Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mindrift i lossepladser kan blive en god forretnming, viser den første analyse nogensinde af mulighederne i at grave metaller og brændbare materialer op fra gamle affaldsdynger.
Metaller gravet ned i gamle lossepladser, kan graves frem og genbruges, mens brændbare materialer kan bruges i produktionen af fjernevarme og strøm, konkluderer affaldsorganisationen Renosam i en rapport om muligheden for minedrift på lossepladserne.
Der er muligheder for indvinding på lossepladser, som er mere end 15 år gamle, vurderer Renosam.
-Det er imidlertid afgørende for økonomien i et udgravningsprojekt, at de genanvendelige materialer kan afsættes til fornuftige priser. I øjeblikket med den økonomiske krise er priserne for genanvendelige materialer imidlertid presset i bund, hvorfor det lige nu ikke er økonomisk attraktivt, skriver Renosam i rapporten.
En eventuel minedrift på de gamle lossepladser er også forbundet med miljømæssige udfordringer. De gamle lossepladser kan gemme på lommer af kemikalieaffald, og dertil kommer, at en udgravning vil frigive drivhusgasserne metan og CO2 til atmosfæren.
Læs rapporten her