»Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at de andre angriber os«

Mens Grønland får stadig større strategisk betydning i Arktis, efterlyser det grønlandske parti IA øget militær tilstedeværelse i Grønland samt faste pladser i Folketingets Forsvarsudvalg og Udenrigspolitisk Nævn.

Aaja
Aaja Chemnitz Larsen, grønlandsk folketingsmedlem for partiet IA, under spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i marts 2019. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen (S) har erklæret sig parate til at øge den grønlandske indflydelse på dansk udenrigspolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den aktuelle militære oprustning i det arktiske område bliver fulgt med bekymring fra Grønland. Og det kan få indflydelse på, hvor det ene af de to grønlandske mandater i Folketinget bliver placeret efter valget. Det fortæller Aaja Chemnitz Larsen fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA), som sidder på det ene af Grønlands mandater.

»Der er ingen tvivl om, at Rusland opruster militært. Og det gør de stadig tættere på Grønland,« siger hun.

Berlingske har mandag skrevet, at Rusland i øjeblikket opfører nye baser i Arktis. Herunder en flybase på øen Nagurskoye, hvilket vil bringe det nordøstlige Grønland og Thulebasen inden for rækkevidden af russiske kampfly. I dag kan russiske fly uhindret krænke grønlandsk luftrum, eftersom Danmark ikke har et afvisningsberedskab i Grønland.

»Det har skabt bekymring i Grønland, at Rusland inden længe kan nå Grønland og den amerikanske Thulebase med fly,« siger Aaja Chemnitz Larsen.

Test dig selv: Find ud af, hvilke kandidater du er enig med

Faste pladser i udvalg og nævn

I lyste af Grønlands strategiske betydning i det arktiske område forventer hun, at Grønland efter folketingsvalget får større indflydelse på den danske forsvars- og udenrigspolitik.

»Jeg synes, det er afgørende, at vi får en fast plads i forsvarsudvalget. For forsvarsområdet er så vigtig en del af Grønlands internationale rolle,« siger Aaja Chemnitz Larsen.

Hun sidder i dag som Grønlands eneste repræsentant i Folketingets Forsvarsudvalg, men Grønland har ikke en fast plads i udvalget.

»Den skal vi forhandle os til på ny efter hvert valg,« siger Aaja Chemnitz Larsen.

»Jeg synes også, det ville være på sin plads, at Grønland fik en plads i Udenrigspolitisk Nævn. Der sidder jeg i dag som eneste repræsentant fra Grønland som stedfortræder. Der er en lang række udenrigspolitiske forhold vedrørende Danmark, som også kan have betydning for Grønland,« siger hun.

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) har erklæret sig parate til at øge den grønlandske indflydelse på dansk udenrigspolitik, hvis de hver især får plads i Statsministeriets hjørnekontor efter valget.

Ikke et gratis mandat

I alt er fire pladser i Folketinget øremærket til de nordatlantiske mandater, med to pladser til Grønland og to til Færøerne. Det er rød blok, der traditionelt har fået støtte fra de fire nordatlantiske mandater. Men ved dette folketingsvalg er støtten fra IA ikke givet på forhånd, har Aaja Chemnitz Larsen i forvejen meldt ud. De grønlandske mandater har tidligere vist sig at gøre en forskel, når der har været tæt løb i folketingsvalg. Senest for Poul Nyrup Rasmussen (S), der ved valget i 1998 vandt regeringsmagten med støtte fra de nordatlantiske mandater.

Får det sikkerhedspolitiske spørgsmål afgørende betydning for, hvordan IA placerer sit mandat?

»Vi er interesserede i at sikre maksimal indflydelse. Og det sikkerhedspolitiske område er et helt centralt område, der står meget højt oppe på dagsordenen i Grønland,« siger Aaja Chemnitz Larsen.

Hun understreger dog, at det sikkerhedspolitiske område er et af flere væsentlige punkter på den politiske ønskeliste, der får indflydelse på hvilken statsministerkandidat, partiet vil støtte. Som Berlingske skrev for nyligt, vil IA stille krav om en ministerpost dedikeret til Arktis og besat af en person fra Grønland.

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for IA

»Når Mike Pompeo går ud og taler om, at idéen om Arktis som lavbspændingsområde er død, så skubber det bag på en udvikling i den forkerte retning«


Ind i en ny æra

Den internationale debat om den militære oprustning i Arktis blussede særligt op i forrige uge, da den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo fra talerstolen under et møde i Arktisk Råd advarede om, at de otte arktiske lande er »på vej ind i en ny æra af strategisk engagement i Arktis«, og kritiserede den russiske og kinesiske fremfærd i regionen.

Det arktiske område har hidtil været et såkaldt lavspændingsområde, præget af international fordragelighed.

»Men når Mike Pompeo så går ud og taler om, at idéen om Arktis som lavbspændingsområde er død, så skubber det bag på en udvikling i den forkerte retning,« siger Aaja Chemnitz Larsen.

»Står vi i en situation, hvor andre lande opruster militært i området, så har vi brug for flere militære kræfter for at kunne forsvare Grønland. Vi er nødt til at være forberedte på, både med mandskab og materiel, at kunne svare igen, hvis vi pludselig står i en situation, hvor Rusland agerer mere aggressivt,« siger hun.

Pilot i dansk F-16 vinker til russisk langdistancebombefly. 184 gange siden 2013 har danske kampfly afvist russiske jager- eller bombefly, som har bevæget sig ind i eller været tæt på dansk luftrum. Men Forsvaret har intet afvisningsberedskab i Grønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flyvevåbnet.

Danske kampfly i Grønland

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortalte mandag i Berlingske, at Danmark kan se sig nødsaget til at placere et afvisningsberedskab i form af danske kampfly i Grønland, hvis russiske fly begynder at krænke grønlandsk luftrum.

Aaja Chemnitz Larsen vurderer ligesom Claus Hjort Frederiksen, at der endnu ikke er et akut behov for danske kampfly i Grønland. Men hun efterlyser, at Danmark tager de indledende skridt til et øget militært beredskab i Grønland, der også kan bane vejen for et afvisningsberedskab.

»Altså, jeg synes ikke, man skal opruste unødigt; men vi er også nødt til at være proaktive. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at de andre angriber os,« siger hun.

Forsvaret er i dag ikke i stand til at opdage russiske kampfly, hvis de trænger ind i grønlandsk luftrum. Der er nemlig ikke er nogen overvågning af luftrummet, konkluderede en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet i en omfattende analyse af de militære udfordringer i Arktis i 2016.

»I første omgang er der ikke nødvendigvis behov for kampfly. Men det er oplagt at styrke overvågningen, så vi rent faktisk kan se, hvordan Rusland agerer. Og det militære mandskab på Grønland bør udvides. Jeg så gerne, at der kom flere grønlændere i forsvaret. Og at forsvarets uddannelser også kunne foregå i Grønland, så man bruger kompetencerne hos de folk, der kender området og naturen, som de skal operere og træne i,« siger Aaja Chemnitz Larsen.

Foruden IA sidder partiet Nunatta Qitornai på et grønlandsk mandat i Folketinget.