»Jeg er fuld bevist om, at nogle af vores soldater, især de unge, gerne vil sendes ud. Men vi skal kun anvende forsvaret, hvor der er behov for det. Det er en politisk beslutning. Indtil da holder vi os skarpe,« siger Peter Bartram.