Vi køber hælervarer for milliarder

Hver femte dansker er blevet tilbudt tyvekoster, og hver tyvende har købt. Reelt kender ingen omfanget af hæleri. Det Kriminalpræventive Råd varsler ny stor kampagne.

Anders Vendrup måtte selv konfrontere en mulig tyv, da han opdagede, at hans stjålne Fender Stratocaster-guitar var til salg på nettet: »Jeg var skuffet over politiets indsats. At de ikke ville hjælpe mig, selv om jeg stod med annoncen i hånden,« siger han. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Anders Vendrup sidste sommer søgte efter musikudstyr på Den Blå Avis’ hjemmeside, dba.dk, fik han sig en overraskelse. Dér, blandt 15 millioner annoncer, dukkede hans guitar op. Eller i hvert fald én, der lignede hans Fender Telecaster til forveksling; inklusive det lille hak, Anders selv var kommet til at lave i den.

Guitaren havde han - lydtekniker og guitarist i bandet Reiven - ellers ikke set i et år. Ikke siden en rude var blevet smadret i hans bil, og guitaren flået ud.

Sælgeren, en purung kvinde, fandt Anders Vendrup på Facebook, da han forsøgte at researche sig frem til, hvordan hans guitar mon var havnet hos hende. Billederne på profilen viste kvinden i kærligt selskab med en fyr, der var godt tatoveret op ad arme og ben, havde kasketten omvendt på og en whiskyflaske i hånden. Ikke just en kys-mig-straks-type, som Anders Vendrup havde lyst til at opsøge på egen hånd.

Han kontaktede derfor politiet, der meddelte, at der ikke var ressourcer til at hjælpe. Så Anders Vendrup måtte selv køre ud og besigtige guitaren. Først når han 100 pct. kunne bekræfte, at det var hans guitar, ville politiet tage affære, lød beskeden.

»Så jeg kører ud til hende for at tjekke guitarens serienummer. Men jeg var skide nervøs, for jeg vidste jo ikke, om den der kæreste kom farende ud af skabet med et bat i hånden, så snart jeg var inden for døren,« siger Anders Vendrup.

Der var dog ingen køllesvingende kæreste i lejligheden. Kun Fender-guitaren, der uden tvivl var Anders’ stjålne ejendel, og den unge kvinde, der tydeligvis intet vidste om guitarer. Hun havde, sagde hun, fået den i husleje af en lejer i pengenød.

Hun og Anders blev enige om en pris, og han undskyldte sig med, at han ville gå ned og hæve penge. Nede på gaden ringede han til politiet – og så ventede han. Og ventede.

Stjålne varer for milliarder

Med Danmarks status som Europas mest indbrudsplagede land melder spørgsmålet sig ofte: Hvor bliver tyvekosterne af?

Store dele af tyvenes foretrukne bytte skippes til udlandet. Men, siger forsikringsselskaber, politi og eksperter samstemmende, en ubehageligt stor del af de stjålne ejendele omsættes af det kriminelle miljø og af såkaldt pæne mennesker herhjemme.

Hverken politi eller forsikringsbranchen har overblik over hælermarkedets reelle omfang. Dertil er politiets opklaringsprocenter og forsikringsbranchens registrering af tyvekoster for ringe. Men der er, vurderes det, tale om varer for »milliarder« af kroner.

Henrik Framvig, vicepolitinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, pointerer, at der for hvert begået indbrud er mindst ét og ofte flere hæleriforhold.

»Så der er ingen tvivl om, at markedet for hælervarer er meget, meget stort. Det er et område, hvor vi hvert år intensiverer vores indsats,« siger Henrik Framvig.

Mens forholdsvis få indbrud i private hjem opklares, er der sket en svag stigning i antallet af sigtelser for hæleri de seneste år. Men antallet af sigtelser står slet ikke mål med det samlede antal indbrud, siger vice­politiinspektøren:

»Der er et stort antal sager om hæleri, som vi ikke ved noget om. Det bliver vi nødt til at erkende. Problemet med hæleri er, at der i selve gerningen ikke er nogen forurettede og derfor få anmeldelser. Det er typisk en forbrydelse, som vi selv opdager ved at overvåge internetsider, handelssteder eller via afhøringer af indbrudstyve,« siger Henrik Framvig.

I forsikringsbranchen er der ingen tvivl om, at en del tyvekoster bliver kørt ud af landet og havner på større kræmmermarkeder i bl.a. Østeuropa. Cykler, elektronik, værktøj og reservedele eksempelvis. Andre varer har kun danskeres særlige interesse:

»Tager vi de dyre designermøbler, bliver de helt klart solgt til andre danskere på hælermarkedet herhjemme. Du finder ikke »Svanen« eller »Y-stolen« i en lejlighed på 10. sal i Polen,« siger Brian Wahl Olsen, skadechef i forsikringsselskabet Alm. Brand, hvis efterforskere undertiden finder deres kunders stjålne ejendele på brugtmarkeder som Den Blå Avis.

Danskerne er normalt kendetegnet af høj moral, når det gælder straffelovsovertrædelser. Men når det angår hæleri, følges holdning og handling ikke altid ad, siger Marianne Becker Andersen, kommunikations- og analysechef i Det Kriminalpræventive Råd.

»Danskerne oplyser altid meget entydigt i undersøgelser, at de er imod hæleri, men i og med at vi har så stort et indbrudsproblem, må der nødvendigvis være et marked​ også herhjemme​, hvor stjålne varer bliver afsat,« siger Marianne Becker Andersen.

I en ny Gallup-måling for Berlingske svarer hver femte adspurgte da også, at de på et dispunkt i deres liv har fået tilbudt varer, som de havde mistanke om var stjålet. Blandt mænd er det knap hver tredje, der har oplevet det.

Fem procent – flere mænd end kvinder – har på et tidspunkt i deres liv købt mistænkelige varer:

»Mange danskere ved slet ikke, at det groft sagt er lige så strafbart at købe hælervarer, som det er at begå indbruddet,« siger Marianne Becker Andersen. Derfor – og for at forsøge at få klarlagt omfanget af det danske hælermarked – vil DKR til næste år søsætte en stor hælerikampagne.

Sagen droppet

For Anders Vendrup endte guitarredningsaktionen lykkeligt, men konsekvensløst for både stjæler og hæler:

»Efter lang tids venten kommer endelig to politifyre; de er helt fyr og flamme for at komme ind og sparker på døren. Den unge pige står helt forvirret inde i lejligheden, og det bliver lidt for voldsomt for min smag. Også fordi det er vildt akavet,« husker Anders Verndrup:

»Få minutter forinden har jeg stået og løjet hende op i ansigtet og hyggesnakket om den her handel. Så jeg begynder med noget »det må du sørme undskylde«, mens politiet råber ad hende: »Har du flere ting? Har du noget hash?« og sådan noget.«

Sælgerpigen vidste – øjensynligt – intet om guitarens forhistorie. At hun var hæler eller andenhåndshæler.

Ti måneder senere fik Anders Vendrup brev fra politiet. De havde valgt ikke at forfølge sagen yderligere.